Et moderne kvindehus i flotte rammer
Dannerhuset står som et af nyrenæssancens mest gennemførte arbejder i Danmark. Målet med renoveringen har været, at fremhæve husets oprindelige arkitektur og særlige fredningsværdier. Samtidig har renoveringen bragt de fysiske rammer i overensstemmelse med det moderne kvindehus, Dannerhuset er i dag, samt skabt harmoni mellem husets funktion som lukket og trygt krisecenter og en åben og udadvendt virksomhed.
En gennemgribende renovering og nyindretning
Dannerhuset har gennemgået en gennemgribende renovering og nyindretning. Husets særlige bevaringsværdige rum er blevet restaureret, så de igen fremstår med værdighed og samtidig støtter op om husets centrale funktioner. Blandt andet er husets indgang flyttet, så der igen bliver indgang via husets foyer og oprindelige hovedindgang.
Husets sanitære og tekniske forhold er samtidig blevet opdateret. Det betyder blandt andet, at alle husets boliger nu har eget bad, toilet og tekøkken. Også varmesystemet er blevet skiftet ud for at give et bedre indeklima i huset.
Terapihave til voldsramte
I forbindelse med renoveringen af huset er der etableret en terapihave i haven omkring huset. Terapihaven er den første i Danmark specielt udviklet til voldsramte. Formålet med terapihaven er at styrke kvinderne og børnene fysisk og mentalt og give dem ro midt i en ofte kaotisk livssituation.
Grundigt forarbejde
Forud for renoveringen er der, med støtte fra os, gennemført et omfattende forarbejde. På basis af erfaringer fra andre krisecentre og med udgangspunkt i Dannerhusets behov og ønsker blev der udarbejdet et program for, hvordan huset kunne indrettes bedst muligt. Sideløbende kortlage Bygningskultur Danmark Dannerhusets historie og arkitektur og udarbejdede en vejledning med anbefalinger til bevaring og ombygning.
Historien
Dannerhuset blev opført i 1873 på foranledning af Grevinde Danner og stod færdigbygget i 1876 – et år efter Grevinde Danners død. Huset indeholdt 52 små lejligheder, som var tiltænkt enker og ugifte kvinder, der var fyldt 40 år og som ikke modtog understøttelse.
I takt med velfærdsstatens udvikling forsvandt de ”fattige fruentimmere”. I slutningen af 70’erne boede der således kun fire kvinder i husets underetage. Stiftelsen var ved at gå fallit og bestyrelsen besluttede derfor at sælge ejendommen til en entreprenør, som ville rive huset ned og bygge kontorer på grunden.
Den 2. november 1979 sneg 300 kvinder sig i ly af nattens mørke ind i Dannerhuset i Nansensgade og erklærede det for besat, og i 1980 købte de huset for 2,8 millioner kroner. Huset blev herefter omdøbt til Kvindecenterfonden, og dermed var grundlaget for krisecentret lagt.
Om Dannerhuset
Danner er en privat organisation, der nationalt og internationalt arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn. Vi driver et krisecenter med rådgivning og ophold for voldsudsatte samt et videncenter, der dokumenterer vold mod kvinder og børn, formidler viden og fakta og nedbryder tabuet om vold i nære relationer. Der er omkring 35 ansatte og 200 frivillige i Danner.Antallet af henvendelser til Danners Krisecenter steg markant i 2012: 2.726 kom forbi, ringede eller skrev til os. 47 kvinder og 49 børn har boet på Danners Krisecenter i 2012. Der har året igennem været en belægning tæt på 100 pct.
Dannerhuset erstattede i 2006 sin basisdemokratiske struktur med en professionel ledelse, og et stort fornyelsesprojekt er sat i gang. Dannerhusets mål er at være et af landets bedste krisecenter samt at videreudvikle Dannerhusets politiske platform sådan, at huset åbnes mod en bredere kreds af interessenter.
Terapihaven
I forbindelse med renoveringen af huset er der etableret en terapihave i haven omkring huset. Terapihaven er den første i Danmark specielt udviklet til voldsramte. Formålet med terapihaven er at styrke kvinderne og børnene fysisk og mentalt og give dem ro midt i en ofte kaotisk livssituation.
