Lige nu står vi i Slaraffenland

Samspillet mellem en bygnings potentialer og mulighederne i lokalområdet 

Programchef i Realdania, Stine Lea Jacobi, startede med at kaste et blik bagud og tegnede baggrunden op for nutidens landbrug og de strukturelle ændringer, som har resulteret i sammenlægninger af gårde og derfor et overskud af – forældede og ofte faldefærdige – bygninger. 
 
I en undersøgelse, Realdania lavede i 2009, vurderede ejerne, at ca. hver fjerde bygning ikke kunne bruges i driften, svarende til over 800.000 m2. Det sætter sig spor i det åbne land, sagde Stine Lea Jacobi.  

”Der har skabt forandringer fysisk, fordi bygninger og landskab har skullet tilpasses en ny tid og nye produktionsformer, men også mentalt, fordi mange af danskernes hverdag blev afkoblet landbruget. I dag er landbruget noget, mange af os forholder os til fra et forbrugersynspunkt,” sagde hun.  

Realdania har kørt flere kampagner med formål om at bidrage til en bæredygtig fremtid for landbrugets gamle og nye bygninger. Kampagnerne har ikke givet nogen entydige løsninger, men én erfaring er, at kulturen og konteksten er vigtig.  

”En god idé skal testes op imod omverdenen. Se på samspillet mellem bygningens potentialer og mulighederne i området for at skabe en bæredygtig forretning,” sagde Stine Lea Jacobi.

Foregangsland indenfor klima og bæredygtighed

Dagens anden taler, klimachef i SEGES Hans Roust Thysen, rettede blikket fremad og gav sit bud på fremtidens landbrugsbyggeri. Og han så et godt udgangspunkt: 

"At Danmark er foregangsland inden for klima og bæredygtighed er jo ikke et tilfælde. Vi har en fantastisk god infrastruktur, og vi har rigtigt mange data; vi har god forskning, vi har god rådgivning, og vi har nogle helt fantastisk innovative landmænd," sagde han.  

Særligt digitaliseringen går stærkt i øjeblikket, og der kommer hele tiden nye data og nye teknologier, der gør det nemmere at indrette sig bæredygtigt i landbrugets bygninger. Men det er også vigtigt at se på bygningernes livscyklus: produktionsfase, byggeproces, brug og genbrug.  

”Man kan se på genbrug på mange måder. Den ene er, at man skiller sin stald ad og genbruger materialerne. Den anden er at genbruge hele bygningen,” sagde Hans Roust Thysen.  

Man kan allerede tænke i genbrug, når man bygger, og vælge bestemte materialer. Man kan også bygge midlertidige produktionsbygninger, der er fleksible i deres udformning og f.eks. er skruet sammen i stedet for at være støbt sammen, så de nemt kan laves om og bruges til andre formål senere.  

Det vertikale landbrug i Høje-Taastrup 

Nordeuropas største vertikale landbrug, Nordic Harvest, ligger i Høje-Taastrup. Stifter og administrerende direktør i Nordic Harvest, Anders Riemann, fortalte om sin rejse fra bankmand til storbylandmand.     

Med en god portion idealisme, innovation og iværksætteri og efter fire års arbejde uden løn har Anders Riemann nu investorer, bl.a. fire godsejere, og et proof of concept samt forskere ansat fra hele verden. I sin testbygning kunne Anders Riemann producere 250 gange flere plantebaserede fødevarer på det samme areal som en traditionel landmand skulle bruge til at producere samme mængde fødevarer.

I dag producerer Nordic Harvest 800 kg plantebaseret kost om dagen i Høje-Taastrup, og når de har udvidet, vil de kunne lave 2.600 kg om dagen eller 1.000 ton om året. Produkterne bliver solgt i Føtex og Bilka over hele landet.  

”Vi bliver nødt til, som del af den rige verden, der har adgang til innovation og teknologi, at producere den samme mængde fødevarer på et meget, meget mindre areal og disrupte det incitament, som den købestærke vestlige forbruger giver bønderne i andre lande til at fælde deres skov. Samtidig kan vi bevise, at det kan lade sig gøre at tage de landbrugsarealer, som vi bruger i dag til at producere fortrinsvis korn til køer og grise, og omdanne dem til skove,” sagde Anders Riemann. 

Affald er det nye olie 

Cirkulær økonomi og øget genanvendelse er vigtige temaer på klimadagsordenen. Men det kan også være en god forretning. Lendager Group er arkitekter og pionerer inden for bæredygtighed, cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Partnerships Director i Lendager Group Ditte Lysgaard Vind fortalte om deres erfaringer som inspiration til, hvordan landmænd kan komme med på vognen og skabe en bæredygtig forretningscase ud af genanvendelse.   

Lendager Group var tidligt ude med at tænke i cirkulær økonomi i byggebranchen, og derfor var de også på forkant, da det pludselig blev sværere og dyrere at skaffe materialer. 

”Alle mangler materialer nu. Hvis man så står med nogle forsyningskæder og har adgang til nogle materialer, og man forstår materialer, så har man en fordel. Affald – lidt populært sagt – er den nye olie,” sagde Ditte Lysgaard Vind. 

