I Wien bor tre femtedele af befolkningen alment

Wien-modellen – “housing is a right and not a privilege”

Dagens første taler, Silvia Hofer, dukkede frem på en forbindelse fra Wien for at fortælle om byens særlige model til at sikre gode boliger for alle. Silvia Hofer er chef for projektudvikling og kvalitetssikring i Wohnfonds Wien, der siden 1984 på vegne af kommunen har opkøbt arealer i Wien med henblik på at byggemodne og udvikle dem til boligbyggeri. På den måde er Wohnfonds Wien blandt andet med til at sikre, at den østrigske hovedstad undgår ghettoer. 

Wien-modellen har allerede 100 år på bagen og startede som et opgør mod den elendige og uhygiejniske boligsituation i det habsburgske monarki i 1800-tallet. Efter første verdenskrig, da Wien blev en republik og et demokrati, gjorde man det til en ret at have en bolig og begyndte at bygge nye, lyse og sunde boliger, fortalte Silvia Hofer. Den indstilling har varet frem til i dag:

“We still have the strong belief that housing is a right and not a privilege,” sagde hun. 

Hele 3/5 af beboerne i Wien bor i almene boliger – mod 1/5 i København, som har ca. samme størrelse. I Wien er der mange forskellige typer boligtilskud, som ikke kun er for de fattige men også for store dele af middelklassen. Og når der renoveres eller skabes byudvikling, er en rimelig husleje førsteprioritet. Derfor findes der ifølge Silvia Hofer ingen nævneværdig segregering i Wien. 

Det anden vigtige ben i indsatsen er deres kvalitetssikring, når de byudvikler. Wohnfonds Wien opkøber land, også selvom det er forurenet jord eller grønne områder, og udfører projektudvikling og byggemodning. Derefter sælger de arealet til en fast pris. Dvs. at konkurrencen i de offentlige udbud udelukkende går på kvalitet.    “This means that private land speculation is going down, and only the real investors that want to build good housing projects get approved. This is good for us and good for the city,” sagde Silvia Hofer. Udvælgelsen sker ud fra en jury, der er sammensat af eksperter inden for bl.a. arkitektur, byplanlægning, økonomi og social bæredygtighed.

Portåbning eller ej

Efterfølgende blev erfaringerne fra Wien taget under behandling i en samtale mellem seniorforskerne Rikke Skovgaard Nielsen og Marie Stender fra Institut for Byggeri, By og Miljø AAU og dagens ordstyrer Niels Bjørn, selvstændig rådgiver og urbanist, ph.d. fra Københavns Universitet. I samtalen var der særligt fokus på, om – og i givet fald hvordan - de internationale erfaringer kan overføres til en dansk kontekst.   

Rikke Skovgaard Nielsen startede med at fortælle, hvad den nyeste forskning viser, når det gælder den blandede by. 

“Hvis vi ser på hvad der er forskningsmæssig evidens for, så skal vi skelne mellem positive og negative effekter. Og hvis vi gerne vil undgå negative effekter, så hjælper det noget at undgå en stor koncentration af social udsathed og at blande – f.eks. i vores skoler. Men det, som er væsentligt sværere at påvise, det er at vi faktisk også får positive effekter af at blande,” fortalte hun.  

Marie Stender advarede bl.a. mod at fokusere på form, når vi skal komme de negative konsekvenser til livs i de områder, der har en stor koncentration af social udsathed. Fra venstre: Rikke Skovgaard Nielsen & Marie Stender i samtale med dagens ordstyrer Nils Bjørn.

”En bekymring, jeg har, er, at man bliver ved med at lave den der portåbning. Jeg har interviewet en beboer, der sagde, at man ved, at man bor i en ghetto, når man får en portåbning. Det må ikke blive sådan, at vi om 20 år ser tilbage på det som en periode – ligesom perioden, vi alle sammen kender, med de pastelfarvede facaderenoveringer. Det må ikke bare handle om form, men om at skabe nogle reelle sammenkoblinger på kryds og tværs og bruge civilsamfundet som løftestang,” sagde hun og henviste til projekter i Frankrig og Holland for inspiration.

Livskvalitet og boligen

Boligen har stor betydning for danskernes livskvalitet. Det bekræfter den seneste version af Danskerne i det byggede miljø, som var emnet for næste indlæg ved analysechef i Realdania Henrik Mahncke. 

Undersøgelsen viser, at coronakrisen har påvirket danskernes syn på boligen, fortalte han. I gennemsnit er 6,6 % af danskerne blevet mindre glade for deres bolig, og andelen er størst i storbyerne. Men der er også 25,4 % af danskerne, der er blevet gladere for deres bolig – primært i forstadskommunerne og nogle yderområder.

Undersøgelsen bekræfter desuden, at godt naboskab korrelerer kraftigt med høj livskvalitet, og at der er en sammenhæng mellem godt naboskab og gode fællesarealer. Det viser sig f.eks. ved, at de interviewpersoner, der siger, at de har et kedeligt gårdmiljø, også i høj grad erklærer, at de ikke har noget at gøre med deres nabo. Omvendt har respondenterne med gode fællesarealer også ofte et godt forhold til deres naboer.
Henrik Mahnke fortæller om rapporten Danskerne i det byggede miljø 2021.

”En af vores hypoteser i Realdania er, at arkitektur kan forme naboskab – at det er muligt gennem arkitektur at stimulere nabofællesskaber,” fortalte Henrik Mahncke.

Han opfordrede i den forbindelse arkitekter til at opgive idéen om arkitektur som beslægtet med skulptur. Arkitektur er nærmere i familie med scenekunsten, mente han.  

