Landboen er lykkens pamfilius

Hvorfor er nogle samfund, nogle byer og nogle personer mere lykkelige end andre? Det arbejder tænketanken Institut for Lykkeforskning for at forstå og forklare. Ved Ejerboligforums debatmøde 12. marts 2015 indviede tænketankens direktør Meik Wiking deltagerne i, hvem de lykkelige er, og hvor de bor. Temaet på debatmødet var nemlig ”Byer for mennesker”, og hvordan vi skaber omgivelser, som giver livskvaliteten og lykken et boost.

 

Stræberne stræber efter byen
Det store spørgsmål er, om byerne overhovedet kan levere livskvalitet, eller om folk er lykkeligere på landet? Ifølge Meik Wiking er svaret rimelig tydeligt: Landboen er overordnet lykkeligst. Folk i (stor)byerne rapporterer lavere livstilfredshed, lavere lykkeniveauer, både her og internationalt set. Men det handler ifølge Meik Wiking også om, hvem det er, der søger mod byerne:

”I lykkeforskning skelner vi mellem stræbere og dem, der stiller sig tilfredse med status quo. Stræberne er dem, der når længere karrieremæssigt, økonomisk osv., men de er også mere grundlæggende utilfredse med det, de har. Og derfor rapporterer de faktisk generelt lavere lykkeniveauer end dem, der typisk er tilfredse, på trods af at de skulle have det samme. Så det, at vi ser en tilflugt mod byerne af stræbere, betyder selvfølgelig, at der er en forskel på, hvordan folk rapporterer land og by, fordi det handler om forskellige mennesketyper.”

I de tilfredshedsmålinger, som analyseinstitutter i Storbritannien for eksempel har foretaget, er tendensen overordnet den samme internationalt set: Folk i Skotland og Sydengland er lykkeligere end folk i London.

Sociale relationer er afgørende
Men det sociale hierarki spiller også en afgørende rolle for folks opfattelse af deres livssituation og lykke. Den sociale infrastruktur, dvs. vores sociale relationer, vores netværk, vores følelse af fællesskab er en af de bedste indikationer på, om vi føler sig lykkelige eller ej. Det er mønstre, som går igennem stort set alle de datasæt, der er udarbejdet både i Danmark og internationalt.

Og den sociale infrastruktur trives noget bedre i de mindre bysamfund. Der er højere tillidsniveauer i dem end i byerne. Her hjælper folk hinanden og stoler på hinanden. Måske mødes man også oftere med familie og venner i samfundene uden for storbyerne.

”De sociale relationer, den sociale infrastruktur og vores sociale støtte har utrolig stor betydning for vores livskvalitet. Og især personer som mig, som er kommet fra et mindre bysamfund, ønsker faktisk den der landsbysjæl, det der sammenhold, det der fællesskab, som vi oplevede tidligere, også når vi flytter ind til storbyen,” påpegede Meik Wiking, der selv er vokset op i Haderslev.

Folkekøkkener, byhaver og samtalesaloner kan dog hjælpe på at gøre byen mere socialt tilgængelig for den enkelte, og det er en tendens, som er i stærk fremmarch ifølge Meik Wiking. Og det er godt for menneskers møde på tværs af økonomi, kultur og uddannelse i byerne, selv om der sker en større og større opsplitning, og vi bosætter os og omgås med folk, der er små kloner af os selv.

Velstand har selvsagt også betydning for livskvaliteten og dermed lykken. Rige personer er generelt lykkeligere end mindre rige, men det, der har større betydning, er det, som lykkeforskerne kalder den relative indkomst. Altså hvor meget man tjener i sammenligning med naboen.

Hvordan måles lykke?
Men hvordan måler man egentlig lykken? Det er faktisk forholdsvis simpelt, fortæller Meik Wiking – Institut for Lykkeforskning spørger folk, som vægter deres liv på en karakterskala. En af de ting, de vurderer, er deres boligvalg, som også påvirker tilfredsgraden med livet. Ud fra disse trivselsdata søger instituttet fællesnævnere for de folk, der oplever deres livskvalitet som høj. 

 

Lykke er faktisk et ekstremt udtryk på dansk, hvor vi hellere taler om tilfredshed med livet. Ikke desto mindre har Danmark gennem en årrække haft ry for at være verdens lykkeligste land. Det hænger til dels sammen med tillidsniveauet i befolkningen, som er meget højt sammenlignet med andre lande. En af udfordringerne ved at skabe gode byer for mennesker, er at opretholde denne tillid til medmennesket og blive ved at mødes på tværs af kultur, uddannelse og økonomi. Det stiller nemlig krav til byrummene i de større byer og tilbuddene i dem, så de fortsat kan tilbyde borgerne de bedste muligheder for at mødes og omgås i det offentlige rum.

Sæt mere fokus på social isolation
Det nyeste er, at man måler helt ned på kvartersniveau for at se, hvor tilfredse folk er med deres nabolag. I Rotterdam har 6.000 personer vurderet deres omgivelser, og her kan forskerne se, at kirker og moskéer har overhalet cykelstier og legepladser, bl.a. fordi Holland har en stor indvandrerbefolkning pga. landets tidligere kolonier. Det åbner op for, at forskerne kan begynde at se på forskellige funktioner i byrummene helt nede på mikroniveau.

”Men oppe i toppen ligger altså det her med de sociale relationer, og det er noget af det, vi gentager over for vores beslutningstagere. Sæt mere fokus på social isolation, især når vi kommer til byerne. Der er rigtigt mange udfordringer med ensomhed i de fire største byområder i Danmark, ved vi,” slutter Meik Wiking.