x

Den store vejrudsigt

Artikel

26. september 2018

Storm, skybrud, havvandsstigninger og tørke påvirker allerede i dag danske landmænds forretning. Men kan vandforvaltningen i det åbne landskab samtænkes, så den gavner flest mulige parter? Det spørgsmål blev omdrejningspunktet for debatten, da Landbrugsforum mødtes den 26. september 2018 på Boltinggaard Gods på Midtfyn.

Formand for Landbrugsforum Lars Hvidtfeldt bød indledningsvis mødets deltagere velkommen. Han fortalte herefter om klimaforandringerne, som kommer, hvad enten vi vil det eller ej: ”Jeg tror, at vi alle gennem de seneste år har oplevet, hvordan ekstremt vejr som storm, skybrud, havvandsstigninger og tørke er blevet vanlige gæster. Og det påvirker vores forretning som landmænd. Hvad bliver udfordringerne og forretningsmulighederne for dansk landbrug i forhold til vandforvaltningen i det åbne landskab? Det skal vi debattere i dag og kigge nærmere på nogle af de gode fremadrettede løsninger, som tager højde for alle interesser. ”

Lars Hvidtfeldt

Lars Hvidtfeldt ejer og driver til dagligt Gl. Kirstineberg Gods og Kirstineberg A/S, er netop fratrådt posten som viceformand i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer. Han er desuden formand for Realdania Landbrugsforum. Han er uddannet cand.agro. fra Landbohøjskolen og har tidligere blandt andet arbejdet for Landbrugsrådet, herunder været udstationeret i Bruxelles i 4 år og tidligere været direktør for Sydhavsøernes Landboforening.

”Vi har kun de ressourcer, vi har”

Dagens ordstyrer Anders Søgaard kastede bolden videre til meteorologen Jesper Theilgaard. Han gav et indblik i det nutidige klima og de konsekvenser, klimaændringerne medfører. Jesper Theilgaard hev en globus frem og fortalte, at vi kun har de ressourcer, der er synlige på den. Når ressourcerne er opbrugt, har vi ikke mere. Derfor er det ifølge ham vigtigt, at vi passer på den ressourcemængde, vi har til rådighed. Han fremhævede særligt den tynde atmosfære som et område, vi bør tildele ekstra opmærksomhed og sørge for at bevare.

Afslutningsvis pointerede han, at der ikke er nogen grund til at se klimaforandringerne som en dommedagsfortælling. Det er nemlig muligt at få klimaet på rette spor igen: ”Vi er nødt til at lave nogle tiltag, som skaber en stabilisering på lang sigt. Men vi befinder vi os i et ukendt terræn, for vi ved ikke hvilke eller hvor mange tiltag, der skal til.”

Vandløbssystemer er én løsning

Særligt landmænd står over for udfordringer som oversvømmelser og tørke, og derfor er det ifølge afdelingsleder hos SEGES Irene Wiborg vigtigt, at vi i fællesskab får skabt viden om og løsninger på problemet.

”Vi skal have fundet nogle systemer, der kan håndtere det her umulige spænd mellem tørke og oversvømmelse,” slog hun fast. Hun fremhævede herefter vandløbssystemer som værende én løsning på problemet. De systemer kan nemlig fungere som et slags vandregulerende filter i landskabet og hermed mindske sandsynligheden for oversvømmelse og tørke. Hun fremhævede ligeledes vigtigheden af at tænke i helhedsløsninger og udnytte, at landskaber kan noget forskelligt.

Hvordan skaber vi win-win løsninger?

Den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nedsatte i foråret 2017 et ekspertudvalg, der skulle komme med forslag til en modernisering af lovgivningen i forhold til vandløbsforvaltning. Ekspertudvalget skulle blandt andet tage højde for, hvordan forskellige hensyn kan forenes i en kommende lovgivning: Landmandens ønske om et velfungerende drænafløb, lystfiskernes ønske om gode ørredbestande og husejernes ønske om tørre kældre og græsplæner med flere. 

