Generationerne mødtes til debat
Er finansieringskrisen i dansk landbrug kommet for at blive, eller vil nye ejerformer revitalisere branchen og bane vej for en ny generation af unge landmænd? Det var det store spørgsmål, da Landbrugsforum samledes på Hindsgavl Slot den 4. maj 2016 for at debattere landbrugets finansielle fremtidsudsigter.
Der sker store ændringer inden for ejerstrukturer og finansiering i dansk landbrug i disse år. Udviklingen går i retning af færre men større landbrug, og dermed stiger kapitalkravene til den enkelte landmand, hvilket især rammer unge landmænd hårdt. Den nye generation får sværere og sværere ved at låne penge via banker og realkreditselskaber for at kunne etablere sig som selvstændig landmand.
For netop at give bedre mulighed for debat mellem generationerne om landbrugets fremtid var 30 elever fra lederuddannelsen på Dalum Landbrugsskole budt med til debatmøde på Hindsgavl Slot, og debatten mellem generationerne summede hele dagen.
Bankerne er tilbageholdende
Dagen startede med et økonomisk øjebliksbillede fra cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen. En klar forbedring i privatforbruget og stor fremgang i beskæftigelsen kan ikke skjule, at dansk økonomi stadig kæmper med lav vækst og sandsynligvis vil gøre det i lang tid fremover.
Lav vækst er et globalt fænomen for tiden, og derfor ser Nordeas cheføkonom heller ingen tegn på, at renterne er på vej til at stige i nær fremtid. Det er godt for låntagerne, men en kæmpe udfordring for banksektoren, der har svært ved at tjene penge. Og lagt sammen med de yderligere krav til økonomisk polstring der er på vej fra EU, gør det, at bankerne er meget tilbageholdende med at låne penge ud til et landbrugserhverv i indtjeningskrise.
Undtagelsen der bekræfter reglen
I en tid hvor det bliver sværere og sværere for dansk landbrug at låne penge på traditionel vis via banker og realkreditinstitut bliver det vigtigere at kunne tiltrække kapital udefra. Dansk landbrug har dog ikke nogen særlig stærk tradition for at tiltrække privat kapital uden for erhvervet.
Ingeniør og virksomhedsejer Peter Jessen Jürgensen er i denne sammenhæng undtagelsen der bekræfter reglen. Grunden til at landbruget overhovedet er et interessant investeringsobjekt for Peter Jessen Jürgensen skyldes, at han står over for et generationsskifte, og han var i den sammenhæng blevet gjort opmærksom på, at landbruget har nogle attraktive regler angående succession.
”Men jeg havde det problem, at der ikke var nogen, der tog mig alvorligt. Jeg gik til min bank og fortalte dem, at jeg gerne ville investere i landbrug. Jeg ved notorisk, at den pågældende bank har mange landbrug, de gerne vil af med, men de kiggede på mig, som om jeg var fuldstændig bindegal og ville alligevel hellere sende mig over i Private Banking. Summa summarum – der var ingen rådgivere man kunne henvende sig til. Der var ingen steder man kunne få hjælp," fortalte Peter Jessen Jürgensen.
"Det skal være en forretning"
Men en dag sad Peter Jessen Jürgensen og læste en artikel i Berlingske Tidende, der omhandlede de mange tvangsauktioner inden for dansk landbrug. Han læste om den økologiske landmand Ulrik Bie på Ejstruplund i Midtjylland, der var gået konkurs, men fortsat arbejdede videre på sin gård – og endda havde planer om en udvidelse fra 220 til 300 køer.
Det ene førte til det andet, og inden længe havde Peter Jessen Jürgensen opkøbt gården med 220 malkekøer og 140 hektarer til en pris på 18 mio. kr. Handlen gik igennem i september 2015. Gården var belånt for 40 mio. kr., hvormed man ifølge også må konkludere, at banken også har bidraget til festen, hvilket også var nødvendigt for at han ville være med.
