x

Aarhus fra A til Z

Artikel 19. marts 2015

Den 19. marts 2015 besøgte Erhvervsforum havnen i Aarhus og fik et detaljeret indblik i et af Danmarks største byudviklingsprojekter, Aarhus Ø. Målet er 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser, og Aarhus Kommune har selv siddet for bordenden hele vejen igennem, fortalte Bente Lykke Sørensen, som er ansvarlig for arealudvikling og grundsalg.

Helt tilbage i 2005 besluttede Aarhus Kommune at etablere en kommunal enhed, som skulle have ansvaret for at udvikle og senere sælge de bynære havnearealer i Aarhus. Man kunne have solgt de meget attraktive arealer til en gruppe pensionskasser eller private udviklere, men kommunen valgte at fastholde ejerskabet og dermed også risikoen.

Satsning bærer frugt

Godt hjulpet på vej af den omfattende urbanisering, som finder sted i disse år, og på trods af en finanskrise, som en overgang satte alt i stå, ser kommunens satsning i dag ud til at bære frugt.

Men Bente Lykke Sørensen er ydmyg over for de store værdier, hun forvalter på vegne af byrådet. Som Centerleder i Center for Byudvikling og Mobilitet har hun ansvaret for, at kvaliteten er i orden og at der er købere til de grunde, som bliver solgt:
 
”Tag ikke fejl, der er stor nervøsitet i denne her by i forhold til, hvordan vi håndterer den store vækst. Får vi gjort det rigtigt? Får vi taget de rigtige beslutninger her og nu i forhold til at skabe den by, vi gerne vil have? Og det er derfor, vi alle sammen går rundt og siger liveability, for det er faktisk et rigtig godt ord for det, vi gerne vil som by”, fortæller Bente Lykke Sørensen.

 

Unge mennesker bliver i byen
Inspirationen fra Jan Gehls tanker om byer for mennesker gennemsyrer alt, hvad hun fortæller om værdierne bag udviklingen af Aarhus Ø. Som så mange andre storbyer er Aarhus ved at lægge sin industrielle fortid bag sig og rydde op efter mange års udvikling på bilernes præmisser. Nu skal man cykle og gå, der bliver bygget ny letbane, som forbinder midtbyen med forstæderne, og åens åbning er blevet ført helt ned til havnen og det nye multimediehus Dokk1.
 
Og det bliver alt sammen gjort, fordi en ny generation af byboere efterspørger den tætte, menneskevenlige by, siger Bente Lykke Sørensen:
 
”Aarhus har rigtig mange unge mennesker, og det er simpelthen driveren i denne her by. Og det, der er mest spændende for os i øjeblikket, er, at vi kan se, at de faktisk bliver i byen. Så vores næste udfordring bliver at finde boliger til de 25 - 39-årige, dvs. de familier som gerne vil bo midt i byen, hvis det er til at betale. Den efterspørgsel vil vi også gerne imødekomme, så der er mange hensyn at tage”. 

Byliv har førsteprioritet
At kommunen tager værdierne alvorligt blev senest demonstreret i forbindelse med udbuddet af Bassin 7, som er et af de mest attraktive arealer i havnen. Sammen med private aktører har kommunen i flere år kørt en strandbar på grunden med stor succes, og derfor blev det fra start besluttet, at bylivet skulle have allerhøjeste prioritet, når udviklingen af Bassin 7 gik i gang.
 
Men det er ikke så nemt, som det lyder, erkender Bente Lykke Sørensen:
 
”Vi kan se, at hver eneste gang vi udbyder et areal til salg, så byder folk ind med et fantastisk projekt, hvor der er ufattelige mængder af mennesker, som sidder og hygger sig på en café i stueetagen. Men så kommer man i gang med byggeriet, og en eller anden dag kommer der så en mand ind på mit kontor og siger, at den der café må vi desværre droppe, for det kan ikke lade sig gøre, der er jo ikke kommerciel basis for det, og det blæser og alt muligt andet”.
 
Den historie var kommunen rigtig godt trætte af, og derfor blev udbuddet vendt om, så den private udvikler skal påtage sig ansvaret for at udvikle bylivet, inden der bliver givet byggetilladelse til boliger eller erhverv:
 
”Hvis man skal gøre det nemme, så skal man først løfte det svære. Og det betyder, at for at man kan få lov til at bygge på en i dette tilfælde meget, meget attraktiv placering, så er man simpelthen nødt til først at løfte bevisbyrden og etablere bylivsaktiviteterne”.
 
Aarhus er en netværksby
Det var en konsortium med den lokale ejendomsudvikler Rune Kilden i spidsen, som vandt udbuddet sammen med BIG og Gehl Architects. Projektet har nu været igennem en lang udviklingsproces, hvor alle de strategiske og kommercielle mål er blevet trykprøvet med workshops, omfattende borgerinddragelse og involvering af byrådet i flere omgange.
 
Kommunen har med andre ord fastholdt den koordinerende rolle og det overordnede ansvar. På den måde har det været muligt at fastholde fokus på værdier som liveability og byer for mennesker. Alligevel understreger Bente Lykke Sørensen, at kommunen ikke har patent på sandheden, når det gælder byudvikling i en storby som Aarhus:
 
”Det er ikke byrådet, det er ikke os, det er ikke én virksomhed, det er ikke én borger, der har svaret på, hvordan vi løser de komplekse problemer, vores by står overfor. Alle aktører i denne her by har en brik til det samlede puslespil, og det er vi meget ydmyge overfor,” siger centerlederen og fortsætter:
 
”Vi vil vækst i Aarhus. Det er der ingen tvivl om, men vi vil også være helt sikre på, at den vækst er styret af nogle politiske visioner og nogle klare strategier. Og hvis vi skal gøre det, så er det simpelthen nødvendigt, at vi alle sammen, også menige medarbejdere med ansvar for en bestemt lokalplan, er fuldstændig skarpe på, hvad målene er og har redskaberne til at realisere dem”.

 

Artiklen er en sammenfatning af debatmødet i Erhvervsforum "Aarhus fra A til Z", som fandt sted den 19. marts 2015.