x

Få folk til at drømme

Artikel

24. oktober 2019

Landbrugsforum mødtes til valg- og debatmøde den 24. oktober for at vælge nye medlemmer til repræsentantskabet og diskutere, hvordan man kan gøre FN’s verdensmål til en god forretning for dansk landbrug. I dagens afsluttende inspirationsoplæg mindede Claus Meyer forsamlingen om, at hvis man får folk til at drømme, er de også parat til at gå en ekstra mil med dig.

Nyhedsbillede

Dagen startede med valgmøde i Valggruppen for Landbrug. Her gav Realdanias bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack og administrerende direktør Jesper Nygård medlemmerne en opdatering på nye initiativer og målsætninger i foreningen. Efterfølgende brev der valgt syv medlemmer til repræsentantskabet.

Syv medlemmer valgt til repræsentantskabet

De syv medlemmer der blev valgt til Realdanias repræsentantskab fra Valggruppen for Landbrug er:

Bente Tang, landmand, Skjern
Claus Neergaard, godsejer, Herlufmagle
Hans Henning Rottbøll, hofjægermester, godsejer, Vrå
Ingrid Bucka, gårdejer, Bylderup-Bov
Lars Hvidtfeldt, godsejer, cand.agro., Nykøbing F
Michael Brockenhuus-Schack, cand.agro, Ringsted
Søren Frederiksen, udviklingskonsulent, Ringkøbing

Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for en fireårig periode.

En jungle af standarder

Efter annonceringen af valgresultatet og en pause gik dagens debatmøde i gang under overskriften "FN’s Verdensmål. certificering og forretning". Ifølge debatmødets første oplægsholder Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, betyder fremtidens store befolkningsvækst, at der bliver endnu større behov for at producere gode sunde fødevarer. Men samtidig har produktionen en negativ påvirkning på omgivelserne, som vi allerede kan se i dag:

”Der er ingen tvivl om, at klimaet er påvirket af landbrugsproduktionen. Hvis fødevareproduktionen var et land, så ville det svare til, at det var det tredjestørste land i forhold til CO2-udledning – efter Kina og USA. Det er enormt, hvad der bliver tabt i fødevarekæde fra jord til bord,” sagde han.

Forbrugerne presser på for at få en bæredygtig udvikling, men det gælder også NGO’er, politikere og virksomheder. De store internationale kæder som IKEA og Tesco sætter det højt på dagsordenen og brander sig på bæredygtighed.

 

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer

”Ikke mindst de unge har meget stort fokus på klima og bæredygtighed, og de unge er fremtidens forbrugere og beslutningstagere. Så vi skal tage bæredygtighedsdagsorden alvorligt. Og vi skal tænke på: kan vi gøre den til et aktiv og ikke en byrde?”
 
Det kræver først og fremmest, at man kan sikre dokumentation, synlighed og standarder. Men i dag findes der forvirrende mange standarder på alle niveauer: Globale standarder (Global Compact), EU-standarder, landespecifikke standarder (som det danske ø-mærke) og branchespecifikke standarder (som Arlagården og FSC). Derudover er der særskilte krav fra kæderne, f.eks. Unilever, Nestlé, Walmart og McDonald's. 

”Vi står over for en jungle af standarder, certificeringer og mærker på bæredygtighedsdagsorden. Der stilles vidt forskellige krav. Og det gør det ganske svært at levere til de store kæder,” sagde Niels Peter Nørring. 

Derfor skal der skabes præcise fælles standarder og regneregler, fastslog han. I Landbrug & Fødevarer arbejder de lige nu med at finde frem til, hvilke få data der giver et godt billede af en bedrift, og med at få dataene ind i en database. Fordelene ved en samlet databank er for det første, at landmanden selv kan trække sin rapport ud og benchmarke sin bedrift i forhold til lignende bedrifter. For det andet kan man med samlet data bedre vise, hvordan hele landbrugserhvervet udvikler sig. 