“Arkitektur er scenekunst. Det er en kulisse, vi bygger, der ikke står evigt, hvori menneskers liv udfolder sig. Derfor mener jeg, at den almene sektor skal arbejde med den kulisse, så den fremmer det gode liv.” 

Man bør særligt interessere sig for de semiprivate rum, sagde han, fordi de kan noget helt særligt i forhold til at skabe forbindelser mellem mennesker. 

Data skal understøtte grønne renoveringer i den almene sektor

Som et af de første store tiltag i forbindelsen med genoprettelsen af dansk økonomi i lyset af covid-19 valgte regeringen at afsætte 30 milliarder kr. af Landsbyggefondens midler til grønne renoveringer i den almene sektor fra 2020-2026.

Bent Madsen adm. direktør i BL gav medlemmerne i Almen Boligforum et indblik i den proces, der handler om at sikre, at de mange milliarder bliver investeret bæredygtigt på langt sigt. Først og fremmest er der behov for bedre data, fortalte han. I dag kan man ikke få adgang til data om energiforbrug, selvom målingerne bliver registreret hvert femte minut.

Men med effektiviseringsaftalen har man forpligtet sig til at skabe en samlet energihub senest i 2023.  I øjeblikket sker der også en ekstern granskning af alle almene bygninger, og data samles i en central database (DCAB). Formålet er at synliggøre bygningernes vedligeholdelsestand. Denne database bliver koblet med den fremtidige energihub. 

Bent Madsen fortæller om at investere Landsbyggefondens midler bæredygtigt.

”På den måde kan vi i hele den almene boligmasse se, om der er potentialer i forhold til rentable energiinvesteringer. Det kommer til at støtte årlige henlæggelser, men det kommer også til at understøtte, at den grønne garantiordning bliver brugt de allerbedste steder," forklarede Bent Madsen.

Endelig kommer der i 2022 en Almen ByggePortal, der skal levere bedre dokumentation af byggesager og gennemsigtighed i projektmateriale, før der bygges, så kvaliteten af byggeriet øges. 

”Så i 2022 hænger det hele sammen, og vi kan køre alle data sammen og se en masse nye sammenhænge. Vi kommer til at spare sindssygt mange penge i forhold til byggeskader, og i forhold til det bæredygtige er der simpelthen også så meget at komme efter,” sluttede Bent Madsen. 

Paneldebat: En ny start for den almene sektor?

I dagens afsluttende paneldebat deltog fire markante brancheaktører om indretningen af den almene sektor fremover. I paneldebatten var der blandt andet fokus på, at hyggelig arkitektur også er bæredygtig arkitektur, behovet for nytænkning af beboerdemokratiet og at den almene sektor skal blive bedre til at dele sine succeshistorier med resten af samfundet. 

Søren Nielsen, Arkitekt MAA, partner i Tegnestuen Vandkunsten, lagde ud med at sætte fokus på arkitektonisk kvalitet. 

”Jeg ser det i et ressourceperspektiv, og hvis en bygning skal holde længe, så skal den ikke bare have en teknisk værdi men også en social og kulturel værdi. Det sikrer man gennem skønhed og god arkitektur. Og hvis skønhedsbegrebet er for svært, så gå efter "hygge". Hvis folk synes, det er hyggeligt at bo et sted, så holder bygningen meget længere, og så slipper klimaet for en belastning på længere sigt,” sagde han.

Stephan C. Krabsen, sekretariatsleder hos Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) og tidligere formand for boligafd. Hectorgård på Nørrebro, tog i sit indledende indlæg udgangspunkt i sine egne personlige erfaringer med beboerdemokratiet i den almene sektor. Et beboerdemokrati han mener mange steder er groet fast, og han efterlyste i denne sammenhæng en større indsats i forhold til rekruttering og uddannelse.

”Bygherren, det er beboerne. Det har vi en tendens til at glemme. Der er en demokratiseringsudfordring i hele den måde, vi taler på. Jeg synes jo, at det er et problem, at det er Tordenskjolds soldater i bestyrelserne. Jeg tror, der skal målrettet rekruttering og uddannelse til. En ting man kunne eksperimentere med var tidsbegrænsede bestyrelsesposter,” foreslog han.

Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, mente, at den almene sektor skal blive bedre til at inddrage og tale med beboerne – og med hele samfundet.  

”Den enorme kærlighed, jeg selv har til sektoren, og den enorme respekt, jeg har for det helt afgørende arbejde, der laves for at styrke sammenhængskraften – den møder jeg stort set ikke. Den anerkendelse får I ikke. I lever på en måde i en osteklokke. Hvis I var dygtigere til at række ud til det omkringliggende samfund, så ville beboerne kunne forstå og glæde sig over, hvad de er en del af,” sagde han. 

Bent Madsen, adm. direktør i BL, var enig i, at den almene sektor skal være mere åben. Men han påpegede, at der kan være nogle tankesæt i vejen.
”Når vi har de store helhedsplaner, kan Landsbyggefonden jo faktisk godt give midler til, at man laver en plan, der kan være kommunedækkende. Men det bliver ikke brugt meget. Og når det så bliver brugt, så har vi ofte et problem på begge sider af bordet. Det kan være en kommune, der synes, at dét med en blandet by, det kan også blive for heftigt. Og det kan være en boligorganisation, der tænker: ’Skal de nu til at blande sig helt ind på matriklen?’ Så det er noget, vi skal være meget bevidste om, når vi forsøger at være mere deltagende i forhold til det omkringliggende samfund,” sagde han.

Billeder fra dagen

Tryk på pilene for at bladre i galleriet.