Hele bygningens liv tæller

Realdanias grønne omstilling 

Lennie Clausen, programchef i Realdania, indledte debatmødet med et indblik i, hvordan Realdania støtter den grønne omstilling. Foreningen arbejder med klima både i det daglige virke, i investeringerne og i de filantropiske uddelinger.  

Det filantropiske arbejde rummer eksempler på bæredygtige byggerier såsom arkitekten Anders Lendagers Upcycle House samt et ambitiøst træbyggeri i Fredericia, men også eksempler på nye teknologier, som Realdania hjælper med at skalere og få ud på markedet: ålegræs presset sammen til isoleringsmateriale; en sensor, der kan bygges ind i og måle fugtbalancen i konstruktionen; en robot, der kan skære gipsplader. Derudover fokuserer Realdania på udvikling af viden med bl.a. et nyt videnscenter for cirkulær økonomi samt kurser i grøn omstilling for små håndværksvirksomheder. 
 
“Det er utroligt vigtigt, at alle led i værdikæden er med i denne her grønne omstilling. Det skal ikke kun være de smarte arkitekter og de dygtige ingeniører. Det skal også være hele den udførende del af byggebranchen, for det kræver nye byggematerialer og nye måder at arbejde på,” sagde Lennie Clausen. 

Strategi for bæredygtigt byggeri 

”Hvis vi bliver ved at bygge, som vi gør i dag, får vi i hvert fald ikke en bæredygtig verden,” understregede Sigmund Lubanski, direktør i Bolig- og Planstyrelsen.  

Han fortalte, at verden hver uge bygger, hvad der svarer til New York – en by på 12 millioner mennesker med al den asfalt, stål og cement og vinduer etc., der hører til. 

De danske mål om en 70% CO2-reduktion kræver en stor indsats – og midlerne til at opnå målet er beskrevet i National Strategi for Bæredygtigt Byggeri, som blev lanceret i foråret 2021. Sigmund Lubanski fortalte, at strategien omhandler hele værdikæden – lige fra materialefremskaffelse til byggeproces, brugsproces, nedrivning og bortskaffelse. Særlige fokusområder er erhvervslivets rammevilkår, det store potentiale i øget digitalisering og at indarbejde bæredygtighedskrav i bygningsreglementet. Og endelig er produktivitet en høj prioritet:  

“Det er vigtigt, at vi har en sektor, som er produktiv, så vi har vellønnede job og kan bygge billigt. Derfor er det vigtigt, at vi finder den rette balance mellem, hvor hurtigt vi kan gå frem med bæredygtighedskravene, samtidig med at vi fastholder produktiviteten i byggeriet,” sagde Sigmund Lubanski. 

Tiltro til træ 

Hanne Tine Ring Hansen, fagchef hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, er én af dem, som har været tæt involveret i undersøgelsen af den frivillige bæredygtighedsklasse, inden dele af den skal inkorporeres i BR23. Hun har bl.a. stor tiltro til træ – selvom det kan være svært at påvise gevinsterne.  

”Mange taler om træ, fordi træet kan binde carbon. Det vil sige, at vi køber tid, når vi bygger i træ. Men det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan se gevinsterne i tallene pga. regnemetoderne. Lige nu antager vi nemlig, at bygninger bliver affaldsbehandlet om tyve år, som vi gør i dag, altså at vi i år 2050 river dem ned og brænder træet af. Men vi skal gøre det nu, som vi føler er rigtigt, og som vi også ved er rigtigt: Det er rigtigt at hente carbon nu, pakke det ind i bygninger, bevare det, genbruge bygningskomponenter i fremtiden og så købe os tid på den måde,” sagde Hanne Tine Ring Hansen.  

Hendes erfaring er også, at LCA er en vigtig metode – særligt hvis den bliver benyttet tidligt.  

”Vi skal bruge denne her metode som et beslutningsværktøj. Det handler ikke bare om at benchmarke. Vi flytter os mest, når vi gør det tidligt, for det handler om at blive bevidste om, hvor vores miljøpåvirkning ligger. Jeg kender ikke nogen, som ikke gerne vil gøre noget for fremtidige generationer og for planeten, men det er jo svært at handle, hvis man ikke ved, hvor man skal sætte ind. Så få det nu med i de tidlige faser,” opfordrede Hanne Tine Ring Hansen. 

Livscyklusvurdering af eksisterende byggeri

Mange taler om LCA i nybyggeri, men dagens sidste taler, Anne Mette Rahbæk, udviklingschef i Realdania By og Byg, fortalte om fordelene ved LCA i renoveringen af eksisterende byggeri.  

Realdania By & Byg har arbejdet på at nedbringe CO2-aftrykket i deres mere end 60 ejendomme over hele landet – i samarbejde med forskere på Aalborg Universitet.  

”Lige præcis med livscyklusanalyser og bæredygtighed har vi en styrke, fordi vi har alle typer materialekombinationer: Vi har tangtage, stråtage, tegl og tagpap, og vi har tilsvarende facader. Og det er jo spændende, når man skal til at regne på det,” sagde Anne Mette Rahbæk. 

Resultaterne viste med al tydelighed, at man kan spare CO2 i materialer ved at restaurere og vedligeholde frem for at bygge nyt.  

”Vedligeholdelse. Jeg kan ikke reklamere nok for det, for dét at levetidsforlænge materialerne, det er simpelthen bare den gode løsning. Hvis man kan komme af sted med at levetidsforlænge bare 10-20 år, så har man gjort det godt. Derfor er vedligeholdelse også noget, man burde skabe nogle stærke incitamenter for i lovgivningen,” sagde hun. 

En tur i FÆNGSLET

Rammerne for dagens debat, FÆNGSLET i Horsens, er et godt eksempel på kreativ og værdiskabende ombygning. Deltagerne fik mulighed for at komme ind bag murene på det gamle fængsel fra 1853, som i dag er renoveret med respekt for bygningens bevaringsværdi og ombygget til bl.a. hotel, museum og eventvenue. Deltagerne blev vist rundt i bl.a. arrestgangen, hvor man har bevaret de muntre vægmalerier udført af en indsat, og i Vestsalen – den nye, spektakulære kultur- og konferencesal med plads til 800 gæster. 

 

Billeder fra dagen

Tryk på pilene for at bladre i galleriet.