”Det er godt for at fortælle omverdenen, at vi faktisk arbejder med bæredygtighed, og at vi år for år flytter os,” sagde Niels Peter Nørring og understregede:

”Vi er nødt til det. Der er ingen vej udenom. Hvis vi ikke leverer noget i topklasse, vil vi heller ikke kunne afsætte produkter på det danske eller internationale marked til en høj pris. Vi er kendt for at have en produktion, der er i top. Og derfor skal vi have de her systemer for at være sikre på, at vi gennem dokumentation kan få de høje priser og ikke en skrammelpris. Det er der ingen landmand, der er tjent med.”

Paneldebat: De store kæder svinger taktstokken

Deltagerne i dagens paneldebat var også alle enige om, at det i høj grad er leverandørerne og de store kæder, der driver udviklingen frem på vegne af forbrugerne. 

Debatpanelet

• Thomas Roland, CSR-chef i COOP Danmark
• Peter Feilberg, Executive Director i NEPCon
• Martin Rindom, salgsdirektør i Gråkjær Landbrug A/S
• Peter Stamp Enemark, senior konsulent i Arlagården

Thomas Roland, CSR-chef i COOP Danmark oplever, at man internationalt er længere fremme med at arbejde efter standarder, end de danske leverandører er. Standarderne handler først og fremmest om sporbarhed, kontrol og fødevaresikkerhed, fortalte han. For et par år siden begyndte man at kigge på arbejdsforhold, og i dag er der ved at komme nogle udvidede krav om bæredygtighed i bred forstand.

”For hvis man kun optimerer efter klima, så kan man nemt ende med en specialiseret produktion, som kommer til at ofre på nogle andre parametre, f.eks. biodiversitet eller dyrevelfærd. Man kan ikke cherrypicke FN's mål. Tingene hænger jo sammen,” forklarede han.

Han mener ikke, at myndighederne i dag er i stand til at stille kravene. 

”Vi oplever i hvert fald, at det er den glidning, der er sket inden for de seneste 20 år. Der var engang, hvor myndighedernes krav var det, der skulle til, men sådan er det ikke længere. Dels fordi det er meget mere globale værdikæder, og dels fordi vores behov for at dokumentere over for vores slutkunder er blevet maksimeret hurtigere, end nogen myndighed har kunnet nå at følge med. Derfor har vi måttet indføre vores egne systemer,” sagde han.

Peter Feilberg, Executive Director i NEPCon
– en international non-profit miljøorganisation med dansk hovedsæde – fortalte først om sin organisation, der på globalt plan arbejder i over 100 lande. De laver feltarbejde for at tjekke, at f.eks. kaffefarmene i Guatemala og teplantagerne i Kenya overholder internationale standarder. Deres hovedmål er at arbejde med bæredygtig jordforvaltning til gavn for mennesker, natur og klima. 

”Vi mener, der skal være et stærkt kontrolsystem, så forbrugerne kan stole på, at hvis de køber et produkt med et mærke på, så kommer det også fra et område, som overholder reglerne,” sagde Peter Feilberg. 

Han fortalte, at det er de store internationale kæder, der sætter standarderne, og derfor er det også dem, NEPcon samarbejder med. 

”Der er to hovedårsager til at kæderne arbejder med det: for det første er de afhængige af, at de kan få forsyning i fremtiden, og for det andet vil de sikre sig mod dårlige historier på avisernes forside. Det kan have en utroligt ødelæggende effekt på et brand, hvis der kommer historier ud om børnearbejde eller ulovlige kemikalier.”

Den slags ser man selvfølgelig sjældent i dansk sammenhæng, men der kan stadig være god grund for en dansk landmand til at gøre en ekstra indsats. 

”Dansk landbrug er jo globalt set enestående godt. Men der er jo områder, hvor landmænd kan gøre lidt ekstra, som potentielt kan blive dækket af en certificeringsstandard,” sagde han.

