Affolkningen er godt for økonomien

Artikel

18. maj 2018

”Befolkningsbevægelser er positive for BNP, produktionen og samfundet generelt,” slog Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter fast på det seneste møde i Byudviklingsforum. Her var folkevandringen fra yderområderne og ind til byerne på den økonomiske vægtskål.

Yderområderne affolkes hastigt, indbyggerne bliver ældre og ældre, de unge flytter til byen, og væksten er lige i hælene på dem – men det er ikke nødvendigvis usundt for samfundet, mener sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen, som talte ved Byudviklingsforums seneste møde den 21. januar 2015. Her var en lang række borgmestre, kommunaldirektører og tekniske chefer samlet for at høre om yderområdernes udfordringer, og hvad man stiller op med dem.

Mange kommuner står nemlig med en udfordring af dimensioner: At få deres mindre byer og landdistrikter til at genopfinde sig selv på trods af affolkningen og den økonomiske afmatning i yderområderne. Men er det overhovedet muligt at stå imod den bølge af forandringer, som begyndte for over 100 år siden? Curt Liliegreen mener, at det bliver vanskeligt:

”Urbaniseringen vil fortsætte med uformindsket kraft frem mod år 2050. Bevægelserne, vi ser, er et udtryk for en strukturel omskiftning i det danske samfund, som mange andre vestlige samfund oplever fuldstændigt på samme måde. Og derfor kan man ikke rigtig imødegå dem, men det kan være, at man kan imødegå de følgevirkninger og de skadevirkninger, som denne her proces har, dels i yderområderne, dels i byerne".

Det er et omfattende udviklingsarbejde, der ligger bag Boligøkonomisk Videncenters analyse af fremtidens boligefterspørgsel og danskernes bosættelsesvaner. Den peger på en række håndfaste geografiske og demografiske tendenser, som ikke nødvendigvis er negative:

”I de sidste 75 år har økonomer arbejdet med modeller for, at den forskydning, vi observerer her, er en naturlig, nødvendig og positiv ting, som er en forudsætning for udviklingen af et moderne velfærdssamfund med et voksende BNP. Økonomer ser ikke det her som et krisetegn, men man ser det som noget positivt. Her kigger man selvfølgelig ikke på skadevirkningerne i de områder, der rammes af affolkning, men man kigger på det helt overordnet set,” sagde Curt Liliegreen.

Hvor der er job, er der mennesker
Ifølge Curt Liliegreen har affolkningen ikke noget at gøre med høj- eller lavkonjunkturer. Folk flytter sig typisk efter jobbene, og her er der sket en markant udvikling gennem det 20. århundrede. Industrien og landbruget har typisk mistet arbejdspladser, mens de videnstunge erhverv har været i fremgang. Allerede i slutningen af 1980erne overhalede videnserhvervene landbruget, mens industrien bliver overhalet netop i disse år: 

”Ser man bort fra den offentlige sektor, er der stort set kun jobvækst inden for de videnstunge erhverv, eller det vi kalder erhvervsservice, det vil sige revisorer, advokater, kommunikationsrådgivere osv.,” sagde Curt Liliegreen og fortsatte: ”Og disse jobs fandtes og findes stadig næsten udelukkende i de store byer".

Affolkningen i landdistrikterne er derfor ikke nogen ny problemstilling, selv om vi måske tænker sådan om den, mener Curt Liliegreen:

”Overskriften til dette møde er Den store omstilling, og det kan vi døbe om til den lille omstilling, fordi den omstilling, som vi oplever lige i øjeblikket, er ikke specielt stor i forhold til den omstilling, som Danmark har været inde i gennem en længere periode”.

(BILLEDE + TEKST: Curt Liliegreen (tv.) tog debatten om yderområdernes fremtid med de kommunale topfolk, da Byudviklingsforum mødtes den 21. januar 2015. Til højre ses ordstyrer Jacob Rosenkrands. )

Affolkningen er stærkere udenlands
Curt Liliegreen fremhævede også, at folkevandringen i Danmark er meget mindre end de forandringsprocesser, der udspiller sig internationalt. I Tyskland lader man for eksempel flere steder hele boligområder nedrive i den erkendelse, at udviklingen ikke kan vendes, fordi folk søger mod byerne. Men dem, der bliver tilbage, tilgodeses også:

”Tyskland har lavet en særlig byfornyelsesordning for de områder, Stadtumbau Ost, hvor man går ind og river ned, men også forsøger at genskabe nogle muligheder for de mennesker, der bliver tilbage i de områder, der er ramt af en strukturel tilbagegang. Det gør man, fordi man erkender, at det ikke er områdets skyld, men man betragter det som en samlet national opgave og et nationalt ansvar. Det er Europas stærkeste økonomi, og alligevel er vi altså vidne til disse dramatiske strukturforandringer”.
 
Så dramatisk er det ikke i Danmark, men de tomme boliger kan hurtigt blive et problem, mener Curt Liliegreen. Tomme boliger er kun et alt for tydeligt og trøstesløst tegn på, at et område ikke længere kan tiltrække nye borgere. Det bekymrende er, at det ikke længere kun er Lolland og Tønder, der står med de mennesketomme boliger. På Sjælland er udviklingen nu så stærk, at Holbæk og Køge kommune er ramt.
 
Sekretariatschefen påpegede desuden, at udfordringerne i forhold til bosættelsesmønstrene er en samfundsmæssig problemstilling, som ikke kan løses af de enkelte kommuner. Selv på trods af gode intentioner om at sætte stedbundne potentialer, stærke netværk og proaktive erhvervsstrategier i spil. Og ét er sikkert: Der bliver ingen udvikling uden afvikling.
Curt Liliegreen talte ved Byudviklingsforums debatmøde "Den store omstilling", som fandt sted den 21. januar 2015 i Tivoli Congress Center i København.

 

{{ title }}

{{ description }}