Kontorchef for Miljø i Region Midtjylland Rolf Johnsen fortalte om, hvor langt man på nuværende tidspunkt er med udformningen af en ny lovgivning på vandløbsområdet. Han fremhævede blandt andet forslaget om at tænke i helhedsplaner frem for strækningsbaserede planer for vandløbsforvaltningen. Sidstnævnte kan føre til, at et tiltag et sted i et vandløbssystem kan få negative konsekvenser andre steder. Dette mente Rolf Johnsen ikke er en optimal løsning, og han slog fast, at vi må arbejde sammen om vandløbstiltagene. Han fremhævede ligeledes anbefalingen om at inddrage vandselskaberne i vandløbstiltagene, da de kan være med til at finansiere løsningerne. 

Rolf Johnsen

Rolf Johnsen er kontorchef for Miljø i Region Midtjylland og uddannet geolog fra Aarhus Universitet og Universitetet i Reading (UK) med speciale i hydrogeologi og grundvandsmodeller. Han har endvidere en MBA i ledelse fra Aarhus Universitet. Tidligere seniorkonsulent og projektleder i Region Midtjylland.

Er vi klar, når vandet kommer væltende – eller helt udebliver?

Efter frokost var der lagt op til paneldebat mellem repræsentanter for nøgleorganisationer i det åbne landskab, en landmand og en uafhængig ekspert. Som sædvanligt var det Landbrugsforums faste ordstyrer Anders Søgaard, der styrede debatten med sikker hånd.

Formiddagens oplægsholdere:

  • Jesper Theilgaard, meteorolog
  • Irene Wiborg, afdelingsleder for Miljø og Land hos SEGES
  • Rolf Johnsen, kontorchef for Miljø i Region Midtjylland
  •  

    Eftermiddagens paneldeltagere:

  • Kenneth Muhs, Borgmester i Nyborg og næstformand i KL’s Miljø- og forsyningsudvalg
  • Flemming Nielsen, direktør i Den Danske Naturfond
  • Jesper Theilgaard, meteorolog
  • Claus Vangsgård, seniorkonsulent i DANVA – brancheorganisation for danske vandselskaber
  • Søren Bojer Nielsen, adm. direktør i Danmarks Naturfredningsforening
  • Kristian Gade, landmand og formand for Holstebro Struer Landboforening
  • Spørgsmålene, som de seks paneldeltagere skulle debattere med hinanden og Landbrugforums medlemmer, var blandt andet: ”Hvem skal tage initiativ til de gode fremadrettede løsninger?” og selvfølgelig det altid aktuelle ”hvem skal betale?”.

    Det gode eksempel fra Holstebro

    I løbet af paneldebatten blev fokusset særligt rettet mod et pilotprojekt omkring Storeå i Holstebro, som Kristian Gade, landmand og formand for Holstebro Struer Landboforening, er talsmand for.  Storå er med sine 104 km Danmarks næstlængste å. På vejen løber Storå gennem Holstebro by, hvor den gennem tiden har givet anledning til store oversvømmelser. Derfor har Holstebro Kommune taget initiativ til et klimasikringsprojekt, der blandt andet via midlertidige reservoirer skal sikre de mest oversvømmelsesfølsomme boligområder i Holstebro midtby.

    Kristian Gade påpegede, at en af hovedudfordringerne ved projektet fra starten har været at få politikernes ambitioner til at møde de lokale lodsejeres forventninger. Men i løbet af projektforløbet – og efter mange kopper kaffe - er det faktisk lykkedes at møde hinanden og imødekomme og respektere de forskellige ønsker og interesser: ”Her kan arbejde for landmanden udføres, samtidig med at der også er rekreative muligheder. Ud over det tager vi højde for CO2-udslip,” fortalte Kristian Gade. Afsluttende pointerede han, at det helt essentielle for at komme i mål med denne type projekter er, at man forstår og respekterer hinandens interesser. Ellers er der meget hurtigt nogle, der stiller sig på bagben.

    Rundvisning

    Dagen blev rundet af med en rundvisning på Boltinggaard Gods ved godsejer Peter-Vilhelm Rosenstand. Boltinggaard Gods har over de seneste 10 år gennemgået en omfattende renovering, blandt andet med midler fra Realdania, så der i dag blandt andet er indrettet filmstudie i godsets gamle plantørreri.

    Billeder fra dagen

     

    {{ title }}

    {{ description }}