Begrænset af beskyttelse

Vandkant er en dobbelt ressource, og man bør i langt højere grad overlade det til kommunerne at bestemme, hvor der kan og skal bygges, siger sektorchef Birgitte Rønnow fra Lolland Kommune, der opfører forsøgsprojektet Safari Lodge ved Knuthenborg med overnatning, konference- og spisefaciliteter langs safariparkens kystlinje.

Uden lettere adgang til at udnytte arealer mellem by og vand, kan yderområder ikke tiltrække turister og tilflyttere. Men centrale myndigheder tager slet ikke hensyn til lokale behov for udvikling, mener Birgitte Rønnow.

”Centraladministrationen kunne sagtens give tilladelse inden for den nuværende planlov, hvis man ville arbejde proaktivt på at fremme nogle projekter. Vi vil meget gerne udvikle der, hvor der i forvejen er anlæg og kystbyer. Vi skal ikke ud og ødelægge kyststrækninger i det åbne land,” fortæller hun.  

Turisme kan hjælpe os med at overleve
Trangen til udvikling hviler på nødvendighed. Lolland Kommune slås med dybe strukturelle udfordringer, og mindst 500 borgere forlader kommunen om året.

”Det er vores antagelse, at vi i hvert fald vil kunne fastholde nogle flere borgere, hvis vi kunne tilbyde dem arbejdspladser. Turisme og kystturisme er en af de udviklingsveje, som Lolland har fremadrettet. Vi er den kommune i hele Region Sjælland, som har allerflest overnatninger. Vi har faktisk en mulighed for overlevelse, og vi kan tilbyde både kyst og natur, som vores turister gerne vil have,” lyder det fra Birgitte Rønnow. 

99,8 procent belægning
En tredjedel af Lollands geografi ligger i kystnærhedszonen, så derfor betyder det rigtig meget for kommunen, hvordan planlægning reguleres.

”Turismeudviklingen er kommet rigtig højt på den politiske dagsorden hos os. Vi opfatter turisme som en af de muligheder, sådan en geografi som vores kan udvikle på.”

Og Birgitte Rønnow oplever, at turisterne efterspørger Lollands tilbud:

”I højsæsonen, hvis vi tager Bandholm Camping, så er der 99,8 procent belægning. Vi har også en Femernforbindelse for øje, og det betyder, vi får et nyt forland på sydkysten, som bliver noget a la Amager Strandpark, som jo er meget attraktivt. Så vi mener, at vi har potentiale både i kraft af vores kyststrækning og vores øvrige natur.”

Behov for lempelser
Lolland er fortaler for en differentieret kystplanlægning: Kommunen vil blandt andet have mulighed for at flytte nyudlagte sommerhusgrunde tættere på kysten, så de bliver del af et sammenhængende sommerhusområde langs kysten. Den idé blev ikke godkendt fra centralt hold. 

Birgitte Rønnow mener desuden, at der er behov for en lempeligere planlægning i tilknytning til eksisterende anlæg i strandbeskyttelseslinjen: 

”I 1999 udvidede man strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300 meter, og det betyder, at hvis vi vil lave noget længere ud, lægger det ikke mere i tilknytning til selve campingpladsen. Det fjernede sådan set grundlaget”, fortæller hun og fortsætter: 

”Vi burde kunne lave en planlægning, som kunne tiltrække investorer til at gå ind i disse projekter, men så længe vi ikke kan sandsynliggøre, at projekterne kan realiseres med den gældende lovgivning, så kommer investorerne heller ikke.”