x

HR-chef

Har du en stor HR-faglighed; leverer du sikker kvalitet og inspirerende hjælp til både konkrete sager og organisationens udvikling; er du selvstændig, initiativrig og god til at samarbejde – og ønsker du at udfolde det i en filantropisk forening med venlige, ambitiøse kolleger og høj trivsel? Så søg stillingen som HR-chef i Realdania.

Dine opgaver

Realdania er en organisation med ca. 200 medarbejdere med mange forskellige fagligheder. 

Dine opgaver er at

  • Være direktionens og ledergruppens naturlige sparringspartner inden for HR-området og ofte selv være udførende i konkrete løsninger. Dette gælder både personalepolitik, organisations-udvikling, personalesager m.m. Den 1. april tiltræder en ny CEO, hvilket betyder, at foreningen står foran en udvikling, som du vil skulle bidrage til
  • Sikre udvikling af og kvalitet i foreningens HR-aktiviteter sammen med HR-teamet (arbejdsgange, politikker og koncepter, arbejdsmiljø og trivsel, faglige og sociale arrangementer m.m.)
  • Udarbejde analyser, oplæg, nøgletal, bidrag til virksomhedsrapport, CSRD m.m.
  • Være ajour med udviklingen på HR-feltet (lovgivning, tendenser m.m.) og implementere relevante tiltag i Realdania
  • Være en god leder for HR-teamet, som er en matrix-organisation med de personaleadministrative medarbejdere i forskellige dele af foreningen

Din profil

  • Du har bred og relevant erfaring som HR-chef, herunder erfaring med organisationsudvikling, ledelse, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, rekruttering og personalesager
  • Du leverer sammen med HR-teamet en sikker drift og kvalitet og er god til at finde løsninger og håndtere forskellige interesser
  • Du er analytisk, udviklingsorienteret og initiativrig med god forståelse for både de strategiske, operationelle og servicerende aspekter og opgaver
  • Du er imødekommende og opsøgende og har mod, integritet og situationsfornemmelse i forhold til både medarbejdere, ledere og topledelsen
  • Du har god indsigt i personaleadministration og personalejura 
  • Du er god til at udarbejde og præsentere oplæg og levere intern formidling
  • Du har erfaring med at udvikle og gennemføre arrangementer, årligt medarbejderseminar m.m.
  • Du har en relevant videregående uddannelse

Vi tilbyder

Som HR-chef i Realdania får du mulighed for at arbejde med hele HR-feltet og bidrage på alle niveauer i organisationen. Du har en central rolle i forhold til topledelsen, i ledergruppen, i arbejdsmiljøorganisationen og bredt i forhold til ledere og medarbejdere i hele foreningen.

Vi har gode løn- og ansættelsesvilkår, en nyindrettet arbejdsplads midt i København, og en meget aktiv personaleforening.

Sådan søger du

Upload din ansøgning til KAR+CO via knappen nedenfor. Vi læser ansøgninger løbende.

Og du kan høre mere om stillingen hos Christian Bonde, KAR+CO, cb@karplusco.com, telefon 40 27 59 00.

Send din ansøgning senest den 5. marts med cv og evt. andre relevante bilag.

Ansøg nu