Fra regn til ressource

Klimatilpasning kræver fælles løsninger og fælles investeringer. Det var der enighed om i salen, da Ejerboligforum var samlet til debatmøde den 22. oktober 2015 om mulighederne for at sikre byer og boliger mod gentagne oversvømmelser.

Men fælles løsninger sætter solidariteten under pres, når geografisk udsatte boligejere stiger i forsikringspræmie og ligefrem mister muligheden for at forsikre boligen.

Vores infrastruktur skal gentænkes
Redaktionschef for TV2 Vejret samt selvudnævnt vejrnørd, Peter Tanev, lagde ud med at kortlægge vejrets udvikling. Han pegede på at danske skybrud godt nok er blevet lidt kraftigere, men sagde samtidig at infrastrukturen bidrager betydeligt til vanskelighederne.

”Når vi har et kraftigt skybrud, så hører I nok tit, at det var det kraftigste skybrud i 50 år. Hvorfor giver det så meget større problemer i dag? Det kan have noget at gøre med den måde, vi bor på,” fortalte Peter Tanev, redaktionschef for TV2 Vejret.

”I tresserne, halvfjerdserne og til dels firserne havde man køkkenhave i parcelhuskvarterne. I dag har rigtig mange af os fine terrasser og dobbeltgarage. Det har stor betydning, når vandet skal ledes væk.”

Peter Tanev foreslog, at løsningen findes andre steder i vores infrastruktur, f.eks. i motorvejsnettet:

”Hvorfor ikke samle vandet der, hvor det giver færrest problemer? To dage efter Lyngbyvejen var totalt oversvømmet, så var Beredskabsstyrelsen lige ude at spule væk og så kunne bilerne køre der igen. Mange steder i Danmark arbejder man netop med det her begreb: Vandveje til at samle vandet og føre det væk, for kloaksystemerne kan simpelthen ikke klare de nye kraftige skybrud.” 

Han opfordrede parcelhusejerne til at vende sig til lokalstyret, når klimatilpasning er nødvendig.

”Det nytter ikke noget, at det kun er den ene villaejer på vejen, der har lyst til at finansiere og bruge tid og kræfter på at ændre sin have til en vejrhave eller græs på taget. Gå ind i en dialog med kommunen og få hjælp.”
 
Borgerindflydelse i Danmarks smukkeste klimatilpasning
Hvis løsningerne skal være kollektive, er vi da gode nok til at forklare værdien af de fælles investeringer og motivere kommunens borgere til at tilslutte sig fælles klimasikring? Det var et andet centralt tema ved debatmødet.

For at kunne håndtere de forventede regnmængder har Middelfart Kommune gennem en årrække prioriteret den svære øvelse: At skabe tilslutning til fælles investeringer i solidaritetens navn. 

Direktør Allan Bruus fra Middelfart har benyttet mange metoder til at samle borgerne om ideen. Blandt andet lokkes der med helt håndgribelige fordele som mere natur i kvarteret, et bedre udtryk i området og dermed værdistigning på boligerne. 
 
”Vi prøver at skabe noget ekstra værdi i deres område også, så de bliver motiveret for at gå med og frakoble deres tagvand. Vi skal nemlig have 30 procent af de private boligejere med frivilligt, og for at man kan få overbevist dem, som ikke har noget problem om at hjælpe dem, der bor lavt i byen, så skal vi skabe en fælles identitet og ejerskab til projektet. Derfor har vi valgt at gribe det an med meget samskabelse.”

”Den investering, de skal foretage på egen grund, er typisk ikke så stor, men det er da en udfordring at skabe en fælles identitet omkring hele projektet, så alle føler, at de er nødt til at bidrage i et vist omfang.”

Vi graver ikke bare et hul til regnen
Store oversvømmelser i Solrød Kommune i 2006 blev startskuddet til at kortlægge de truede områder for oversvømmelser i hele kommunen.

”Flyt eller forebyg? I Solrød har vi valgt, at blive og vi tilpasser os klimaforandringerne,” fortalte borgmester Niels Hörup, der arbejder sig væk fra at private oversvømmelser er grundejernes eget problem. I fremtiden skal Solrøds vand inddæmmes med fælles indsats og fælles finansiering.

Solrød har ambitiøst sigtet mod klimasikring med merværdi, blandt andet ved at indarbejde klimatilpasning i kommuneplan og lokalplaner: Målet er, at der maksimalt må ske oversvømmelser fra regnvandssystemerne hvert 10. år. Udbyttet bliver bedre rammer for fællesskab og et attraktivt hverdagsliv.

”Vores klimaløsninger skal have mere end én funktion og mere end en fordel. Populært sagt, så går vi ikke efter at grave et stort hul i jorden. Sidste år, hvor det blev sat i brug, var nedbørsmængderne 50 procent større. Og så må vi sige, jamen det her virker jo efter hensigten. Det skal beskytte boliger, og når vi kommer frem til sommer, så kan områderne bruges rekreativt.”