Realdania til Jarmers Plads 2, 1551 København V
2. november 2009 flytter Realdania til Jarmers Plads.
Med flytningen får Realdania til huse på denne centrale adresse i udkanten af Københavns gamle middelalderby, tæt på H. C. Andersens Boulevard og H.C. Ørsteds Parken og midt mellem S-togs stationerne Nørreport og Vesterport.
Bygningen, der er opført som kontorhøjhus af Østifternes Kreditforening i årene 1956-1959, er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst. Den blev opført efter dengang nye principper i moderne og funktionalistisk stil og udgør med sin enkle og stilfulde formgivning en klassiker i moderne, dansk erhvervsarkitektur. Realdania erhvervede ejendommen gennem Realea i 2006. Den har hidtil været lejet ud.
Fremover kommer Realdania til at råde over de tre nederste etager, mens de resterende seks etager udlejes til andre lejere.
Realdanias nye postadresse er:
Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V