Vi skal have hele værdikæden med
Hvordan kan byggebranchen omsætte FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling til konkrete og værdiskabende initiativer, når der skal bygges eller renoveres? Det spørgsmål var omdrejningspunkt for diskussionen, da Erhvervsforum mødtes til kombineret valg- og debatmøde i Realdania den 25. oktober under temaet: Bæredygtighed på bundlinjen. En af dagens pointer var, at vi i byggebranchen skal have hele værdikæden med for at blive bæredygtige.
Dagen startede med valgmøde i Valggruppen for Landbrug. Her gav Realdanias bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack og administrerende direktør Jesper Nygård medlemmerne en opdatering på nye initiativer og målsætninger i foreningen. Herefter blev der valgt syv medlemmer til repræsentantskabet.
Syv medlemmer valgt til repræsentantskabet
De syv medlemmer der blev valgt til Realdanias repræsentantskab fra 1. januar 2020 fra Valggruppen for Erhverv er:
• Anders Christen Obel, bestyrelsesformand, C.W. Obel A/S
• Andreas Just Karberg, direktør, Karberghus A/S
• Carsten Thygesen, direktør, Rehborg A/S
• Jesper Andreasen, direktør, Rødovre Centrum
• Katia K. Østergaard, adm. direktør, HORESTA
• Lone Færch, bestyrelsesformand, Brædstrup
• Merete Eldrup, næstformand, Rockwool Fonden
Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for en fireårig periode.
Den efterfølgende debat handlede om bæredygtighed på bundlinjen i ejendomsbranchen. Upcycling og recycling af byggematerialer er en vigtig tendens. Energirenoveringer kan betale sig selv ind og desuden give store afkast. Men det afgørende, når man renoverer, er at have en helhedsorienteret tilgang. Sådan lød nogle af hovedkonklusionerne fra dagens debat.
Mette Qvist fra Green Building Council sætter bæredygtigt byggeri i perspektiv.
Foto: Emilie Koefoed
Vågn op fra sovepuden
Direktør i Green Building Council (GBC) Mette Qvist lagde ud med en lille opsang til branchen. Byggebranchen er nemlig ansvarlige for mere end 40 % af materialeforbruget i Europa, 30 % af CO2-udslippet i Europa og 30 % af affaldsproduktionen i Danmark, fortalte hun. Danmark har måske nok et godt image udadtil – måske fordi vores indsatser med vindmøller og cykelkultur er meget synlige – men vi har stadig en kort tidshorisont som standard, fastslog hun.
”Vi har frivillige energiklasser, som måske har gjort, at vi har hvilet lidt på laurbærrene. Vi har al mulig grund til at være stolte over vores frivillige energiklasser – det er faktisk verdens bedste bygningsreglement. Problemet er bare, at mange bygherrer har brugt det som en sovepude,” sagde hun.
Der er dog et voksende engagement i branchen og en større erkendelse af, at der er flere bundlinjer.
”Omstillingen kommer først med drift: fjernvarme, solceller, vindmøller. Men vi skal have vores materialeproducenter med på banen også. Og dem er I nødt til at stille krav til som bygherrer og udlejere, når I renoverer,” opfordrede hun.
I det hele taget er det afgørende at have en helhedsorienteret tilgang, ifølge Mette Qvist.
”Vi starter ofte med at se på omkostningerne i anlægsfasen. Lidt mindre har vi fokus på driftsomkostningerne. Og i slet ikke høj grad nok har vi fokus på trivsel i bygningen: kemi, dagslysforhold osv. I sidste ende handler det om den værdiskabelse, der er i en bygning. Det er vigtigt, at vi har en helhedsorienteret tilgang, så vi får bygninger, som mennesker trives i. Slutbrugere kræver det af deres boliger og bygninger. Derfor skal branchen levere,” sluttede hun.
Anders Lendager fortæller om Lendager Groups arbejde med genanvendelige byggematerialer og mulighederne for at bygge bæredygtigt.
Foto: Emilie Koefoed
Fremtidens verden designet med nutidens affald
Anders Lendager oplevede som arkitekt, at der var alt for lidt innovation, når det gjaldt materialefremstilling. Derfor besluttede han sig for at begynde at udvikle materialer.
”Det er anderledes, at jeg som arkitekt pludselig bliver materialeleverandør. Men det er en del af den ændring, der er i værdikæden i dag,” fortalte han.
