Delte meninger: Flytter flere på landet efter corona?

Artikel 28. oktober 2021

Det var et delt publikum, der mødtes til høring i Ejerboligforum den 28. oktober for at diskutere om danskernes bosætningsmønstre vil ændre sig, så flere vælger et liv uden for de danske hoved- og storbyer. Eksperterne gav deres bud både for og imod, før salen stemte.

Det var en engageret forsamling, der var bænket til høring om fremtidens bosætningsmønstre hos Realdania på Jarmers Plads. Resultatet var næsten delt på midten, da deltagerne stemte om dagens centrale spørgsmål:

Vil danskernes bosætningsmønstre ændre sig, så flere vælger et liv udenfor de danske hoved- og storbyer?

Allan Malskær, formand for Ejerboligforum, indledte dagen med en status på boligmarkedets udvikling under corona:

”Vi fik et lille chok i starten af corona, for der faldt priserne. Men nu er der større efterspørgsel og stigende priser, og det er ikke kun i Danmark; det er sket i næsten hele verden.”

Dagens debat tog udgangspunkt i tendensen til at danskerne flytter mod større, tætbefolkede områder - på trods af megen snak om, at folk søger det roligere liv på landet efter en tid med nedlukning og hjemmearbejde. Så vil flere danskere vælge et liv udenfor de større byer? Før høringen gik i gang, bad vi deltagerne stemme JA eller NEJ:

44 pct. sagde JA

50 pct. sagde NEJ

6 pct. sagde VED IKKE

Bosætningsmønstre i et nordisk perspektiv

Ekspertoplæggene blev indledt af Karen Refsgaard, forsknings- og vicedirektør for Nordregio, forskningscenter for nordisk og europæisk regional udvikling og planlægning. Hun gav deltagerne et detaljeret overblik over udviklingen de seneste år i nordisk perspektiv. Først slog hun fast, at befolkningen i Norden vokser på grund af immigration og længere levetid. En række analyser viser også, at befolkningstallene falder i mindre tætbefolkede områder, blandt andet Lolland og den jyske vestkyst.

I Danmark voksede mellemstørrelse kommuner under corona. Og i de større danske byer som Aarhus, Aalborg, Fredericia og Vejle kommer der flere borgere i den arbejdsdygtige alder til.

Refsgaard kom med flere bud på, hvorfor folk vælger at bosætte sig tættere på de større byer. Hun pegede blandt andet på, hvilke services, der er adgang til. Og så handler det om kommunernes økonomi, der er presset af at have flere opgaver, end de har penge til. I Danmark er en forklaring også, at der er mangel på tidssvarende boliger til unge og tilflyttere i rurale områder.

Man tror, de grønne løsninger er i byerne. Men en god del af vores forskning viser, at det jo ikke er tilfældet.

Karen Refsgaard Nordregio

Karen Refsgaard mener, at den grønne omstilling vil være afhængig af erhverv, der befinder sig i landdistrikterne: ”Generelt er der nogle nye strukturer, der gør, at landdistrikterne vil være nødvendige for den grønne omstilling”, forklarede hun.

De nye erhverv skaber interessante arbejdspladser, der kræver en masse kompetencer. I tillæg skaber de bæredygtige løsninger, som klimakrisen kalder på. Udfordringerne er, at folk der flytter til landdistrikterne, har behov for gode steder at bo, rekreative muligheder, gode netværksforbindelser og relevante uddannelser til deres børn. Og så mener Refsgaard, at det er et problem for udviklingen, at investeringerne sker i byerne:

”Man tror, de grønne løsninger er i byerne, Men en god del af vores forskning viser, at det jo ikke er tilfældet. Så vi skal have nogle alliancer mellem byen og landet, for at sikre at vi får en balanceret bæredygtig bosætning på langt sigt.”

Land og by er hinandens forudsætninger

Dagens første fortaler for et mere balanceret boligmarked var Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Han pegede på, at Danmark har det bedste fundament for et samfund, når hele landet er i brug og når vi dyrker nogle af de positive forskelle, der er mellem land og by:

”Land og by er hinandens forudsætninger, når begge parter husker det.”

Han opridsede nogle af de økonomiske kvaliteter i landdistrikterne, der ikke kan flyttes til byerne. Blandt andet landbruget, der står foran en større, grøn omstilling med potentiale for attraktive arbejdsmuligheder på landet. Det er også landdistrikterne, fremhævede Damsgaard, der rummer muligheder for turisme og oplevelsesøkonomien. Desuden ligger en stor del af landets produktionsvirksomheder uden for byerne:

”Hvis urbaniseringen fortsætter, bliver vi ikke rigere. Så bliver vi fattigere. Så har vi nogle erhverv, der ikke vil opleve en udvikling. Og det er jo trods alt nogle erhverv, der er med til at tjene nogle penge hjem til vores velfærd.”

Kulturelt mener Damsgaard, at vi som samfund er rundet af, at folk bor i hele landet:

”Det ligger i vores DNA. Det er nogle styrker og kvaliteter, der præger os alle, uanset hvor vi bor.”

Damsgaard pointerede, at der skal være gode rammevilkår for bosætning i hele Danmark. Der skal også være rammer for frivillige, ildsjæle og iværksættere at engagere sig. Folk på landet ved godt, sagde han, at det ikke er det samme som at bo i byen. Men der er stadig behov for en vis nærhed til indkøb, sundhedstilbud og uddannelse.

Danskerne rykker ikke teltpælene op

Herefter fulgte et oplæg fra boligforsker Hans Skifter Andersen, adjungeret professor ved Aalborg Universitet, der mener at danskerne bliver svære at lokke ud af byerne, når de først er landet.

