Konsulent til sekretariats- og ledelsesbetjening i Realdanias Filantropiafdeling
Realdania er en forening, der med penge og viden støtter små og store projekter i hele Danmark. Det er projekter, som bidrager til at nå vores mål om at skabe livskvalitet og en positiv udvikling i samfundet. Det kalder vi filantropi.
Vi leder efter en ny kollega til sekretariatet i Realdanias filantropiske afdeling, der vil være med til at understøtte dette arbejde. I Realdania Filantropi er vi godt 25 medarbejdere i alt, heraf seks i sekretariatet.
Om jobbet
I sekretariatet håndterer vi en bred vifte af spændende og vigtige administrative og udviklingsmæssige opgaver, der er afgørende for, at organisationen fungerer effektivt og lever op til vores kvalitetsstandarder. Dit job vil være en kombination af klassisk sekretariatsbetjening, fondsadministration og compliance-relaterede opgaver.
Du vil bl.a. få ansvar for forberedelse af ledelsesmøder, udarbejdelse af årshjul, referatskrivning, opfølgning på beslutninger samt generel support til kollegaer og ledelse. Du bliver medansvarlig for de retningslinjer og regelsæt, vi arbejder under, og for at disse udvikles, formidles og følges.
Du vil også skulle være superbruger af vores primære IT-værktøjer. Aktuelt står vi overfor en udskiftning af vores sagsstyringssystem. Formålet er at opnå en endnu bedre digital understøttelse af vores arbejdsgange. Her vil du skulle bidrage til implementering, udtænke og dokumentere nye arbejdsgange samt understøtte afdelingens medarbejdere i brug af systemet.
Du skal løbende bidrage til, at vi får justeret og optimeret den måde, vi arbejder på, så alle bruger deres ressourcer bedst muligt, og at vi udnytter de teknologiske muligheder, vi allerede har, og dem vi kan se i horisonten. Du skal have en grundlæggende interesse for systemunderstøttelse og for, hvordan gode systemer og gennemtænkte arbejdsgange kan tilføje både kvalitet og effektivitet til hverdagen.
Du bliver en del af en afdeling med mange fagligheder, og du bliver eksperten på dit felt. Du skal arbejde tæt sammen med gode kollegaer i egen afdeling men også i resten af organisationen. Du bliver ansat i en organisation, hvor vi hjælpes ad, og hvor vi alle sammen både har opgaver, der matcher vores faglighed, og opgaver, der gør, at vi stifter bekendtskab med andre fagligheder og dele af organisationen.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der formodentlig har en akademisk uddannelse og et par års relevant erfaring. Det kan også være, at du er nyuddannet, men har relevant erfaring fra et studiejob. Du kan lide at arbejde med planlægning, administrative processer, compliance, skriftlig formidling og ledelsesbetjening, og du ved, at du trives med et mix af opgaver, der spænder fra driftsopgaver til ad hoc-udviklingsopgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Synes, at administrative processer og planlægning er både virkelig sjovt og virkelig vigtigt
- Synes, at IT-systemer og digitale muligheder er til for at blive udforsket, anvendt og udbredt
- Har fokus på detaljen og forstår vigtigheden af kvalitetssikring, fornuftige standarder og dokumenterede arbejdsgange
- Både kan tænke praktisk og analytisk og er nysgerrig efter at forstå både hvordan og hvorfor
- Har interesse for andre fagligheder end din egen og synes, at det er værdifuldt at finde løsninger, der giver mening på tværs
- Er god til langtidsplanlægning men samtidig kan se charmen i en gang imellem at skulle levere kvalitet indenfor korte deadlines
- Er servicemindet og får god energi af at hjælpe andre og har lyst til at indgå i et team med sammenhold og samarbejde
Du tilbydes et udfordrende og afvekslende job i en organisation, der prioriterer kvalitet og godt kollegaskab meget højt, og hvor vi lægger vægt på, at du får mulighed for fagligt at udvikle dig i jobbet, har indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver, og hvor du har balance mellem arbejde og privatliv. Du får indsigt i de centrale administrative processer i Realdania og mulighed for at bidrage til foreningens fortsatte udvikling.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Christian Bonde, KAR+CO på tlf. 40 27 59 00.
For yderligere information om Realdania besøg vores hjemmeside og læs mere i vores Årsmagasin 2025.
Ansøgningsfrist
Vi forventer at holde indledende samtaler den 12. og 13. juni 2025. Vi regner med, at du kan starte i jobbet den 1. august 2025 (vi tager selvfølgelig hensyn til sommerferieplaner i august).
Er jobbet noget for dig, kan du uploade ansøgning og CV via dette link: