Nye toner ved Limfjorden

Som en krøllet serviet der er smidt på kajen
Aalborgs ny koncerthus, Musikkens Hus, har fået nye toner til at lyde i byen. ”En krøllet serviet, der sådan er smidt ind på kajen” – det er stadsarkitektens bud på bygningens udtryk. Selv om bygningen er  kontroversiel, har den ifølge Peter Baltzer Nielsen givet Aalborg det bygge- og selvtillidsboost, som byen længe har taget tilløb til.

”Uanset hvad man kunne skændes om, så er det alle pengene værd, fordi det har givet lige præcis det imageløft til Aalborg, som vi forfølger, og som vi til stadighed bliver ved med at bygge på - og så har Musikkens Hus jo præget hele udbygningen og omdannelsen af havnefronten,” sagde Peder Baltzer Nielsen.

Han er særlig glad for, at der på havnefronten og byens allerdyreste beliggenhed ikke blot er blevet plads til et koncerthus i verdensklasse men også ungdomsboliger tegnet af Henning Larsen Architects. Dermed har Aalborg Havnefront fået en uortodoks og charmerende blanding af udtryk og funktioner.

Det er, ifølge Peder Baltzer Nielsen, i sig selv unikt, at man har fået samarbejdet og ikke mindst økonomien til at hænge sammen i det projekt. Dermed signalerer kommunen, at det ikke kun er dem med mange penge, som er forbeholdt værelser med udsigt. De prisbillige ungdomsboliger med den kostbare beliggenhed er et af de greb, som kommunen har brugt som katalysator i byggeudviklingen. 

Peder Baltzer Nielsen

Stadsarkitekt i Aalborg Kommune siden 2010 og uddannet som byplanarkitekt fra Arkitektskolen i København i 1980.

Peder Baltzer Nielsen har også arbejdet som chefkonsulent i Realdania Arealudvikling, hvor han var involveret i en række byudviklingsprojekter i landets kommuner.

Balancen mellem at bevare og udvikle

Balancen mellem at bevare og udvikle den industrielle bygningsarv står i centrum i Aalborgs gamle korn- og foderstofområde på Østre Havn. Strækningen har allerede udviklet sig til et helt anderledes gadestrøg end for bare fem år siden. For eksempel er det en prioritet at fastholde, at offentligheden fortsat kan promenere langs med havnekajen, så den ikke lukkes af, fordi området forvandler sig til private ejerlejligheder. I det hele taget vil hele havnefronten fra øst til vest ende med at være én lang promenade, hvis det står til stadsarkitekten.

Peder Baltzer Nielsen kæmper for at bevare en enkelt af de gamle kornsiloer på Østre Havn, og han samarbejder med developere og boligselskaber om dens nye brug, ligesom fremtiden for den øvrige gamle industriarv er til debat:

”Vi har to af Danmarks 25 bedst bevarede industrikomplekser, nemlig Aalborg Akvavit og Portland Cementindustri. Og vi har en meget fin dialog med Kulturstyrelsen, developerne og arkitekterne om dem.”

Hotel, boliger, kunsthal, teater – der er mange ideer i spil for industriens kulturarv i den nye, urbane sammenhæng.

En klar vækstvision
Inde i selve Aalborgs bymidte udvikles der også på højtryk. En ny bymidteplan skal for eksempel sikre koordinering mellem de 10-15 projekter, som der arbejdes på i Aalborgs indre by. Og løbende dialog med foreninger, forretningsdrivende og erhverv skal gøre flest muligt tilfredse med udviklingen, for bymidten kommer til at udvide sig og fylde mere i gadebilledet så at sige. Kommunen har blandt andet kig på Budolfi Plads i hjertet af byen, hvor den har købt en række ejendomme for at omdanne kvarteret til et attraktivt boligområde.

”I Aalborg gør vi ikke det, vi skal. Vi gør det, der er godt for Aalborg. Vi bruger for eksempel planloven meget proaktivt og har fået etableret en hovedstruktur, som vi kalder fysisk vision fra 2025. Den har et klart politisk budskab, en klar vision, og det, der er tydeligst i den, er vækstaksen,” fortalte Peder Baltzer Nielsen videre.

Kickstart forstaden
Generelt foregår hele Aalborg bys primære udvikling fra lufthavnen over byomdannelserne i Nørresundby, Aalborg Havn, ud forbi godsbanearealet, industriområdet, der er blevet til boligområder, under motorvejen ud til universitetsområdet, universitetshospitalet til den aktive havn i den østlige del af byen.

Og også Aalborgs forstæder tænkes ind i udviklingen. Et eksempel er Tornhøjområdet, hvor forbindelsen mellem det og universitetsområdet ved siden af gentænkes. De respektive beboere i det store almennyttige boligområde og universitetets brugere bevæger sig nemlig ikke gennem hinandens sfærer. Denne mentale barriere skal nedbrydes for at knytte byen bedre sammen:

”Vi arbejder meget med at gøre noget ved det i samarbejde med Realdania i den kampagne, der hedder ”Kickstart forstaden”. Med midler fra Realdania får vi udvidet en tunnel i området, og kommunen planlægger at anlægge både børnehave, ældrehandicapboliger, fritidstilbud og demensplejehjem i Tornhøjområdet.”

Et af de midler, som Aalborg Kommune benytter i udviklingsstrategierne, er at etablere tværfaglige forvaltningsgrene for byudvikling og mobilitet i stedet for gængse trafik- og vejafdelinger. Det gør de for at tilstræbe en mere målrettet helhedstænkning fra begyndelsen, så byen får størst mulig sammenhængskraft.

Aalborg breder sig derfor fortsat både på tegnebrættet og ude i virkeligheden, mens stads- og landskabsarkitekter og samarbejdspartnere som konsulentfirmaer og ejendomsmæglere kigger benhårdt og realistisk på, hvad der kan betale sig i fremtidens Tough Little Big City. Og ikke mindst på hvordan fremtidens aalborgensere får størst mulig glæde af byens vokseværk.

Peder Baltzer Nielsen talte i forbindelse med Privat Boligforums debatmøde: "Aalborg - fra industri til boliger", som fandt sted den 26. marts 2015.