Realea køber Jarmers Plads 2 i København

Bygningen er opført i årene 1956-1959. Den er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst og blev opført efter dengang nye principper i moderne og funktionalistisk stil. Den udgør med sin enkle og stilfulde formgivning en klassiker i moderne, dansk erhvervsarkitektur.

Også i fremtiden vil ejendommen blive anvendt til erhverv, og den vil blive udlejet. Der er i øjeblikket forhandlinger i gang med potentielle lejere. Det er ikke tanken, at hverken Realea eller Realdania skal flytte ind i bygningen.

Ejendommen overtages 1. oktober 2006. Ifølge aftale med sælger offentliggøres købesummen ikke.

Yderligere oplysninger  Direktør Peter Cederfeld, Realea A/S, tlf. 7011 0606

Realea A/S er et 100% ejet datterselskab af Fonden Realdania. Selskabet har til formål at bygge og erhverve en række ejendomme inden for Realdanias fondsstrategi. Ejendommene skal udvikle byggeriet eller være bevaringsværdige.

Fakta om bygningen:

Bygningen er opført i årene 1956-1959 til erstatning for Østifternes Kreditforenings tidligere hovedsæde, der blev nedrevet i forbindelse med H.C. Andersens Boulevards forlængelse sidst i 50´erne. Den er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst og blev opført efter dengang nye principper i moderne og funktionalistisk stil.

Ejendommen udgør med sin enkle og stilfulde formgivning en klassiker i moderne, dansk erhvervsarkitektur. Huset repræsenterer med dets gode materialer og fornemme håndværk noget af det bedste byggeri fra sin tid. Samtidig afspejler højhuset den bemærkelsesværdige forvandling, arkitekturen gennemgik på godt og vel 40 år – fra begyndelsen af 1920’erne til slutningen af 1950’erne.

Huset er skabt som et let og slankt kontorhus i helt moderne materialer. Det stilsikre højhus er et smukt billede på en lang række af de nye arkitektoniske idealer, som blev fostret af tidens dominerende arkitekturstrømning, modernismen. På den ene side rejser det rå og ubesmykkede højhus sig ganske smukt og kontrastfuldt ud mod den grønne og frodige park, og som et symbol på tidens teknologiske begejstring kantes den høje og stejle kontorbygning til den anden side af de brede trafikårers uendelige strøm af biler. Væk er den aldrende bygningskunst med alle den overflødige former og forlorne detaljer. Og tilbage er de rene, enkle former og proportioner – det funktionelle – den ny tids afdæmpede, men også selvbevidste æstetik.  

Bygningen består af i alt cirka 13.000 etagemeter fordelt på bl.a. tre sammenbyggede fløje, der ligger parallelt med H.C. Andersens Boulevard, helt ud til boulevardens fortov. Den længste og højeste hovedfløj er på 9 etager, i midten er der en mere kvadratisk, enetages forbindelsesbygning, der tillige rummer hovedindgangen, og bagtil mod parken, lidt forskudt for hovedfløjen, ligger en aflang, pavillonlignende fløj i tre etager.

I løbet af de godt og vel 45 år, der er gået siden opførelsen, er der ikke foretaget nævneværdige ændringer i bygningernes ydre. Det har været et ønske fra ejers side at bevare bygningens ydre af respekt for den arkitektoniske værdi. Bygningen gennemgik i årene 1991-95 en større, etapevis renovering, som dog primært berørte det indre, mens der for det ydres vedkommende først og fremmest var tale om en nænsom afrensning af den tilsodede facade, således at naturstensbeklædningens fine lyse nuancer igen kom frem i lyset. Til at gennemføre renoveringen blev valgt Henning Larsens Tegnestue, som til lejligheden også har tegnet indgangspartiets nye vindfang, som består af et selvstændigt tårn, der er placeret lidt ude på forpladsen. Det lave tårn er udformet som simpel cylinder med et lille kegleformet tag, begge dele i metallet tombak, der er en særlig kobberlegering, som matcher det øvrige hus. Denne enkle og raffinerede nyskabelse er skabt med stor forståelse og respekt for det modernistiske hus, men formår alligevel at fastholde indtrykket af et stykke nutidigt arkitektur.

Mens bygningen i det ydre er fuldstændig uændret, bortset fra Henning Larsens indgangsparti, er der gennemført en omfattende renovering og fornyelse af forpladsen. Det blev i 1996 besluttet at gennemføre en arkitektkonkurrence om den ny udformning af arealerne omkring bygningen, og førstepræmien blev tildelt et forslag udarbejdet af et ungt arkitektteam bestående af Erik Brandt Dam, Søren Hell Hansen, Henrik Hansted Jensen og Nils Holscher. I vinderforslaget betragtes bygningen, forpladsen og den oprindelige gruppe af platantræer som en samlet skulpturel komposition, og herudfra udvikles en række rumlige motiver, der spænder fra enkle og robuste helhedsgreb til fine detaljer. På denne måde knyttes stedets dele tæt sammen på trods af de meget store forskelle i størrelsesforholdet mellem bygning og plads. Som det første motiv blev udlagt en ensartet belægning af chaussésten i lige rækker vinkelret på bygningen. Belægningen, der er i blåsort Rønne-granit, afgrænser pladsen i forhold til omgivelserne og fremhæver samtidig pladsens indre flade, som er pladsens andet motiv: En stor, homogen flade af grå natursten, som blev udlagt på en sådan måde, at det ser ud som om, at den svæver over den underliggende belægning af chaussésten. Denne naturstensflade – pladsens gulv – består af mere end 500 aflange, stokhuggede plader af lysegrå Iddefjord-granit.