Slutredegørelse: Naturen – redskab til et liv uden vold
Arkitektur og historie
Dannerhuset blev opført i 1873 på foranledning af Grevinde Danner. Det er tegnet af kammerråd Theodor Zeltner, der var ansat som slotsforvalter ved Christiansborg Slot, og som under Frederik VII var bygmester på kongens private byggerier. Huset står i dag som et af nyrenæssancens mest gennemførte arbejder og som et udtryk for tidens arkitektoniske formåen og håndværksmæssige kvaliteter.
Huset stod færdigbygget i 1876 – et år efter Grevinde Danners død. Huset blev opkaldt efter hendes mand, og lød navnet ”Kong Frederik den VII’s Stiftelse for fattige Fruentimmere af Arbejderklassen”. Huset indeholdt 52 små lejligheder, som var tiltænkt enker og ugifte kvinder, der var fyldt 40 år og som ikke modtog understøttelse. Opholdet var gratis, men kvinderne skulle selv sørge for kost og brændsel.
Grevinde Danner var med denne donation og med oprettelsen af børnehjemmet på Jægerspris Slot en af de første i Danmark til at gå ind i humanitært arbejde i så stor en målestok. Grevinde Danner kom selv fra samfundets bund. Louise Rasmussen, som hun hed, var født uden for ægteskab af en fattig syerske, men blev via sit job på den kongelige ballet en del af kredsen omkring den unge kronprins Frederik og dennes ven Berling. Hun blev siden gift med Kong Frederik VII til venstre hånd og fik titel af Lensgrevinde af Danner. Hun var en stærk og indflydelsesrig kvinde, som aldrig blev accepteret af den danske adel eller det kulturelle borgerskab. Med oprettelse af stiftelsen i Gyldenløvsgade blev hun imidlertid en vigtig velgører for datidens fattige kvinder.
Kvindebevægelsen tager huset tilbage
I takt med velfærdsstatens udvikling forsvandt de ”fattige fruentimmere”, der søgte husly i stiftelsen gradvist. I slutningen af 70’erne boede der således kun fire kvinder i husets underetage. Resten af huset forfaldt. Stiftelsen var ved at gå fallit og bestyrelsen besluttede derfor at sælge ejendommen til en entreprenør, A. Jespersen og søn A/S, som ville rive huset ned og bygge kontorer på grunden. Det rygtedes i Nansensgadekvarteret, og i 1978 protesterede den meget aktive beboerforening ved at ansøge Fredningsstyrelsen om fredning af huset. Den første fredning gik igennem den 27. december1979. Huset blev fredet i klasse B.
Den 2. november 1979 sneg 300 kvinder sig i ly af nattens mørke ind i Dannerhuset i Nansensgade og erklærede det for besat, og i 1980 købte de huset for 2,8 millioner kroner. Pengene blev indsamlet ved en landsindsamling, som på det tidspunkt var den største fundraising siden 2. verdenskrig.
Huset blev herefter omdøbt til Kvindecenterfonden og nogle år senere igen til Kvindecenterfonden Dannerhuset. Kvindecenterfondens formål er nedfældet i husets fundats og er at ”drive den i 1980 erhvervede ejendom, Frederik VII’s stiftelse (kaldet Dannerhuset) som et kvindecenter og et krisecenter.” Samtidig blev huset en prototype på datidens basisdemokratiske styreform.
Støtte
Projektet beløb sig til i alt 96 mio. kr. Realdania har bidraget med 67,6 mio. kr., og derudover fik projektet økonomisk støtte fra Nordea-fonden, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Oak Foundation Denmark, Augustinus fonden og Kulturstyrelsen (KUAS)Organisering af projektet
Renoveringen og nyindretningen af Dannerhuset blev gennemført i et partnerskab mellem Dannerhuset og Realdania.Totalrådgiver har været Varmings Tegnestue. Underrådgivere har været Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører (konstruktioner), Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører (installationer), Schønherr (landskab), +Pedersen (indretning) og Praksis Arkitekter (havehus).
