Smarte kombiløsninger: Tænk parkering som et byrum med muligheder


Parkeringsløsninger behøver ikke kun at være for biler. Tænkes de helhedsorienteret og smart, kan de tjene flere formål og skabe værdi for byen, bygherren og de mennesker, der bor, arbejder eller besøger byen.

Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, bidrager med denne artikel i Teknik & Miljø, marts 2015.

Flere mennesker flytter til byerne, og bilerne flytter med. Men hvor skal bilerne være, hvis man ønsker at byliv, bæredygtighed, parkering og økonomi skal gå op i en højere enhed.

Over hele verden taler man om udviklingen af 'smart cities'. Smart byudvikling handler om at tænke i kombinerede løsninger, som håndterer flere forskellige udfordringer på én gang, og som skaber værdi på flere planer – også økonomisk.

Det gælder bl.a. udviklingen af parkeringsløsninger.

Smarte parkeringsløsninger kan skærme mod jordforurening eller støj, bruges til sport og bevægelse, udsmykkes med kunst eller bidrage til at skabe plads til grønne byrum, der gør byer behagelige at bo og arbejde i.

Udviklingen af fremtidens parkeringsløsninger handler altså ikke kun om at skabe plads til biler. Det handler også om at spørge, hvad en parkeringsløsning skal kunne for en by eller et byrum.

Terrænparkering
I de senere år er der kommet flere gode, danske eksempler på terrænparkering, som bidrager til et attraktivt byliv, bl.a. Centrumpladsen i Ringe og Viborgs nye rådhusplads.

Centrumpladsen i Ringe ligger centralt i den travle handelsby og i gåafstand fra butikkerne. Alle pladserne er typisk optaget i butikkernes åbningstid. Om aftenen og i weekenderne er der til gengæld få eller ingen biler. I det tidsrum er det muligt at bruge pladsen til andre formål, f.eks. boldspil og kunstoplevelser.

Tilsvarende er det funktionelle, bæredygtige, ophold og sport tænkt ind i parkeringsløsningen ved den nye rådhusplads i Viborg, der har to regnvandsbassiner til opsamling af regnvand, grønne arealer mellem pladserne og solceller på tagene. Om aftenen og i weekenderne, når anlægget står tomt, benyttes anlægget til streetsport.

Parkeringshuse
I Hafencity, Hamborg, har man ligeledes sammentænkt klimatilpasning, ophold og parkering. Her er parkering placeret i stueetagen af de beboelsesejendomme, som ligger i de lavest beliggende områder af bydelen. Denne løsning beskytter boligerne mod oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Samtidig friholdes byrummene omkring ejendommene for biler, hvilket skaber plads til ophold, caféliv og bevægelse.

Rundt omkring i verden ser man også eksempler på, at parkeringshuse udnyttes til andre værdiskabende formål. I Vancouver, Canada, har man f.eks. placeret et vertikalt landbrug i et drivhus på toppen af et parkeringshus, som et led i målsætningen om, at byen skal være verdens grønneste i 2020. Tagflader kan også bruges rekreativt. På et universitet i Southern Alberta, USA, er der anlagt en fodboldbane på toppen af et parkeringshus i tre etager med plads til 1.500 biler. Banen benyttes af hele universitetet og fungerer som hjemmebane for universitetets fodboldhold. For at parkeringshuset syner af så lidt som muligt, er det delvist bygget ind i terrænet.

Parkeringshuse kan også skabe en visuel oplevelse i et byrum ved at facader ’begrønnes’ eller udsmykkes med kunst.

Underjordisk parkering
For at skabe mere plads til grønne, rekreative by- og gårdrum, ser man flere og flere eksempler på, at parkeringsanlæg etableres under terræn i forbindelse med udviklingen af nye bydele, f.eks. Sluseholmen i Københavns Sydhavn eller i Porcelænshaven på Frederiksberg.

I København og Aarhus eksperimenteres der også med automatiske anlæg under jorden, som kan rumme en højere kapacitet end traditionelle anlæg under terræn og skabe bedre plads til ophold, legepladser, sport og andre aktiviteter på overfladen. Samtidig kan automatiske anlæg gøre det tryggere og lettere at komme af med sin bil.

Det automatiske parkeringsanlæg under Dokk1 i Aarhus, som med plads til 1.000 biler bliver Europas største af sin slags, er et eksempel på en løsning, hvor udviklingen har været drevet af et stærkt fokus på at skabe mest mulig tryghed og tilgængelighed for alle.

Smart teknologi
Smarte teknologiske løsninger skal naturligvis også tænkes ind i en helhedsbetragtning. F.eks. kan brugen af dynamisk parkeringshenvisning og skiltning i byen, mobilapplikationer, Single Space Detection i gaderne m.v. reducere parkeringsbehovet og styrke sammenhængen med byen.

Man må også være opmærksom på teknologiske fremtidsscenarier som f.eks. udviklingen af selvkørende biler eller deleordninger. Bliver adgang til selvkørende biler almindelig, kan det ændre vores adfærd. Hvis biler bliver noget, man kan 'tilkalde' efter behov, ændres også behovene for placeringen af parkeringspladser, og man foretrækker måske nærhed til gode uderum frem for til sin parkerede bil, som godt kan holde længere væk. På samme måde kan en udbredelse af både private og kommercielle deleordninger også komme til at påvirke behovet for parkeringspladser og deres placering.

Skab værdi
Ved at spørge sig selv, hvad parkeringsløsningen skal kunne for byen eller byrummet og tænke helhedsorientereret og tværfagligt, er man godt på vej til at skabe smartere og mere værdiskabende løsninger – også økonomisk – som bidrager til at skabe byer og byrum, der giver mennesker lyst til at bo, arbejde og opholde sig i byerne.

Få mere inspiration i Realdania Bys publikation ”Parkering og bykvalitet”.  

{{ title }}

{{ description }}