Lempelser svækker sikkerhed
Professor Esben Munk Sørensen er begejstret for planlovens rammer, der sikrer investeringer gennem en unik tillid til fast ejendom. Men han efterlyser bedre værktøjer til kommunerne.
”Planloven har den fantastiske egenskab, at den skaber investeringssikkerhed og den beskytter investeringer. Den forhindrer ikke udvikling. De gode projekter kan med god sejhed fremmes, og stort set altid nå frem til mållinjen,” lød det indledningsvist fra landinspektør og professor Esben Munk Sørensen fra Aalborg Universitet.
Herefter fortalte han kort om grundlaget for planloven:
"Investeringssikkerhed for fast ejendom. Arealanvendelse handler om fast ejendom, og planloven skaber en balance mellem almenvellet på den ene side og den enkelte ejers interesser i den faste ejendom på den anden side. Procedurer i loven sikrer, at alle høres og sikrer hensynet til udstykningsprocessen og byggelovgivningen. Det er et meget fint samspil, og der har planlægningen i Danmark skabt en enorm tillid til fast ejendom. Det er simpelthen det, der er kernen," fastslår han.
Esben Munk Sørensen
Professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Uddannet landinspektør (cand.geom.).
Ikke lempelser – bedre planlægning
For Esben Munk Sørensen at se, er der kun et svar på de nye krav til planloven. Det er endnu bedre planlægning. Ikke liberalisering eller deregulering:
”Jeg vil vove den påstand, at mange af benytterne retter bager for smed, når de kritiserer plan- og naturlovgivningen for at hindre udvikling i kystzonen. Faktisk burde turisterhvervene argumentere for en bedre planlægning, der både omfatter bedre beskyttelse og sikring af, at vi får kvalitet i produktet bagefter,” fortalte han.
Professoren mener også at debatten er lidt skæv i medierne. Slaget kommer ikke til at stå om monsterhoteller på strandene, han udtaler:
”Der er ikke nogen, der taler alvorligt om at fjerne offentlig adgang til de danske strande. Der er heller ikke nogen forslag fremme om at genåbne den generelle udstykningsret inden for strandbeskyttelseslinjen på de store strækninger, bortset fra nogle afrundinger omkring kystbyerne.”
Ødelæggende konsekvenser overses
Hans bekymring retter sig meget mere mod lempelse af rammerne for bebyggelse ind i kystnærhedszonen, det vil sige 300 til 3.000 meter inde i landet. Her er der er lagt op til lempede landzoneregler, og dermed vil alt eksisterende byggeri frit kunne anvendes til andet formål, udvikles til et ubegrænset antal ferieboliger, byggeri kan placeres frit på landbrug og frit omdannes efter 5 år.
Konsekvenserne kan blive ødelæggende i attraktive egne:
”Ude på vestkysten vil der nok ikke ske så meget, men på de attraktive kyststrækninger i Skagen og Nordsjælland vil lempede regler kunne udnyttes punktvist til elegante former for feriebebyggelse og meget andet - og det vil sprede turismens lokalisering meget, så den er jeg enormt bekymret for.”
Kommunerne mangler værktøjer
Det der bekymrer Esben Munk Sørensen mest er, at det sker uden, at kommunerne har de rette værktøjer til at styre udviklingen.
”Jeg mener simpelthen, at kommunerne skal have nogle bedre værktøjer: Hvor skal der være afvikling, og hvor skal der være udviklingszoner for øget bosætning? Så kan turistfolkene lave den kvalificerede planlægning, som de med stor inspiration henter hjem fra Østtyskland,” fortalte han og fortsatte:
”Jeg kan næsten blive fagligt vred, når nogen påstår, at man skal ændre planloven for at skabe grundlag for en udvikling, der alligevel godt kan finde sted. Jeg synes faktisk, at turismeerhvervet gør vold på deres egne interesser, for hvis lempelsen og dereguleringen får de muligheder i de attraktive områder, så er problemet ikke skræmmebyggeri inden for 300 meters zonen. Næh, det er alt det andet, der vil ændre karakter, og det vil så sprede turismen, modsat det, man egentlig gerne vil.”