Boligejernes bæredygtige valg

Bæredygtighed er en selvfølge og en moralsk forpligtelse. For boligejere er bæredygtighed også det sikre økonomiske valg, som skaber kvalitet, sunde boliger og lavere energiregninger. I øjeblikket arbejder udviklere, arkitekter, forskere, myndigheder og andre aktører på også at gøre det bæredygtige valg til det nemme valg. 

Sådan lød det fra oplægsholderne på debatmødet i Ejerboligforum den 20. november 2019. På mødet blev det diskuteret, hvordan boligejerne kan hjælpes til at træffe det bæredygtige valg, og hvad kan de selv kan gøre for at være på forkant.

Martin Breum styrede i debatten, som fandt sted i den renoverede og prisbelønnede DOK5000 på kanten af Odenses gamle industrihavn.

Ethvert menneske tæller

Professor Steen Hildebrandt, formand for Folketingets 2030-panel, skød dagens debatmøde i gang med et kritisk syn på de globale mål i en dansk kontekst. Professoren ser det danske velfærdssamfund som en fantastisk konstruktion, som dog i dag ikke er bæredygtig. Men det kan det blive. 

”Vi står over for at skulle skabe et velfærdssamfund version 2.0. Vi skal lave en drejebog for det danske samfunds udvikling, som forsøger at holde sammen på velfærdssamfundets principper og idéer, og lægger det sammen med verdensmålene,” sagde han.

Ifølge Steen Hildebrandt er en bæredygtig kurs nemlig det eneste sikre valg. 

”På bare lidt længere sigt er de mest sikre penge og forretninger og indtægter i bæredygtighed. Ikke-bæredygtig adfærd er taberadfærd. Det kan ikke give forretning, kan ikke give muligheder, kan ikke give stemmer. Så der er ikke nogen vej udenom. Bæredygtighed er en selvfølge,” sagde han.

Professoren citerede fra Greta Thunbergs nye bog: "No one is too small to make a difference" (Ingen er for lille til at gøre en forskel): ”Every single person counts just like every emission counts.” (”Ethvert menneske tæller, på samme måde som enhver udledning tæller”). 

”Det tror jeg, er den mest grundlæggende ting, vi skal lære i disse år: Jeg er af betydning. Og Danmark er af betydning. Det passer ikke, når politikere siger, at det er ikke vigtigt, hvad Danmark gør. Danmark hører til et af de mest privilegerede samfund i verden, og netop derfor har vi måske også en ekstra moralsk forpligtelse til at vise vej mod at virkeliggøre verdensmålene,” sagde han. 

Sunde boliger designet med verdensmål

Byggeriet står for 70 pct. af samtlige af de ressourcer, vi forbruger, fortalte dagens næste taler Anders Lendager, som er arkitekt MAA og CEO i Lendager Group. 

”Så ansvaret er stort, men det er det økonomiske potentiale også. I dag har vi f.eks. op mod 400.000 tons affaldstræ, meget af det massivt træ. Så hvorfor ikke bygge med det?” spurgte han salen. 

Anders Lendager har i mange år arbejdet for det, han kalder omkostningsneutralt bæredygtigt byggeri. Byggebranchen er i hans øjne for langsom til at omstille sig, så han besluttede udover sin arkitektvirksomhed at oprette en konsulentvirksomhed og en materialevirksomhed, så han kunne lave materialerne selv vha. genbrug og upcycling. Målet er at gøre det nemt at vælge det bæredygtige produkt. 

”Hvordan ville boligmarkedet se ud, hvis du kunne vælge de to boliger for samme penge? Man vil selvfølgelig vælge den mest bæredygtige; det giver kvalitet. Min grundfilosofi er at skabe den bedst mulige forretningsmodel baseret på bæredygtighed i byggeriet,” forklarede han.

Lendager Groups seneste milepæl er UN17 Village i Ørestad – det mest radikale forsøg i verden på at bygge med verdensmålene. Boligprojektet er udført med udgangspunkt i hvert af de 17 verdensmål, og resultatet er godt for klimaet men også for beboerne. 

