De unge på podiet

Først bød programmet på et kig i krystalkuglen omkring fremtidens megatrends inden for dansk landbrug. Trends som i særlig grad kommer til at påvirke forretningsvilkårene for næste generation af landmænd, som i salen var repræsenteret af elever fra lederuddannelserne på Sjællands Landbrugsskole i Høng.

Den økonomiske vejrudsigt

På talerstolen lagde cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Frank Øland, fra land med at tegne den økonomiske vejrudsigt for fremtidens danske landmænd. Nu kan det jo ofte være svært for meteorologer at spå om vejret - særligt langtidsvejrudsigten – og det samme er tilfældet for den økonomiske vejrudsigt, ifølge Frank Øland. Han ville dog gerne pege på fire nøglefaktorer, der kommer til at definere den økonomiske fremtid for dansk landbrug:

Den første nøglefaktor er, hvad der sker med renterne? En anden er udviklingen i fremtidens fødevarepriser på det globale marked. De politiske rammevilkår, herunder særligt EU's landbrugsstøtte, er den tredje, og afslutningsvis fremhævede Frank Øland den teknologiske udvikling.

Særligt den sidste nøglefaktor gør, at Frank Øland overordnet er ganske positiv omkring fremtidsmulighederne for unge danske landmænd, hvis de altså tør at gribe de muligheder, som den teknologiske udvikling byder på:

”I stedet for at gå og være bange for den teknologiske udvikling, så mener jeg, at det er her, man kan sikre sig, at ens egen økonomiske vejrudsigt kommer til at se flot ud - med masser af sol på himmelen. ” lød opfordringen fra Frank Øland.

Det bioteknologiske århundrede

Næste taler var lektor i bioetik og tidligere medlem af Det Etiske Råd, Mickey Gjerris. Han gav forsamlingen et overblik over, hvad det vil sige, at vi lever i det bioteknologiske århundrede, hvor vi via teknologi og genmodifikation har større mulighed end nogensinde før for at ændre helt grundlæggende livsvilkår for både dyr og mennesker.

Ifølge Mickey Gjerris stiller denne udvikling grundlæggende flere spørgsmål end svar, men én udviklingstendens er helt klar:

”Vores mad og det, vi spiser, bliver i større og større grad en måde, vi viser resten af verden på, hvem vi er. Det er ikke ligegyldigt. For det betyder, at hvad vilkårene bliver for at dyrke landbrug, det bliver ikke noget, landmænd bestemmer. Det er afhængigt af, hvad borgerne mener - og forskellen på, hvad de mener som borgere og forbrugere.”

Er robotterne på vej?

Digitaliseringen var den sidste megatrend, der blev sat under lup i første del af debatmødet. Digitaliseringen inden for landbruget – ligesom digitaliseringen inden for andre erhverv – er drevet af udviklingen inden for sensorer og automatisering, der bliver stadig billigere.

Men i stedet for at tale om en decideret ”digital revolution”, som man ofte hører om inden for forskellige erhvervsgrene, lagde landmand og direktør i virksomheden Agro Intelligence, Ole Green, vægt på at se udviklingen inden for de digitale hjælpemidler som en forlængelse af den teknologiske udvikling inden for landbruget, som vi allerede har set i hvert fald i de sidste 100 år. Ole Green udtalte:

”Vi har en tendens inden for landbruget til at tænke meget kortsigtet, når vi ser på, hvad vi plejer at gøre, men det er i virkeligheden ikke særlig mange årtier vi har kørt mejetærskere. Jeg havde en medarbejder med på Gl. Estrup for nylig for at kigge på teknologier og se, hvor meget vi har flyttet os på 100 år.”

Så frygten for, at robotterne kommer til at overtage alt arbejdet inden for landbrugserhvervet, er ifølge Ole Green ubegrundet. I en vis forstand har den udvikling allerede fundet sted inden for landbruget via den teknologiske udvikling.

Tre gode råd fra nyetablerede landmænd

Efter tre indlæg, der satte fokus på det økonomiske, etiske og teknologiske landskab i fremtidens danske landbrug, blev der efter formiddagspausen givet mulighed for at fire nyligt etablerede landmænd kunne fortælle deres historie. Hvad har været deres motivation for at etablere sig som landmænd i svære tider? Og hvordan ser de deres egen og erhvervets fremtid?

Første mand på podiet var 24 årige Patrick Douglas Blenner, der i 2014 overtog en økologisk æggeproduktion på en gård ved Tohede tæt på Løgumkloster. En ejendom med 28 hektarer hønsegård, 42.000 økologiske høner og 5 medarbejdere. I 2016 var Patrick Douglas Blenner nomineret til titlen som Årets Unge Landmand.

Patrick Douglas Blenner lagde ud med det citat, der mødte ham, da han startede på Dalum Landbrugsskole i 2009. Et råd, han gerne ville give videre til de unge landmænd i salen:

”Hvis ikke I kan komme op om morgenen, og hvis ikke I kan møde til tiden eller overholde en aftale, så har dansk landbrug ikke brug for jer. Og så kan I gå ud dernede.”

Herefter tog brødrene Kasper og Peter Mejnertsen over. De driver sammen med deres forældre landbrugsvirksomheden Mejnerts Mølle ved Svebølle i Vestsjælland på 1300 hektar. Virksomheden leverer økologisk korn og mel til helsekostbutikker, private og storkøkkener for over 100 mio kr. om året. Målet har siden starten været at producere fødevarer af særlig høj kvalitet og bringe forbrugere og landmænd tættere på hinanden – fra muld til mund princippet.

Peter og Kasper Mejnertsen havde særligt ét godt råd med til fremtidens landmænd. Det er ikke nok kun at have fokus på produktet, man skal også sætte fokus på den ramme, vi sætter rundt om produktet.

”Tænk på at gøre det jordnært for jeres forbrugere. Hos Mejnerts er vi landmanden, men vi er også producenten, sælgeren og underviseren i køkkenerne. Det er det, vi har gjort til vores speciale.” udtalte brøderne Mejnertsen.

Dagens sidste taler var Per Brems Jensen, der driver en konventionel svineproduktion i udkanten af Odense med 800 søer indtil 30 kg og 115 hektar. Han indgik i et generationsskifte i 2005 med sin bror og Far, og han fortalte forsamlingen om sin rejse som nyetableret landmand med at optimere sine arbejdsprocesser. Fra ”følelseslandmand” til rentabel landmand, som han selv formulerede det.

Fra at starte med at synes at det er lige så vigtigt at rive gårdspladsen til at have intensivt fokus på omkostninger, kapacitetsudnyttelse og finansiering. En læring, der ifølge Per Brems Jensen har været helt nødvendig, for at han stadig driver sin svinebesætning i dag. Ikke mindst da krisen for alvor virkelig brød ud i efteråret 2007.