x

En plan for vækst

Artikel

4. september 2018

En ny revision af planloven er på vej. Regeringen kalder det en modernisering, og målet er vækst og større sammenhængskraft i hele Danmark. Men er fornyelsen af planloven den rigtige løsning, eller er der også behov for bedre plankultur i stat og kommune? Det var spørgsmålet, da Byudviklingsforum mødtes den 10. november 2016.

Dagens første taler var Sigmund Lubanski, som er kontorchef i Erhvervsstyrelsen. Han stillede op som vikar for styrelsens direktør, Betina Hagerup, som var blevet forhindret. Kontorchefen præsenterede hovedlinjerne i den nye revision af planloven og understregede blandt andet, at ændringerne bliver synlige allerede i lovens formålsparagraf, hvor balancen mellem beskyttelse og benyttelse bliver justeret:

 

”Det har været regeringens ønske, at man gerne ville have en lidt anderledes balance mellem de to hensyn, mellem vækst og udvikling og natur og miljø. Så der er skrevet nogle nye ting ind i formålsbestemmelsen, som afspejler et fokus på økonomisk velstand. Altså det forhold, at vores planlægning skal også være med til at styrke den økonomiske velstand”.

 

Frie rammer til kommunerne 

Kontorchefen fremhævede desuden, at det er et selvstændigt mål med revisionen at give kommunerne mere selvbestemmelse især når det handler om erhvervsudvikling og detailhandel. Størrelsesbegrænsningerne på større udvalgsbutikker fjernes, og der lægges op til at kommunerne får mulighed for at skabe bedre vilkår for især produktionsvirksomhederne:

 

”Det er et vigtigt budskab fra vores minister til os, at kommunerne skal have mere frie rammer, og det bakker vi selvfølgelig fuldstændigt op om,” sagde Sigmund Lubanski.


(LAD OS DROPPE BILLEDET HER med mænd der snakker, IKKE SUPER SPÆNDENDE!!) (BOKS MED BILLEDGALLERI ISTEDET!!) 

Differentieret planlægning er nøgleordet

Esben Munk Sørensen, landinspektør og planforsker ved AAU, talte efter Sigmund Lubanski, og han lagde først og fremmest vægt på, at Danmark har ét stort problem, som kun kan løses med god planlægning: Landet er 40 procent for lille, hvis man skal opfylde alle arealkrav fra landbrug, produktion, natur og byvækst.

 

Og god planlægning er frem for alt differentieret planlægning, så vi bliver bedre til at skelne mellem centrum og periferi, mener planforskeren:

 

"De få udviklingsinitiativer, der er i periferien, eller i yderområderne om man vil, skal kommunerne støtte med planlægning og rådgivning, som sigter på et markant kvalitetsløft, så initiativerne matcher det, som markedet efterspørger. I metropolcentrene er der relativt mange udviklingsinitiativer. Der handler det om at regulere stramt og prioritere mellem de forskellige interesser. Fordi det handler jo om det banale: Hvor kan man få lån i fast ejendom?”.

 

Det handler om investeringssikkerhed!

Og netop investeringssikkerheden var en rød tråd i Esben Munk Sørensens oplæg. Kommunerne skal være fleksible og blive bedre til interessentinddragelse i planlægningen. Målet er netop investeringssikkerhed, så grundejerne føler sig betryggede, og investorerne kan se, at pantet ikke pludselig mister sin værdi fra den ene dag til den anden, sagde Esben Munk Sørensen:

 

”Det er noget med i højere grad at tænke i fællesprocesser frem for i enstrengede, lineære processer. Og så lade fast ejendoms anvendelse og investeringssikkerheden være et vigtigt omdrejningspunkt. Så mener jeg, at man har en tilgang til planprocessen, der kan løse opgaven med et land, som i praksis er for lille”.

 

Kvalitetsløft af turismeprodukt fremfor flere senge

Anne-Mette Hjalager forsker i turismeudvikling ved Syddansk Universitet, og hun lagde fra land med at konstatere, at kommunernes bekymringer om manglede kapacitet i turismeindustrien er stærkt overdrevne. Anne-Mette Hjalager har kigget på potentialet i udlejningssommerhuse, ubebyggede sommerhusgrunde, hoteller og ferielejligheder, samt campingpladser:

 

”Hvis jeg tæller det sammen, og jeg har virkelig været konservativ her, det er ikke noget med at henvise gæster til februar måned. Men bare med denne lille regneøvelse, så kan vi få plads til 25,6 millioner ekstra overnatninger i den eksisterende kapacitet, eller hvad der svarer til en stigning på 50 % i forhold til 2015”.

 

Der er ganske enkelt ikke behov for at justere planloven, hvis man gerne vil have flere turister til Danmark. I stedet burde kommunerne fokusere intensivt på at hæve kvaliteten af det turismeprodukt, som man tilbyder gæsterne, sagde Anne-Mette Hjalager:

 

”Udfordring nummer ét det er simpelthen at få styr på de her trætte, trætte kystbyer. Og med kystbyer mener jeg ikke mindst dem, som ligger i sommerhusområderne hele vejen rundt om Jylland, hele vejen rundt om Sjælland, og vi kan tage Bornholm med. Der er så meget brug for, at vi får taget hul på de udfordringer, der ligger i kystbyerne, og det handler om at prioritere og planlægge, få detailhandelen i centrum og sætte handling bag planerne”.

 

(BILLEDE + BILLEDETEKST: Marius Møller, ejendomsdirektør i Pensiondanmark, fortalte om pensionskassens investeringsstrategi: "Det vil være sådan, at hvis der kommer professionelle folk til os med et konkret projekt, og de kan overbevise os om, at der både er et langsigtet behov og en god investeringscase i, så vil vi selvfølgelig kigge på det". )

Pas på naturen – det er derfor turisterne kommer

Michael Jess, plandirektør i Danmarks Naturfredningsforening, gav medlemmerne en introduktion til den måde, hvorpå dansk natur er blevet forvaltet siden Fingerplanens vedtagelse i 1947. Og ifølge plandirektøren er der desværre en tendens til, at viljen til at sætte naturen først i planlægningen er dalende. Det er paradoksalt, fordi undersøgelser viser, at 70 % af turisterne kommer til Danmark først og fremmest for at opleve naturen:

 

”Hvis nu de 70 % havde haft teaterlivet som motiv for deres besøg i Danmark, så havde vi vel for pokker snakket om, hvordan vi kunne få flere forestillinger, større teatre, længere åbningstider," sagde Michael Jess og fortsatte:
 
"Jeg synes bare ikke, at det er det, der har været bærende i debatten om kysterne og kystnaturen. Det har handlet mere om, hvordan vi kunne, havde jeg nær sagt, udstykke teatersalen til ejerlejligheder, eller hvordan vi kunne få flere penge ud af teatret eller noget i den retning. Målet har ikke været at sætte os i turisternes sted og spørge: Hvordan kan vi så udvikle og beskytte de her naturværdier, som er grunden til, at de kommer?”.
  

Artiklen er en sammenfatning af debatmødet ”En plan for vækst”, som fandt sted i Byudviklingsforum den 10. november 2016.

 

(PRÆSENTATIONERNE SKAL I RULLEGARDINER NEDERST)

{{ title }}

{{ description }}