Vi skal blandes meget mere

Artikel

28. maj 2018

Opsplitningen af vores bydele i dem, der er med og dem, der ikke er, skader vores samfund. Byg broerne ved at blande os mere i bydele og i skolerne, mener forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen.

Boligpolitik er mere end fysisk bydesign og boligområdernes arkitektur. Pengene og energien skal bruges på blande befolkningsgrupper mere på tværs af hele samfundet, fastholder forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen.

Han ville ikke tøve med at bruge redskaberne i sektorens værktøjskasse med fleksibel udlejning og kombineret udlejning til at arbejde med beboersammensætningen.

”Der er jo allerede gjort en enormt stor boligsocial indsats for vores penge i Landsbyggefonden, men jeg skulle hilse og sige som almen beboer, at det er jo os, der betaler en stor del af festen.” 

Og Olsen mener, at opgaven skal løses meget bredere end inden for boligområdet. 

”I virkeligheden har vi jo mere brug for en diskussion om de fundamentale mekanismer, der skaber denne her sociale opsplitning af vores samfund. Man tager fejl, hvis man tror, at boligpolitik bare handler om arkitektur og bydesign. Det handler jo i virkeligheden byernes sociale geografi. Hvem bor i lokalområde sammen? Og hvem går i skole med hinanden?”

Naboens normer har nemlig en effekt på de andre beboeres: 

”Det er ikke bare lavere uddannelsesniveau og en dårligere skolegang, der er forklaringen på, at vi har 41 procent i udsatte boligområder, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet. Der sker simpelthen også noget med ens normalbillede, når man bor i et område med mange arbejdsløse. Det bliver en mere naturlig måde at leve sit liv på, hvis man vokser op i et område, hvor mange er på overførselsindkomst.”

Asociale normsæt skaber utryghed
En konsekvens af sociale koncentration af mange mennesker, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet, er utrygheden. 

”Det værste ved et område som Nørrebro, set fra en almindelig families perspektiv, det er i virkeligheden ikke de der skudepisoder, som man hører så meget om. Det værste er det rå miljø og den chikane, der er blandt børn og unge i hverdagen. Det er den subkultur, hvor de asociale normer forplanter sig ned igennem aldersgrupperne.”

Vi er nødt til at gøre nogle ting, vi ikke plejer
Et oplagt sted at starte med et bedre socialt mix er skoledistrikterne, mener Lars Olsen. Udsatte børn har brug for anden inspiration i livet.

”Den blandede folkeskole har sikret, at vi kan mødes på tværs af sociale lag. Og det betyder i virkeligheden, at der er en klassekammerateffekt, hvor de stærke elever trækker de svage op. Det ved vi fra et hav af undersøgelser, så der er rigtig stærke argumenter for at have en blandet folkeskole, der kan sikre mixet. Vi er også nødt til at gøre nogle ting, vi ikke plejer, også bussing af børn til andre skoledistrikter, som har været et fy-ord for mange.”

Vi er nødt til at gå til vaflerne
Når Lars Olsen taler om, at man skal ændre beboersammensætningen i almene boligområder, så mener han ikke at socialt svage beboere skal smides ud.

”Løsningen er ikke at lave en mindre almen sektor, men en mere spredt almen sektor. Den nye ændring af planloven skulle jo meget gerne åbne for, at der kommer almene boliger i nogle af de nye bykvarterer. En stærk og konkurrencedygtig almen sektor skal skaffe boliger til mellemindkomsterne uden at de sociale problemer koncentreres i enkelte områder. Jeg mener, at vi kan flytte rigtig mange flere, end vi gør nu.” 

”Som politiker burde man skamme sig over, at man ikke får gjort noget ved den her opsplitning – det koster jo penge for samfundet på lang sigt, når man producerer en underklasse i anden generation.”

Lars Olsen glæder sig over, at debatten er et helt andet sted i dag end for 10 år siden.

”Der var rigtig mange ting, man ikke måtte snakke. At busse børn, at rive boliger ned - der var enormt meget berøringsangst. Nu tror jeg, man har erkendt, at vi står i så store problemer, at man er nødt til at gå til vaflerne.”

{{ title }}

{{ description }}