Hvad er bæredygtigt landbrug?

Bæredygtighed er et nøgleord for dansk landbrugs konkurrenceevne og et adelsmærke i sig selv, men der er langt fra enighed om, hvad det betyder at producere bæredygtigt - økonomisk, socialt og miljømæssigt. Emnet blev debatteret på Realdanias seneste møde i Landbrugsforum, hvor der var stort fremmøde fra både etablerede og kommende landmænd, da eleverne fra to landbrugsskoler fra Gråsten og Vejlby også deltog.

RISE – vurderer et landbrugs bæredygtighed 
Frank Oudshoorn, der er specialkonsulent i SEGES Økologi, indledte dagen med at fortælle om RISE-værktøjet (Response-Inducing Sustainability Evaluation), som benyttes til at vurdere landbrugsbedrifters bæredygtighed i 52 lande. Gæsteforskeren fra Aarhus Universitet kom på den måde ind på, hvordan man kobler videnskabelige metoder til bæredygtighedsvurderinger af den enkelte landbrugsbedrift. Metoden benyttes i dag i økologiske landbrug, men kan i fremtiden i lige så høj grad anvendes i konventionelle brug.

Når forbrugerne søger efter mening
Sociolog Eva Steensig gav derefter sit bud på, hvad forbrugerne forbinder med bæredygtige fødevarer. De søger efter mening, værdier og identifikation, og vi ser en befolkning, som i stigende grad tager ansvar for deres levevis ift. bæredygtighed i form af fx et besindigt forbrug og fokus på sundhed, det nære, premium- og discount-køb, legitimitet og bevidstheden om, at alting har en pris ift. produktion.

Mad er nemlig blevet et omdrejningspunkt med mange forskellige facetter i danskernes hverdag, og det afspejler sig i fødevarevalget og igen i produktionsformerne. Danske forbrugere forventer, at producenterne opfører sig ordentligt, åbent og ærligt og vil gerne se det afspejlet i de produkter, de køber.

Dansk Supermarked: Derfor udfases buræg
Men hvordan får man så helt konkret forbrugerne til at lægge bæredygtige fødevarer i indkøbskurven? Det berørte indkøbsdirektør i Dansk Supermarked Jeppe Dahl Jeppesen i sit indlæg. Han pointerede ligesom Eva Steensig, at det er Dansk Supermarkeds erfaring, at forbrugerne gerne vil kende hele historien omkring de fødevarer, de køber, for at vide, hvad de spiser og kunne vælge produkter, der kommer fra dyr, der har haft et godt liv. Derfor udfases buræg fx nu fra Dansk Supermarkeds butikker, fordi dyrevelfærd er en væsentlig del af købsmotivationen for den bevidste forbruger. Der er i det hele taget et stort behov for økologiske varer og varer med bedre dyrevelfærd.

Udfasning af buræg handler om "feel good" 
Professor i bioetik, Peter Sandøe, påpegede derimod, at udfasningen af buræg sender de rigtige signaler og styrker bundlinjen, men den bidrager efter alt at dømme hverken til mere dyrevelfærd eller et bedre miljø. Tværtimod er der en fare for, at det kommer til at handle om symbolpolitik. Han opfordrede til en faktuel og konkret diskussion af udfasningen med spørgsmål som ”Hvad ved vi egentlig konkret om konsekvenserne for miljøet, for dyrene og for landmændene, hvis vi udfaser buræg?”

For professoren konkluderede, at beslutningen om at udfase buræg intet at gøre har med bæredygtighed. Målinger fra britiske forskere har vist, at burhøns faktisk ikke har det dårligere end fritgående høns, så det handler om ”feel good” hos forbrugerne, når de køber æg fra de fritgående. Og om kynisk fokus på bundlinje og et styrket image hos dagligvarekæderne.

Efter frokost fulgte en paneldebat mellem Kim Qvist, bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup, direktør for Bæredygtigt Landbrug Hans Aarestrup og seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, John E. Hermansen med titlen ”Er økologi en forudsætning for bæredygtighed?” Paneldebatten bliver beskrevet i en separat artikel her på siden.