Kloge hænder eller kunstig intelligens?

Indledningsvis kastede Martin Krasnik bolden til Kaare Dybvad, forfatter og folketingsmedlem, og bad ham forklare, hvordan vi som samfund forbereder os til fremtidens arbejdsmarked.

”Det første vi må gøre er at tage den generalistdyrkelse, som har domineret vores forståelse af uddannelsespolitik og erhvervspolitik de seneste 20 år, og smide den på historiens mødding,” svarede han.

Han fortalte, at vi må forholde os til det faktum, at nyuddannede akademikere har svært ved at finde jobs. Det skyldes, ifølge ham, at vi gennem de seneste 10 år har tredoblet antallet af generalister samtidig med at langt færre tager en erhvervsuddannelse. Noget som han mener, vi må ændre på. 

Fremtidens arbejdsmarked kalder på nye kompetencer 
Herefter kom Christine E. Sørensen, politisk chef for Google Danmark, på banen. Hun slog til lyd for at teknologien kan skabe flere jobs end den fjerner på fremtidens arbejdsmarked. Christine Sørensen tror på, at der er en fremtid for Danmark som produktionsland, og det mener hun, at automatiseringen kan skubbe videre:

”Det vi ved er, at automatiseringen kommer til at omforme og ændre mange af de arbejdsopgaver, vi laver i Danmark. Og vi ved også, at den kommer til at skabe mange flere jobs." 

Arbejdsmarkedet er altså under forandring, og for at vi som samfund kan gribe mulighederne, skal vi ifølge Sørensen omskoles og tilegne os nye færdigheder. Nogle af de væsentligste færdigheder på fremtidens arbejdsmarked, bliver at kunne arbejde sammen med andre og lede et projekt. 

”Skab et job og en værdig tilværelse for dig selv”
Dernæst kom iværksætter Soulaima Gourani til orde. Hendes syn på arbejdsmarkedet er kraftigt påvirket af dårlige oplevelser med uddannelsessystemet:

"Jeg har gået på cirka 10 forskellige folkeskoler, og jeg røvkedede mig der. Jeg blev smidt ud af 7. klasse, fordi man syntes, jeg ikke var tilpasningsdygtig."  

Da Gourani var kommet på den anden side af uddannelsessystemet, fik hun ofte fik at vide, at hun ’bare’ skulle tage et job, noget som hun ikke havde lyst til. Og ingen skal, ifølge hende, tvinges ud i et job, de ikke ønsker. Soulaima Gourani endte med at starte sin egen virksomhed, og er i dag en anerkendt erhvervskvinde. Afslutningsvis pointerede hun, at det handler om at skabe sit eget job og en værdig tilværelse for sig selv. 

Efteruddannelsessystem skal opgraderes
Sidste kvinde i panelet var Stine Vrang Elias, administrerende direktør for DEA. Hun er formand for ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse, en gruppe som har udformet en skitse til, hvordan det fremtidige efteruddannelsessystem kan se ud.

Hun pointerede, at et sådant system er vigtigt, fordi vi har en del ufaglærte i Danmark. Skitsen tager afstand fra den tidligere forståelse af at jo længere og jo mere akademisk en uddannelse er, jo bedre.

”Det er farligt at fastholde den forståelse af uddannelse, når vi kigger på et arbejdsmarked, som forandrer sig ekstremt hurtigt. Den forståelse passede godt til det arbejdsmarked, vi kendte, men ikke nødvendigvis til det fremtidige,” fortalte hun. Vrang Elias pointerede samtidig, at uddannelsessystemet skal gøres meget mere fleksibelt end det er i dag – så man hele tiden har mulighed for at uddanne sig.