”Vi laver én af verdens sundeste bebyggelser, som kun er lavet af organisk materiale, og det gør vi kommercielt. Vi kan allerede se, i samarbejde med nogle læger, at man kan tale om at leve længere i de her boliger. Forestil jer, at man skal sælge en bolig og siger, at hvis man bor her i 30 år, så lever man op til fem år længere. Det er jo en helt anden måde at kommunikere boliger på,” sagde han. 

Lige nu har projektet fået så meget opmærksomhed, at udviklerne allerede er udpeget som én af de mest bæredygtige grønne udviklere. 

”Det er en tung kapitalfond, der kun ser på afkast – intet under 10 pct. – så der er ikke noget filantropi i det her, det er pure business. Men det er bedre afkast, og de ved, at de her boliger kan afhændes ekstremt hurtigt,” fortalte Anders Lendager. 

De bæredygtige boligprojekter, som Lendager Group har tegnet i Ørestad, er alle blevet udlejet på få måneder. 

”Folk vil være del af en bæredygtig agenda, og de vil leve den hver dag. Derfor er investeringerne i bæredygtige boliger ikke så farlige mere, for der er allerede nogle, der vil købe produktet,” sluttede han.

Effektiv og fleksibel termokandebolig

Dagens tredje taler, seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi, præsenterede de forskellige muligheder og potentialer, som en boligejer råder over for at optimere sin boligs energieffektivitet, energifleksibilitet og energiforsyning.

Det største potentiale for en boliglejer ligger i dag i at isolere, altså energieffektivisere sin bolig. Seniorforskeren sammenlignede boligen med en termokande: 

”En rigtigt god termokande kan holde kaffen varm i flere dage, mens en elendig termokande ikke engang kan holde til man når ud på sin skovtur. Det er det, det handler om: Hvordan kan vi få den termokande, som en bygning er, til at holde på varmen så længe som muligt?”  

Et andet potentiale, som der først for nylig er kommet fokus på, er boligens energifleksibilitet, og her handler det også om at isolere termokanden:

”Bygningen skal kunne holde varmen, så beboerne ikke opdager det, hvis der pludselig afbrydes for energitilførslen. På den måde kan man snige bygningen forbi de perioder, hvor der er stor efterspørgsel. Alle går f.eks. i bad på samme tid, og i den periode er det tåbeligt, hvis en bygning efterspørger energi,” forklarede han.

Endelig er der energiforsyningen, som boligejeren i mindre grad har indflydelse på, men også her sker der en ny udvikling. 

”Vi kunne som bygningsejere læne os tilbage og sige, at det klarer energiforsyningen, Ørsted og de andre gutter ude i Nordsøen. Men der er også andre veje at gå. Vi har arbejdet på at bygge huse, der kan klare sig selv. Og Bornholm kører på ø-drift, så der ikke skal importeres energi,” fortalte han.
Tesla Solar Roof er et tegn på, at boligerne måske en dag får overflader, som i sig selv producerer energi, mente Ole Michael Jensen. Med den teknologi kan man integrere energiproduktionen i selve bygningen. 

Kan boligejere nudges til bæredygtig adfærd?

Hvis man vil hjælpe folk til f.eks. at isolere deres termokande/bolig og til at indgå aftale med forsyningen om at bruge energi på bestemte tidspunkter, er det oplagt at bruge nudging, mente Jossi Steen-Knudsen, COO og adfærdsøkonom i forskningsvirksomheden iNudgeyou. 

Nudging-eksperten præsenterede resultater fra de seneste års undersøgelser af adfærd, der viser, at mennesker er ekstremt påvirkelige, hvis man anvender nogle bestemte virkemidler. Og boligejere er udsatte for samme kognitive bias. 

Man kan ikke nudge folk til at gøre noget, de ikke vil, men nudging er effektivt, når en person ønsker at gøre noget, men ikke får det gjort, forklarede Jossi Steen-Knudsen. Og det er netop ofte sådan, folk har det med bæredygtighed: De fleste vil det gerne, men nogle gange virker det ikke-bæredygtige valg nemmere. 

