x

Ny adm. direktør tiltræder i Realdania til august

Pressemeddelelse 13. juni 2013

Adm. direktør i KAB Jesper Nygård afløser Flemming Borreskov som adm. direktør i Realdania til august.

Realdania kunne i sidste uge annoncere ledelsesændringer i organisationen, idet Realdanias nuværende adm. direktør Flemming Borreskov, 64 år, ønsker at tage fat på en ny fase i sit arbejdsliv. Han bliver afløst af adm. direktør i KAB Jesper Nygård, 51 år, der har været medlem af Realdanias bestyrelse siden 2003 og bestyrelsesformand siden 2009.

KAB oplyser, at Jesper Nygård bliver frigjort fra sine nuværende forpligtelser i KAB med udgangen af juli. Han tiltræder sin nye post som adm. direktør i Realdania torsdag d. 1. august 2013.