Byggeriet står for op mod 40 pct. af den globale CO2-udledning, og parcelhuse spiller en stor rolle i den statistik. En stor andel af parcelhusene fra netop tresserne og halvfjerdserne står derfor ved en skillevej. Er de forældede og nedslidte, eller kan de med den rette renovering klare 80 år til?
Den 20. november var Ejerboligforum samlet til høring på Sanderumgaard for at blive klogere på mulige løsninger - en dag fyldt med debat og indsigt om boligdrømme, bæredygtighed og fremtiden for vores boligkultur.
Spørgsmålet var: Hvordan vi bør forvalte denne bygningsmasse fremover?
Skal der indføres et totalt byggestop med fokus på renovering og bevaring af eksisterende boliger? Eller er klimavenligt nybyggeri løsningen?
- Hvad skal der ske med de gamle parcelhuse? Skal der lovgives om renovering frem for nybyggeri?
- Skal vi rive boliger ned for at bygge nye, mere tidssvarende og energibesparende boliger?
- Eller bør vi i stedet bevare og renovere de eksisterende boliger, genbruge byggematerialer og beskytte husets æstetiske værdi?
Dagens højdepunkter
Debatmødet startede med en hurtig afstemning inden oplæggene begyndte. Vores moderator Ida Ebbensgaard havde fem hurtige spørgsmål til salen:
- Skal det som udgangspunkt være forbudt at rive boliger ned for at bygge nyt, medmindre der foreligger en særlig dispensation?
- Må en ejer selv beslutte, om et hus skal bevares eller rives, medmindre der er helt særlige forhold, fx et fredet eller bevaringsværdigt hus?
- Skal alle boliger gennemgås af en fagmand inden en eventuel nedrivning, så det foregår på oplyst grundlag i forhold til en bevaring?
- Må kommunerne beslutte egne regler for nedrivning?
- Skal der lægges en afgift på nedrivning, det gør økonomisk ufordelagtigt at rive ned og bygge nyt?
I første oplæg kastede vi os over kommunens rolle og fremtidens løsninger: Jan Krarup fra Kolding Kommune delte indblik i, hvordan nybyggeri spiller en central rolle i kommunernes vækststrategier, selvom det stiller krav til at balancere klimahensyn.
Line Nørmark fra Transition dykkede ned i praksiseksempler og forklarede, hvordan kommuner, borgere og byggebranchen kan arbejde sammen om at bevare og renovere mere effektivt.
Herefter kastede vi blikket på nybyggeri og bæredygtighed: Elly Kjems Hove fra DI Byggeri talte om, hvordan branchen tilpasser sig de nye CO₂-krav og balancerer innovation og nybyggeri med klimaansvar.
Line Stougaard, arkitekt i ARK OIE, satte fokus på de ofte oversete kvaliteter i 60’ernes og 70’ernes parcelhuse, og hvordan disse kan være en vigtig brik i den grønne omstilling.
Dernæst tog Mette Mechlenborg fra BUILD, AAU, os på en rejse gennem danskernes boligdrømme og fremhævede parcelhusets særlige status i vores kultur. Hun delte indsigter fra projektet IGENBO, der belyser dilemmaet mellem renovering og nedrivning.
Senere blev fremtidens parcelhuskvarterer sat under lup: Marie Damsgaard, landskabsarkitekt i Efterland, og Scott Grbavac, arkitekt MAA i TOAST præsenterede deres idé 'Slip hækken fri', som vandt Kulturministeriets arkitekturpris for at gentænke parcelhusgrunde ved at fortætte eksisterende byggeri og skabe nye grønne landskaber, der sammenføjer parcellerne.
Paneldebat: Bevare eller bygge nyt?
Dagen sluttede med en livlig paneldebat, hvor oplægsholderne diskuterede boligsektorens strukturelle udfordringer og potentialer sammen med deltagerne i salen. Spørgsmålene om, hvorvidt vi gør det let nok for boligejere at renovere, og om bæredygtigt byggeri kan forenes med vækst, blev vendt og drejet.
Dagens sidste afstemning viste, at deltagerne havde skiftet holdning undervejs – og markerede afslutningen på en dag fyldt med perspektiver og engagement.