x

Kommunikationsdirektør

Kommunikationsdirektør med strategisk tæft og ledelsestyngde

Har du solid erfaring med strategisk kommunikation på tværs af discipliner og med blik for prioritering og retning? Trives du med at lede og motivere dedikerede og forskellige fagfolk? Og ønsker du et arbejdsliv i en visionær organisation med aktuelle dagsordener som livskvalitet, bæredygtighed og fællesskab? 

Så er du muligvis Realdanias nye kommunikationsdirektør. 

Stillingen som kommunikationsdirektør er nyoprettet med en ambition om at styrke den strategiske kommunikation på tværs af Realdania. Vores kommunikationsarbejde skal ikke blot have en klar retning og understøtte vores dagsordener og stemme i samfundet – det skal i endnu højere grad være den katalysator, der forlænger og forstærker effekten af det filantropiske arbejde. Det bliver en af dine første og vigtige opgaver at lede denne udvikling med blik for organisationskompleksitet, kommunikationsfaglighed, trivsel og tværgående samarbejde.

Vi ser gerne, at vores nye kommunikationsdirektør kommer med en kombination af ledelsesmæssig tyngde, strategisk tæft og kommunikationsfaglig praksiserfaring. Vi lægger desuden vægt på, at du har en bred sektorerfaring og gerne konkret erfaring med flere af de sektorer, Realdania er i berøring med: civilsamfundet, fondene, centraladministrationen, det byggede miljø og den kreative branche. 

Vi tilbyder en visionær arbejdsplads med høj dedikation og trivsel. Og en unik mulighed for fra første færd at sætte dit præg på en spændende forandringsproces i en centralt placeret rolle som en del af Realdanias ledelse.

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil, hvor du også kan læse om ansættelsesprocessen.

Ansøgningsfristen er fredag den 16. maj 2025, og du søger jobbet via www.genitor.dk.   

Læs mere om stillingen