Tre vindere i idékonkurrencen om House of Fairytales i Odense
Aldrig har der været så stor interesse for en arkitektonisk konkurrence på dansk jord. Der skal opføres et nyt H.C. Andersen-eventyrhus i Odense – House of Fairytales. Hele 475 konkurrenceforslag fra 57 forskellige lande fandt vej til juryens bord. I dag, på H.C. Andersens fødselsdag, blev de tre vindere offentliggjort ved en ceremoni i Rådhushallen i Odense.
I dag, onsdag den 2. april – på H.C. Andersens fødselsdag – præsenteredes de tre vindere af den indledende idékonkurrence, der skal føre til opførelsen af Odenses nye eventyrhus – House of Fairytales. Eventyrhuset, der er skrevet direkte ind i regeringens turismevækststrategi , skal trække internationale turister endnu længere ind i den verdensberømte danskers univers.
Siden den internationale idékonkurrence blev udskrevet, er det mildt sagt strømmet ind med projektidéer. Juryen forventede at modtage mellem 50 og 100 idéer, men alle rekorder blev slået, og hele 475 konkurrenceforslag fra 57 forskellige lande blev bedømt af juryen. Det er den største interesse for et arkitektonisk projekt på dansk jord nogensinde.
Blandt de mange forslag har juryen valgt tre ud, som bedst opfylder det meget ambitiøse idékonkurrenceprogram. De vil være væsentlige inspirationer i det videre arbejde med at formulere programmet for den kommende projektkonkurrence.
Vinderne blev offentliggjort i dag onsdag 2. april kl. 9:30 i Rådhushallen i Odense af borgmester Anker Boye, rådmand Jane Jegind og idékonkurrencens dommerkomite, anført af formanden, Odenses stadsdirektør, Jørgen Clausen. Idékonkurrencen er gennemført med støtte fra Realdania.
Offentlig udstilling i Rådhushallen
I anledningen af offentliggørelsen er der med afsæt i de mange idéer skabt Danmarks måske største uro. Den kommer til at hænge fra loftet i Rådhushallen og bestå af over 1½ meter høje figurer, lavet efter originale H.C. Andersen-klip. Rundt omkring i rummet vil man kunne gå på opdagelse blandt de mange idéer fra det rekordstore internationale felt af konkurrencebidrag.
Udstillingen kan opleves fra 2. april kl. 12.00 til og med den 14. april i Rådhushallens normale åbningstid. Der er gratis entré.
De tre ligestillede vindere
• Russisk-schweiziske Rodion Kitaev fra Basel. Denne idé tager udgangspunkt i fire hovedelementer – tårnet, haven, labyrinten og fødehjemmet. Et snit gennem hele udstillingen vidner om en stor idérigdom, og en tilgang til formidling, hvor rum, arkitektur, lys og mørke, materialer, akustik, kulde og varme er med til at give en samlet oplevelse af eventyret som fænomen.
Forslaget er på en gang meget enkelt, eventyrligt og rigt på inspiration. Labyrinten opleves i den sammenhæng som et katalog over spændende, sansemættede muligheder for et udstillingshus, der kan tilbyde mere end en tom ramme.
• Britiske Leith Kerr fra London. Forslaget har fået navnet Paper Cutting House, og det bygger på en enkel og ganske enestående idé: Huset som arketype og ikon placeret midt inde i den grønne have. Huset er en fortolkning af det simple papirklip af et lille hus med saddeltag, vinduer og døre, næsten som et barn ville tegne det.
Ved hjælp af få virkemidler formår forslaget at sætte en stemning, som har tiltalt dommerne. Symbolet på huset såvel som haven taler sit eget tydelige sprog uden brug af unødvendige effekter. Det er forslagets styrke, at det formår at ramme idékonkurrencens vision om at sætte billeder i gang. Som et halvfærdigt maleri rummer forslaget righoldig inspiration til at færdiggøre værket.
• Norske Transborder Studio fra Oslo, som består af Øystein Rø, Espen Røyseland og Fredrikke Frølich. Med forslagets titel Hortus Conclusus er rammen sat om en lukket (gård-)have, hvor bygninger og en art kolonnade omslutter den nye Lotzes Have.
Udgangspunktet har været at færdiggøre karréen, som i dag er åben mod syd/Bangs Boder og delvist mod nord og vest. Indholdsmæssigt ønsker forslaget at placere sig både som en ny urban attraktion i Odense.