Han startede med at fastslå at forskerne ved meget om, hvor folk ønsker at bo. Problemet er, fastslog han, at mange bor et andet sted, end de ønsker:

”Der er faktisk en del i byerne, der gerne vil bo andre steder. Hovedårsagen er, at når folk bor et sted, så bliver de ofte hængende. Det er meget svært at rykke teltpælene op, og man flytter sjældent et sted hen, som man ikke kender i forvejen.”

De unge er nødt til at flytte efter uddannelse, og kun få vender tilbage igen.

Hans Skifter Andersen Aalborg Universitet

Skifter Andersen mener, at det er nogle meget grundlæggende strukturer i samfundet, der bidrager til vækst i byerne.

En tredjedel af dem, der bor i storbyerne, vil gerne bo andre steder. Det er de helt unge, der gerne vil ind til de større byer, og ønsket forsvinder med alderen. Kun lidt over 40 pct. af børnefamilierne har et ønske om at bo i de større byer.

Men vi flytter sjældent, og når vi gør det, er det ofte indenfor samme kommune. De dominerende årsager til, at nogle vælger at flytte længere væk, er beskæftigelse og uddannelse. Kun en fjerdedel flytter, fordi de ønsker at bo et andet sted.

Siden 1990’erne har uddannelsessystemet været centraliseret i Danmark, og der er sket et skift i erhvervsstrukturen over mod mere videnstunge erhverv. Det gør, at virksomhederne placerer sig der, hvor der er uddannelser og uddannede borgere.

De unge er nødt til at flytte efter uddannelse, og kun få vender tilbage igen. Ifølge Hans Skifter Andersen kommer 38 pct. ikke tilbage, når de først har forladt deres hjemstavn for uddannelse. Regeringens udspil om at flytte flere uddannelser fra de største byer til hovedbyerne, mener han ikke er nok til at ændre på strukturen.

Boligmarkedet er drivkraften for urbaniseringen

Egon Noe, professor for Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet mener, at udviklingen kan vendes, fordi problemet i høj grad ligger i boligfinansiering:

”I boligmarkedet og boligfinansiering er der indbygget en selvforstærkende drivkraft, der forstærker uligheden mellem periferi og center.”

En af drivkræfterne er skattefrihed på nogle af de værdistigninger, danske boligejere har oplevet gennem de senere år. Danskerne er flyttet derhen, hvor chancen for værdistigninger er størst. En anden faktor er, at ejendomsvurderinger er blevet områdebestemte. Det har helt systematiske konsekvenser for boligværdier i bestemte områder.

For de finansielle institutioner er der også meget ringe incitamentsstrukturer for at belåne boliger uden for vækstområderne. Meget få store banker og kreditorer udlåner i halvdelen af Danmarks sogne.

Boligen er i stigende grad er blevet et investeringsobjekt. Forventninger om afkast er indlejret i os. Vi bliver rådet om gode investeringer hos ejendomsmægleren, og man taler om gode begynderboliger, der kan give gevinst til senere boligkøb. Og det har konsekvenser, påpegede Egon Noe.

Friværdien er blevet et finanspolitisk instrument, en måde at stimulere samfundsøkonomien og skabe økonomisk vækst. I virkeligheden, sagde Noe, har man fået øje på ”pantværdien” i boligen, som et godt og sikkert sted at placere pengene.

Boligen er blevet et investeringsobjekt. Forventningen om afkast er indlejret i os.

Egon Noe Center for Landdistriktsforskning, SDU

Egon Noe var dog ikke i tvivl. Der kan gøres noget ved udviklingen:

”Boligmarkedet er drivkraft for den urbanisering, vi ser. Og der er en række betingelser, der skal gøres bedre for ikke at underminere vilkårene for at bo udenfor byerne. Udviklingen kan ændres. Men er der vilje nok til det?”

Vi kan ikke skrue tiden tilbage til 1930

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter mener ikke, at der var tale om en sammensværgelse i den finansielle sektor. I stedet mindede han tilhørerne om, at samfundet er blevet rigere og har udviklet sig. Han pegede på, at vi i dag er langt flere beskæftigede i videnserhverv end i produktionserhverv.

I de prognoser Liliegreen havde taget med, vil byerne få en markant fremgang. Især i Region Hovedstaden. Det kan godt være, vi kan flytte nogle decimaler, påpegede han, men den tyngde i tallene, vi er oppe imod, kan vi ikke lave om. Og det skal vi heller ikke, efter Liliegreens mening.

Det er ikke noget nyt, at der er tyndtbefolket i landdistrikterne, og at folk samles omkring byerne. Landkommunerne i Danmark er i fødselsunderskud og nettotilflytningen er lav. Det er fødselsunderskuddet, der er problemet, og det er svært at ændre på. Den proces har været i gang siden den industrielle revolution og fortsætter. Så hvis regeringen vil have befolkningstilvækst, skal de arbejde helt anderledes hårdt på at få fødselstallet op i landets kommuner - og det vil de næppe orke, mente Curt Liliegreen.

Det handler om udbud og efterspørgsel.

Curt Liliegreen Boligøkonomisk Videncenter

Det er også udtryk for en erhvervsudvikling. Uden for byerne i Danmark står huse tomme, fordi boligmassen er tilpasset arbejdsmarkedet som det så ud i 1930. Og disse huse er bygget til at holde.

Men førstegangskøberne vil ikke bo på landet:

”Det handler ikke om at belåne. Det handler om udbud og efterspørgsel.”