Cirkulær økonomi har givet Lendager Group fire fordele, når de bygger: CO2-reduktion, lokale jobs, god økonomi og kort liggetid. Og dertil den mindre målbare men vigtige brandværdi.  

”Vi er en virksomhed i det byggede miljø, men det er også vigtigt for os at løse affaldsproblem i andre virksomheder. Vi tager en masse problemer forskellige steder fra og binder dem sammen i et kludetæppe til nye løsninger, sådan at både vi og vores partnere tjener penge på det,” sagde hun og afsluttede med at opfordre landmænd til at lede efter flere problemer, som landbruget kan løse. 

Penge i nedslidte landbrugsbygninger  

Chefkonsulent i DM&E Entreprenør Sebastian Skipper Ravn overtog scenen og fortalte om forretningsfordelene ved at nedrive på en ny og mere omhyggeligåde. DM&E Entreprenør har i samarbejde med Miljøstyrelsen i november 2019 udarbejdet en rapport om cirkulær forretning med konkrete tal og erfaringer med selektiv nedrivning. 

”Nedrivningsbranchen har traditionelt haft et fokus, der lød: Vi skal bare vælte denne her bygning med mindst mulige omkostninger. Det fokus ville vi gerne skubbe lidt til,” sagde han. 

I stedet for kun at konkurrere på hastighed og pris kan nedrivningsbranchen udnytte sine kompetencer og nedrive med fokus på materialerne. Selektiv nedrivning kræver mere arbejde og mere usikkerhed, men der er allerede mange gode eksempler, og der er nye teknologier på vej, der vil gøre det nemmere, så Sebastian Skipper Ravn er sikker på, at det er vejen frem, sagde han. 

”Både bygherrer og nedrivere skal i højere grad se sig selv som materialeleverandør og så brande sig selv den vej, for det kan der være et godt forretningspotentiale i – ikke mindst på baggrund af de stigende materialepriser.”  

Paneldebat: Det næste vindmølleeventyr? 

I den afsluttende paneldebat fik deltagerne ekstra inspiration til, hvordan man kan gøre fremtidens bæredygtige landbrugsbyggeri til en god forretning, samt mulighed for at stille spørgsmål og udfordre panelet. Ordstyrer Jacob Rosenkrands styrede debatten.

Anders Riemann, stifter og adm. direktør i Nordic Harvest, havde først og fremmest et opmuntrende budskab til salen: 

”Lige nu står vi i slaraffenland. Vi er et samfund, som har tænkt bæredygtigt i mange år, og nu står vi på tærsklen til, at hele verden begynder at tænke som os. Det giver forretningsmuligheder uden lige. Og samtidig har vi alle tiders mulighed for at afgive en klode til fremtidige generationer med meget bedre balance mellem naturen og den måde, mennesker lever på,” sagde han.  

Ditte Lysgaard Vind, Partnerships Director i Lendager Group, så et særligt potentiale i landbrugets kompetencer.  

”Noget, som landbruget modsat andre er rigtigt god til, er jo de organiske materialer, og de organiske materialer bliver set som en stor del af løsningen på det byggede miljøs aftryk. Det kunne være spændende, hvis man kunne kombinere de kompetencer og se på en ny type landbrugsbyggeri, hvor man i højere grad bruger organiske materialer. Vi ser f.eks. lige nu, at det går ekstremt stærkt med at bruge svampe som isoleringsmateriale i byggeriet,” fortalte hun. 

Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania, mindede om at drage fordel af den danske bygningskultur.  

”Vi skal huske vores bygningskultur. Jeg synes, det er tankevækkende, at det er i ældre tiders bygninger, at vi har lavet ’Design for Disassembly’. Vi har gjort det altid – i gamle dage genanvendte man f.eks. mursten og træværk. Og så er vi gået over til en tid, hvor bygningerne er mere komplekse, alting er mere og mere limet sammen, og det gør, at vi nu står med et affaldsproblem. Så hvis vi skal i gang med et eksporteventyr, skal vi huske vores historie,” sagde hun. 

Nikolaj Langelund Roushmann, markedschef Gråkjær Landbrug A/S, deltog i debatten som en slags reality check af de store visioner for fremtiden. Han fremhævede bl.a., at markedet ikke kan klare det alene, men at drømmerne har brug for støttekroner til at komme i gang. Og at der er behov for flere og tættere samarbejder.  

Rundvisning: 200 år gammel bindingsværksgård  

Efter debatten havde deltagerne mulighed for at besøge den nyrestaurerede Bent Madsens Gård i Dreslette på Sydvestfyn. Her viste projektleder i Realdania By & Byg Astrid Klingenberg Weiss rundt i den smukke firlængede bindingsværksgård fra 1795, som rummer bærende trækonstruktioner helt tilbage fra 1500-tallet, bl.a. en såkaldt ”sule” – fynsk for ”søjle” og et vartegn for det fynske bindingsværk. 

I forbindelse med Realdania By & Bygs renovering af gården måtte håndværkerne genopfriske historiske teknikker til bl.a. suler, løsholter, skråbånd og dokker, da de skulle restaurere gården, og farvearkæologer blev bragt ind for at fastsætte farvesætningen i stuerne.  

Billeder fra dagen

Tryk på pilene for at bladre i galleriet