2. præmien gik til svenske Norell/Rodhe Arkitektur fra Stockholm. Desuden blev der indkøbt forslag fra Soriano & Asociados arquitectos (Madrid), Peter Sand (København), bFarchitecture (Antwerpen), Magdalena Jagoda (Katowice), Studio Weave (London) og Panni Bodonyi (København).
Læs juryens vurderinger af de tre vinderforslag i fuld længde herunder.
En del af regeringens turismevækststrategi
House of Fairytales er seneste skud på stammen af projekter i Odense, som både skal tiltrække flere turister og skabe flere arbejdspladser på Fyn. Budgettet for House of Fairytales formodes at udgøre et trecifret millionbeløb, og huset forventes at stå færdigt i 2018.
Projektet er som nævnt skrevet direkte ind i regeringens turismevækststrategi, som også beskriver etableringen af et styrket samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Odense Kommune. I strategien lyder det blandt andet således:
"Der søges oprettet et H.C. Andersen-besøgscenter målrettet internationale turister i nærheden af Den Lille Havfrue i København. Samtidig opføres der i de kommende år et internationalt profileret Eventyrhus i Odense, der skal byde velkommen til H.C. Andersens univers. Som led heri etableres et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Odense Kommune med henblik på at styrke samarbejdet om at tiltrække flere internationale turister til Danmark."
I de kommende år investeres der i Odense for mere end 25 mia. kroner i et historisk stort byudviklingsprojekt, der bl.a. omfatter universitetsbyggeri, nyt hospital, omdannelse af bymidten og en letbane.
- Jørgen Clausen, stadsdirektør, Odense Kommune (formand)
- Anker Boye, borgmester, Odense Kommune
- Jane Jegind, rådmand, By- og kulturforvaltningen, Odense Kommune
- Stefan Birkebjerg Andersen, adm. direktør, Odense Kommune
- Hans Peter Svendler, direktør, Realdania
- Lars Autrup, projektleder, Realdania
- Torben Grøngaard Jeppesen, museumschef, Odense Bys Museer
- Asger Halling Lorentzen, formidlingschef, Odense Bys Museer
- Johannes Nørregaard Frandsen, professor, Syddansk Universitet, H.C. Andersen Centeret
- Christian Have, kreativ direktør, Have Kommunikation, fagdommer udpeget af Odense Bys Museer
- Signe Cold, arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
- Hanne Bat, arkitekt MAA MDL, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
Den overordnede hovedidé beskrives af fire hovedelementer; Tårnet, haven, labyrinten og fødehjemmet.
Tårnet er det altdominerende element, som både peger fremad og refererer tilbage i tiden til H. C. Andersens 1800-tals Odense, hvor gamle byhuse i bindingsværk prægede bybilledet. Inspirationen til tårnets konstruktion er hentet fra den nordeuropæiske bindingsværkstradition og så er det tilført et moderne twist. Med en grundplan på 10 x 10 meter og 50 meter i højden, står tårnet præcist og skulpturelt i bybilledet, og markerer H. C. Andersens tilstedeværelse i verden så vel som i Odenses borgeres bevidsthed.
Tårnets funktioner foreslås offentligt tilgængelige. Tårnets forskellige etager indrettes med mulighed for ophold for byens borgere. Her findes et bibliotek med henholdsvis børnebøger, illustrerede bøger og med eventyr placeret på hver sin etage, med bogcafé øverst.
Haven spænder hele konkurrencegrunden ud. De eksisterende ikke-fredede bygninger foreslås nedrevet, og tårnet og fødehjemmet går i dialog på tværs af den nyplantede apotekerhave. Eventyrlige illustrationer af haven med klippede træer og en skøn frodighed rummer et godt afsæt for det videre arbejde med programmering af eventyrhaven.
Labyrinten udgør selve eventyrhusets udstilling, og er disponeret under terræn. Udstillingen spænder mellem p-kælderen mod vest og de fredede bygninger mod øst. Ved at genbruge eksisterende kældre og fundamenter opnås en labyrintisk plan med mange små, runde og irregulære rum. Hvor tårnet repræsenterer tanken og intellektet, skal kælderens eksperimenterende rumligheder stimulere sanserne.
