Forstadens bygningsarv og kulturmiljøer under lup

Pressemeddelelse

1. september 2009

En stor del af danskerne bor og lever i de danske forstæder, og mange af forstadens boligformer er meget populære. Samtidig er forstæderne et fysisk udtryk for Danmarks udvikling til et velfærdssamfund. Men der er behov for mere viden om de danske forstæder, og nu har Realdania afsat 3 mio. kr. til en omfattende analyse af de danske forstæder og deres særlige bygningsarv, bystrukturer og kulturmiljøer.

Ny viden om de danske forstæder
Vi taler tit om 'forstaden' som om der var tale om et samlet og entydigt fænomen. Det kunne imidlertid ikke være længere fra sandheden, for der findes i Danmark en mangfoldighed af forskellige forstæder, hver med egne kvaliteter og udfordringer. En væsentlig del af projektet består derfor af en typologisering – dvs. inddeling i forskellige typer – af de danske forstæder.
 
"Vi bliver nødt til at se forstaden som et mangfoldigt og dynamisk felt med egne logikker. Forstæderne er ikke dårlige kopier af den gamle bykerne, men har egne kvaliteter såvel som udfordringer. Ved at kigge nærmere på de danske forstadsområder kan vi få konkrete billeder af, hvilke udfordringer og muligheder, der møder de forskellige typer af forstad, og ikke mindst hvilke bevaringsværdier der kan være at tage højde for. For mange repræsenterer forstaden hverdagen, det hjemlige – måske endda kedelige – men forstaden fortæller interessante historier om udviklingen i det danske samfund, og disse historier er det vigtigt at bevare for eftertiden ", siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. 
 
Bæredygtighed og bevaring hånd i hånd
Formålet med projektet er imidlertid ikke at bevare forstadens udtryk for enhver pris. Der er mange hensyn at tage, hvis bevaring og udvikling af forstadens bebyggelser skal blive et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt projekt.
 
"Vi vil ikke nøjes med at udpege bevaringsværdier i klassisk forstand, men også se på hvordan bevaringsværdierne kan indgå som et aktiv i udviklingen. Det kan fx ikke nytte noget at bevare en stor mængde af forstadens bygninger, der er utidssvarende indrettet og er forbundet med store driftsomkostninger og et højt energiforbrug. Derfor vil vi se på, hvilke omkostninger bevaring af forstæders bygninger kan have i forhold til fx økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn, og bruge den viden til en vurdering af, hvordan bevaring og historiefortælling kan blive en del af forstadens fremtidige udtryk", uddyber Thomas Martinsen, direktør i Dansk Bygningsarv.

Fakta
Mere end 75 % af den danske bygningsmasse er opført efter 2. Verdenskrig, og en meget stor del af denne bygningsmasse ligger mellem de tæt bebyggede historiske bykerner og det åbne land – altså i det område vi i hverdagssproget vil kategorisere som forstad. Hertil kommer at størstedelen af den danske befolkning bor i forstaden.
Projektet finansieres af Realdania og gennemføres af Dansk Bygningsarv A/S. Projektet gennemføres frem til maj 2010.

{{ title }}

{{ description }}