Den menneskevenlige by

I 2050 bor 9 ud af 10 danskere i en by og denne urbanisering drøftes næsten altid som en positiv væksthistorie. Men er der grænser for væksten målt i indbyggernes livskvalitet?

Ejerboligforums debatmøde 12. marts 2015 havde fokus på de voksende byers betydning for indbyggernes trivsel: Kan fremtidens byer levere den livskvalitet, som danskerne forventer? Og hvad vil de egentlig gerne have ud af bylivet?

Danmark forvandles - men langsomt
Forskningschef Hans Thor Andersen åbnede debatten med det velkendte afsæt: Befolkningens sammensætning forskyder sig tydeligt i disse år og fremefter. Der bliver flere ældre, flere enlige og færre børn. Det vil sætte sit præg på boligmarkedet.

Flere ældre og flere enlige skaber behov for flere mindre og centralt beliggende boliger. Færre børnefamilier giver mindre behov for forstadens og de mindre byers parcelhuse. Den langsigtede trend er en befolkningsbevægelse fra små byer mod de større byer i alle størrelser – mod jobs, uddannelse og kultur. Men det er en langsom strøm:

”Der er ikke tale om, at man smider, hvad man har i hænderne og løber mod den nærmeste storby. Det foregår ganske langsomt. Men det ruller år efter år og selv en halv procent bliver altså til en del i løbet af 5-10 år, og så begynder det at kunne mærkes. Især fordi det er de unge, der flytter. Når først man er blevet etableret, så flytter man sig ikke særlig meget.”

Og bevægelsen kan skifte retning igen, mener Hans Thor Andersen:

”For mindre end 40 år siden var byerne beskidte og ildelugtende, man fik hovedpine af at opholde sig derinde og i øvrigt var boligerne dårlige og gammeldags, så det var helt klart, man skulle ud af byen. Nu er vi vendt på en tallerken. Det har godt nok taget nogle år, men lur mig om ikke der sker et skift på et tidspunkt igen. Så bliver der for meget af store byer, glat overflade og konkurrenceevne.”

Pas på med at fremskrive flyttetal
Seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank supplerede SBi’s forskningschef ved at vise at tilstrømningen til de fire største allerede er løjet lidt af i 2014. Men trenden er svær at afvise: Vi flytter mod uddannelse og servicejobs, og boligpriserne betyder at storbyboerne rykker tættere sammen - beboertætheden er historisk høj i københavnske lejligheder.

Men Niels Rønholt advarede mod blindt at tro at de seneste års forskydninger og flyttetal fortsætter i samme retning og tempo.

”Intet er sikkert, bortset fra, at der bliver flere ældre. Og meget tyder på at de største byers indre bydele ikke bliver økonomisk tilgængelige for alle.”

Livet mellem husene betaler sig
Byrumsforbedringer betaler sig. Investeringer i byrum tjener sig hurtigt ind igen gennem især øgede ejendomsværdier, øget omsætning i butikkerne og øgede skatteindtægter. Gevinsterne kan måles i kroner og øre, og det har blandt andet Gehl Architects sat tal på. Arkitekt og partner Camilla van Deurs havde regnearket fremme.

”Da man omlagde åen i Aarhus, skete der det mirakuløse i løbet af ganske få år, at ejendomspriserne steg 100 procent for de ejendomme, der lå ud til åen. Man fik altså en enorm økonomisk gevinst af investeringen i dette byrum. Vejle hævder, at de på to år har indtjent alle strategiske investeringer i byens rum, fordi kommunen har fået nye skatteborgere og nye virksomheder”.

Gode boliger i byerne handler ikke kun om boligens indretning, fortæller van Deurs, men i højere grad om at skabe fantastiske steder for ophold og om udbuddet af servicefunktioner – og ikke mindst om byens fysiske sammenhængskraft. En række elementer påvirker prisen:

Nærhed er mantraet: Til andre mennesker, funktioner, services, natur, kollektiv trafik og – til dels – andre byer. Og dårligt design koster. Boligens værdi stiger i boligområder, der er ”gangbare”, tætte og multifunktionelle med gode tilbud om kollektiv trafik. Udsigt til en park øger prisen 10-40 procent. Hvis der er mindre end 300 meter til kysten, stiger boligværdien 15-30 procent, stiger 4-8 procent ved stationsnærhed, men falder ved alt for meget nærhed til cafeliv eller andre støjende kvarterer.

Vigtigst af alt er fællesskabet
De sociale relationer, den sociale infrastruktur og vores sociale støtte har utrolig stor betydning for vores livskvalitet. Og især personer, som er kommet fra et mindre bysamfund, ønsker faktisk den der landsbysjæl, det der sammenhold, det der fællesskab, som vi oplevede tidligere, også når vi flytter ind til storbyen, påpegede direktør Meik Wiking fra Institut for Lykkeforskning, der selv er vokset op i Haderslev.

Derfor afhænger livskvaliteten i byer af byernes evne til at skabe velfungerende social infrastruktur, det vil sige god adgang til formelle og uformelle fællesskaber, blandt andet i byens rum. Folkekøkkener, byhaver og samtalesaloner kan hjælpe på at gøre byen mere socialt tilgængelig for den enkelte, og det er en tendens, som er i stærk fremmarch ifølge Meik Wiking.