Et snit gennem hele udstillingen vidner om en stor idérigdom, og en tilgang til formidling, hvor rum, arkitektur, lys og mørke, materialer, akustik, kulde og varme er med til at give en samlet oplevelse af eventyret som fænomen.
Med tårnet som det arkitektoniske landmark, som både synliggør stedet og spænder perioden ud fra H. C. Andersens tid til i dag og videre ind i fremtiden, er det lykkedes at levere et magisk bud på et nyt eventyrhus i Odense. Illustrationer og idé er sammenhængende og overbevisende. Forslaget er på en gang meget enkelt, eventyrligt og rigt på inspiration. Labyrinten opleves i den sammenhæng som et katalog over spændende, sansemættede muligheder for et udstillingshus, der kan tilbyde mere end en tom ramme.
Den meget store kælder, og husets base er disponeret to etager under terræn, således at udstillingsarealerne tilbyder meget høje rumligheder. Haven, som ved første øjekast fremstår alene som en grøn park med træer, rummer ved nærmere studier et større terrasseret anlæg.
Ved hjælp af få virkemidler formår forslaget at sætte en stemning, som har tiltalt dommerne. Symbolet på huset såvel som haven taler sit eget tydelige sprog uden brug af unødvendige effekter. Det er forslagets styrke, at det formår at ramme idékonkurrencens vision om at sætte billeder i gang. Som et halvfærdigt maleri rummer forslaget righoldig inspiration til at færdiggøre værket.
Dommerkomiteen har diskuteret, i hvor høj grad H.C. Andersen og hans eventyrverden er at finde i dette forslag. Papirklippet står som den direkte – og eneste - inspiration. Det er imidlertid det reducerede, nøgne papirklip, som rummer mange muligheder for fortolkning, der har begejstret dommerne.
Det lidt manierede haveanlæg, og betydningen af det aksiale og strengt symmetriske anlæg med hus, spejlbassin og underjordiske haller har skabt grundlag for en debat. På trods heraf har forslaget formået at tiltrække sig opmærksomhed fra første stund. I mængden af konkurrenceforslag har Paper Cutting House skilt sig ud som et eventyrligt og beskedent projekt med store kvaliteter.
I modsætning til størstedelen af konkurrenceforslagene løses opgaven uden at inddrage meget store kælderetager. Den nye primære bebyggelse danner en vinkel langs kanten af eksisterende huse mod nord og øst. Mindehallen udgør det nye centrum og her placeres en stor trappe, der forbinder hele museet, som spænder over en kælderetage, en stueetage og en åben taghave. Mod Bangs Boder etableres en lang smal bygning, der dels rummer forskerboliger, dels danner bagtæppe for forskellige udendørs aktiviteter, en scene etc. Endelig er havens vestlige kant trukket præcist op i form af en beskeden kileformet bygning, der danner væg mod de gamle baggårde. Bygninger over terræn er i én etage og bindes sammen af et tag, der samtidig indrammer hele haven og tilbyder en åben og offentlig promenade/ taghave oppe i første sals højde.
Selvom udgangspunktet er at færdiggøre karreen og skabe en lukket have, er der mange åbninger og forbindelser ind og ud af haven, både for den kommende letbane, cykelruten samt flere stiforløb for fodgængere. Forslaget fremhæves for sin analyse af den bymæssige kontekst, som rummer mange vanskelige overgange og bagsider. Ved at vinkle den nye indramning af haven i overgangen til den kommende bebyggelse på Thomas B. Thriges Gade, optages de skrå afskæringer, og nye pladsdannelser opstår som små ankomstrum til den veldefinerede eventyrhave.
Forslaget fremstår meget gennemarbejdet, hvor plandisponeringen af de mange funktioner i eventyrhuset såvel som argumentation for indramning af haven virker overbevisende. Forslaget har bidraget til en væsentlig og principiel diskussion i dommerkomitéen for hvor grænsen går til at haven kommer til at fremstå for lukket. Dommerkomiteen tvivler dog på ideen om den store offentlige taghave. Man kommer meget tæt på de eksisterende små baggårde, ligesom den nye bebyggelse vurderes noget voldsom op mod de beskedne baghuse langs havens østlige kant.
Forslaget er et overbevisende bud på konkurrenceprogrammets visioner om en ny eventyrhave og –hus og udgør en værdifuld inspiration for det videre arbejde.