”Vi er nødt til at tænke over: hvad er barrieren? Der er rigtigt mange, der gerne vil bæredygtighed, men de gør det ikke. Skal vi måske bare fortælle dem, hvor god en idé, det er? Nej. Folk finder altid veje udenom. Og dét er en udfordring, vi skal tage seriøst. Der ligger ret meget viden om adfærd, man kan bruge, men adfærd bliver negligeret i forhold til hvor stor betydning det har,” sagde han. 

I øjeblikket arbejder Jossi Steen-Knudsen og virksomheden iNudgeyou på det største adfærdsprojekt nogensinde inden for energi og klima for det offentlige. De hjælper blandt andet Energistyrelsen med at motivere folk til at gennemføre flere energirenoveringer. 

Jossi Steen-Knudsen afrundede med tre råd fra adfærdsforskningen, som også kan bruges til at hjælpe boligejere til at omstille sig: 

1) Tænk over, hvem vi har med at gøre, og tag højde for, hvad barrieren er – ofte er det ikke viden og kampagner, der er vejen frem.

2) Gør det relevant – overvej, hvornår og hvordan man skal præsentere information og valgmuligheder.

3) Gør det let for folk at træffe det rigtige valg.

Paneldebat: Mere oplysning og nemme løsninger

I hvilket omfang kan man forvente af boligejerne, at de tager ansvar for omstillingen, og hvordan kan de påvirkes til at træffe de bæredygtige valg? Sådan lød spørgsmålet i den afsluttende debat med dagens fire oplægsholdere. 

Jossi Steen-Knudsen fraråder regulering og pegede i stedet på det store uudnyttede potentiale for at påvirke folks adfærd mere indirekte. 

”Man kan jo godt regulere, men det er sidste udvej, sådan som jeg ser det. Det første, man gør, er at informere. Så kan man argumentere, køre kampagne, og så kan man bruge økonomiske incitamenter – positive og negative – og til sidst kan man sige: Det må I bare ikke. Men det er sidste udvej. 

På det her område tror jeg, der er et stort potentiale for at arbejde med adfærd. Når folk f.eks. modtager en energiregning, er det et godt tidspunkt at motivere boligejerne til at gøre noget for at spare på varmen,” sagde han.

Anders Lendager tror også på at tilbyde lette løsninger til folk.  

“Renovering af ens bolig er dødbesværligt, blandt andet fordi man skal til at rydde op i sine gamle gemmer. Hvad nu, hvis vi tilbyder folk et hold flyttefolk? Jeg tror på en form for privat-offentligt partnerskab, hvor energiselskaberne bliver koblet til de folk, der kan lave renoveringer, så det bliver nemt for boligejeren. En one-click solution. Det er den slags løsninger, der mangler,” sagde han og fortsatte: 

Vi har ladet ansvaret ligge for meget på boligejerne selv. Problemet er for komplekst. Og impact ved at handle er så stor, at man bør systematisere indgrebet mere. Jeg tror mere på, at man skal lave nogle større løsningspakker, som gør, at vi kan eksekvere i stor skala, for det er ikke bare én bolig ad gangen.”

Ole Michael Jensen sætter sin lid til den øgede klimabevidsthed i samfundet i øjeblikket og de mennesker, der går forrest. 

”Jeg har en stærk følelse af, at der er et voldsomt holdningsskifte i gang, og det satser jeg på kan være med til at hjælpe de virkemidler, vi har linet op, så det ruller hurtigere,” sagde han. 

Konkret mener han, at man skal pege på nogle rollemodeller: De boligejere, der har foretaget en større energirenovering. 

”Peg på dem, som har vovet pelsen og gjort det, og vis det frem. Lav et åbent-hus-arrangement i en weekend eller en måned,” foreslog han.

Steen Hildebrandt mente også, at man skal fortælle om de gode eksempler for at inspirere. Selvom han også var overbevist af de øvrige paneldeltageres tanker om påvirkning af adfærd, holdt han fast i, at oplysning stadig er afgørende. 

”Det, som jeg konkluderer er, at det ikke er enten-eller. Jeg tror stadig på folkeoplysning: Oplysning fra kommunerne, boligejernes forening, Lejernes Landsorganisation, fagforeninger, brancheforeninger. Og jeg ved godt, at det ikke flytter noget i sig selv, men det er baggrundstæppet for alle de mere konkrete forslag”.