I Lendager Group arbejder han for at finde erstatninger til ikke-bæredygtige komponenter, som kan det samme og koster det samme, så de kan blive det oplagte valg for alle bygherrer. Meget af det laver han ved at genbruge og upcycle, og Lendager Group har efterhånden en stor portefølje over materialer – gulve, facader og vinduer m.m. – som man bare kan bestille. Danmark producerer ca. 12 millioner tons affald om året, mens byggeindustrien årligt bruger omkring 10 millioner tons materialer. Så der er mere end nok skrald at tage af og et stort uudnyttet potentiale, fortalte han til Erhvervsforums deltagere i salen.
”Når I ejer alle de bygninger, I gør, er I den vigtigste del af ligningen for at omstille. Det er svært ikke at bruge jomfruelige materialer, men der begynder at være nogle positive veje, hvor man både skaber vækst og økonomisk neutralitet eller endda overskud ved at arbejde med bæredygtighed,” sagde Anders Lendager og fortsatte:
”Vi vil designe fremtidens verden med nutidens affald. Vores byggerier indeholder et kæmpe potentiale for svar på de globale udfordringer vi har. Løsningerne er der, mulighederne er der, der er penge i det, og vi har også et marked, der gerne vil have det.”
Garanterede energibesparelser
”Investorer i erhvervsejendomme kan hente millioner i værdi på at energirenovere. Det er ikke filantropi. Der er rigtigt gode energibesparelser, og der er meget at komme efter. Så det er bare at komme i gang,” fortalte han.
Incitamentet for at renovere eksisterende byggeri kan både være energibesparelser, bæredygtighed og klima, indeklima, certificering og CSR eller værdiforøgelser.
Ét af Thomas Brændgaard Nielsens råd lyder: Sørg for at automatisere anlæggene i dine bygninger – særligt de større anlæg. Der er mange penge at spare i det og en masse risiko, man kan minimere. De fleste anlæg producerer allerede masser af data, så det er bare at opsamle data og tygge informationen, forklarede han og tilføjede: ”Energibesparelser er én ting, men at få bedre anlæg, der kører, og få bedre indeklima ved at have styr på anlæggene, det er også et område, vi ser give værdi.”
Thomas Brændgaard Nielsen fortæller om hvordan man kan finansiere energirenoveringer.
Foto: Emilie Koefoed
En samlet øvelse for hele værdikæden
I den afsluttende paneldebat fik deltagerne lov at uddybe deres pointer og besvare spørgsmål fra salen.
Mette Qvist lagde ud med at understrege, at den gode renovering kræver en helhedsorienteret tilgang, og det kræver, at alle arbejder i samme retning:
”Vi skal have bygherrer til at efterspørge løsningerne; håndværkerne til at vide, hvilket produkter der skal til; og arkitekterne til at have viden nok om produkterne. Hele værdikæden skal øve sig,” sagde hun.
Den gode nyhed er, at bygherrerne tilsyneladende er klar:
”Vi har et bygherrenetværk med 19 bygherrer, og til vores allerførste møde sagde de: ’Vi ved godt, at denne forandring ikke sker, hvis vi ikke tager et ansvar. Vi er nødt til at begynde i vores kontrakter at arbejde på nogle nye metoder, for i dag står der i kontrakterne, at det kun må være afprøvede metoder.’ Så det er selvfølgelig med begrænset risiko, men de melder sig klar,” fortalte hun.
Hvad kommer så efter energirenoveringer, lød et spørgsmål fra salen til Thomas Brændgaard Nielsen.
”Der er jo en rivende udvikling, og der er rigtigt meget fokus på det, så jeg tror, det er en ongoing optimering,” svarede han.
”Det er klart, at det bliver mere og mere vedvarende. Vores energi bliver grøn, og så begynder man at kigge på noget sektorkobling og få fjernvarme over på el. Det er noget af det nye. Men det med at optimere anlæggene i dine bygninger, det er ongoing,” sagde han.
Anders Lendager mente også, at bygningsanlæggene skal optimeres i langt højere grad.
”Et af problemerne er, at vores huse er så dumme. En bil har udviklet sig til, at den kan køre selv, men et hus er det samme som for 100 år siden. Der ser jeg den største energibesparelse: smartere og adfærdsreguleret energistyring, der er sindssygt meget at hente. Man kan godt styre indeklimaet i dag, men det er ikke implementeret godt nok, og det mangler at blive rullet ud i meget større skala,” sagde han.
Han mente, at finansieringen ofte er en barriere for bæredygtigt byggeri.
”Den måde, man rejser penge til ejendomsfonde osv., den passer ikke til cirkulært byggeri. I dag skal man lave en cirkulær fond for at støtte den rejse. Det er jo absurd. Hele kapitalstrukturen om udvikling af bygninger skal omkalfatres,” sluttede han.
Se billeder fra dagen her