 Fra venstre: Thomas Roland CSR-chef i COOP Danmark, Martin Rindom salgsdirektør i Gråkjær Landbrug A/S, Peter Feilberg Executive Director i NEPCon, Peter Stamp Enemark senior konsulent i Arlagården og dagens ordstyrer journalist Tine Gøtzsche

Martin Rindom, salgsdirektør i Gråkjær Landbrug A/S, som bl.a. specialiserer sig i byggerier til landbrug, indrømmede, at FN’s verdensmål ikke hænger på væggen ude i de danske landbrug. Hvis bæredygtighedsmålene skal implementeres bedre i hverdagen, kræver det mere viden, mente han. 

”Jeg tror ikke det er myndighedskrav, der skal til. Det er viden. Når vi i dag ikke kan dokumentere, så er det fordi vi ikke har viden nok,” sagde han.

Peter Stamp Enemark, senior konsulent i Arlagården kunne fortælle, at de i øjeblikket er i gang med en kraftig omskrivning af deres kvalitetsprogram. Så danske landmænd vil komme til at opleve en stor forandring i den måde, Arlagården stiller krav på. Arbejdsvilkår på gårdene bliver bl.a. en del af det nye.

Peter Stamp Enemark oplever, at det kan være en udfordring at kommunikere de krav, de stiller i Arlagården til landmændene. Men det overordnede budskab er, at det kan betale sig: 

”Det er en kanongod forretning at producere klimavenligt, fordi det er et spørgsmål om effektivitet: f.eks. at have sunde, raske dyr, der ikke giver bøvl, og som ikke spiser for meget foder, i forhold til hvad de yder af mælk. Så for den enkelte landmand er det god forretning,” sagde han.

Fra buddingepulver til 197 bryggerier  
Kok, iværksætter og frugtavler Claus Meyer rundede dagen af med et inspirationsoplæg der tog udgangspunkt i hans opvækst for 30-40 siden på Lolland. En barndom hvor madkulturen var domineret af kartoffel- og buddingepulver, stegemargarine og forkogte grøntsager. Inspireret af et ophold i Frankrig besluttede Claus Meyer sig derfor som ung for at skabe en ny vital fødevarekultur i Danmark. En fødevarekultur der tog udgangspunkt i de gode råvarer, vi rent faktisk kan producere i Danmark, men som vi ifølge Claus Meyer havde glemt, hvordan vi kan få en mangfoldighed og stor smag ud af.    

”Jeg var frustreret over fraværet af mangfoldighed i dansk landbrug og fødevareproduktion. Det var næsten monopollignende forhold, jeg kom hjem til. Der var 5-8 mejerier og 6-7 bryggerier tilbage af de mange tusinder, der havde været i 1800-tallet. 

Claus Meyer taler til Landbrugsforums valg- og debatmøde 24. oktober 2019 på Jarmers Plads i København.   

I dag går det heldigvis bedre, mener han.

”Der er sket mange glædelige ting de sidste 25-30 år. Det er fantastisk, at vi i dag har 197 bryggerier med over 30 forskellige øltyper. Økologien har udviklet sig, så vi i dag har verdens højeste andel af økologi i detailhandlen med 12,5 %. Og mange synes i dag, at det er en god idé, at råvarerne er lokale. Der er en bevidsthed om potentialet, mulighederne og værdierne i vores egen natur,” sagde han og tilføjede: 

”Jeg synes godt, man kan konkludere uden at give jer for meget ros, at landmænd i Danmark har haft en pæn succes med at tilpasse sig de voksende og mere kvalitetsbevidste krav fra et højere udviklet hjemmemarked.” 

Da han blev spurgt fra salen, hvordan han er i stand til at lede de mange mennesker, der arbejder for ham både i Danmark og i udlandet, svarede han:

"Jeg er helt sikkert ikke blandt de 50 % bedste i det her rum til at organisere andres arbejde. Men det, jeg har kunnet, har handlet om at få folk til at drømme og gå en ekstra mil og at skabe begejstring og glæde hos kunderne.”

Og der er stadig et kæmpe marked for den måde at arbejde med madkultur på, mente han. 

"Der er en slumrende og endnu utilfredsstillet glæde ved noget, der smager godt, og som har en historie, og som kommer fra et sted i nærheden. Alle de ting, jeg har kæmpet for. Det er slet ikke mættet endnu," sluttede han. 

Billeder fra dagen