”Det var ikke filantropi. Det skal være en forretning. Det mente vi, at vi fandt det pågældende sted og vi lavede en model, som vist er kraftigt inspireret af AP-modellen. Vi har lavet en forpagtningsaftale, og den kører over 10 år og forhåbentlig kan vi trække os ud om 10 år, og familien kan igen overtage gården”, udtaler Peter Jessen Jürgensen.
Rigmandens råd til dansk landbrug
Peter Jessen Jürgensen har personligt været ganske overrasket over den meget store opmærksomhed, som hans investering i Ejstrupholm har vakt. Generelt ser han den store opmærksomhed som et udtryk for, at man i dansk landbrug er mindre god til at tiltrække kapital udefra. Det på trods af, at der som privat investor også er fordele ved at investere i landbrug – ikke mindst de før omtalte attraktive successionsregler. Han afsluttede derfor sit oplæg med to råd, der vil kunne lette vejen for kapital udefra for danske landmænd:
”Der mangler et organiseret investerings-setup. Jeg var i hvert fald ikke i stand til at finde det. Da jeg kom med kapital og sagde, at jeg gerne ville investere i landbrug, var det op ad bakke hele vejen igennem. Jeg mener også, at landbruget måske skal gøre op med den traditionelle tankegang med hensyn til finansiering og enmandsdrift og i stedet for gå ind og se på andre ejerforhold og andre måder at finansiere på.”
Er dansk landbrug en attraktiv investeringsvare?
Efter formiddagspausen debatterede direktør for Seges’ afdeling for økonomi og virksomhedsledelse, Ejnar Schultz, og rådgiver for det uafhængige finansielle virksomhed Agrocura, Jens Schjerning, hvorvidt dansk landbrug er et attraktivt investeringsobjekt.
På forhånd var Ejnar Schultz blevet bedt om at argumentere for, at dansk landbrug er en attraktiv investeringsvare, mens Jens Schjerning var blevet bedt om at argumentere ud fra det modsatte standpunkt. I løbet af debatten blev det dog hurtigt klart, at de to herres holdninger til dette vigtige spørgsmål for dansk landbrug selvfølgelig var noget mere nuanceret end som så.
Bæredygtige produkter sætter skub i indtjening
Ifølge Ejnar Schultz er det på trods af de hårde tider stadigt muligt for dansk landbrug at tjene penge, men det kræver, at man forholder sig benhårdt til den globale megatrend for tiden – ”farmer owned”; rene, sunde, bæredygtige ikke-industrialiserede og lokale produkter. Og med tanke på investeringsalternativer og det lavrente miljø, som Helge Pedersen tidligere på dagen forudsagde vil holde flere år endnu, var konklusionen fra Ejnar Schultz derfor, at det sagtens kan være et godt tidspunkt lige nu at investere i dansk landbrug.
”Jeg har nemlig ikke fantasi til at forestille mig, at vi ikke klarer den udfordring, der er imod os, fordi det har vi gjort så mange gange før. Men vi skal være smarte, rigtig smarte”, understregede Ejnar Schultz.
Jens Schjerning var faktisk enig med Ejnar Schultz i, at sat op i forhold til andre investeringsmuligheder for tiden, så kunne det godt være et attraktivt tidspunkt at gå ind i dansk landbrug lige nu, men han fremhævede også, hvorfor det er svært for dansk landbrug at tiltrække kapital ude fra:
”Vi slæber altså bare med nogle udfordringer, ikke mindst i forhold til image, der gør det svært at skaffe noget kapital fremadrettet, og det skal vi blive bedre til. Meget bedre til”, var konklusionen fra Jens Schjerning.
Lederuddannelsen på Dalum Landbrugsskole
Lederuddannelsen er rettet mod studerende, der ønsker en karriere som leder inden for landbruget. Det kan være som selvstændig erhvervsdrivende, som leder eller måske problemknuser i udlandet. Uddannelsen strækker sig over tre semestre; produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom.
