x

En hollandsk gallerimølle

Mølledrift i Danmark har været kendt siden 1100-tallet og er formentlig indført gennem klostervæsenet. Historisk har mølledrift været tæt knyttet til kornproduktion og fremstillingen af mel og har været en ganske indbringende forretning. 

De ældste møller i Danmark var vandmøller, og de tidligste vindmøller var stubmøller, dvs. møller, der stod på en gennemgående, lodret akse i træ: Hele møllen skulle drejes for at komme op i vinden. Dette satte en grænse for møllernes størrelse og kapacitet, så de ikke skulle blive for tunge at dreje rundt. De såkaldte hollandske møller, hvor det kun er møllehatten, der drejes rundt, blev først opfundet i slutningen af 1500-tallet i Holland, og den første kom til Danmark på foranledning af Chr. IV, der lod en hollandsk mølle rejse i København i 1619. De hollandske møller havde den fordel, at de kunne bygges meget større end stubmøllerne og dermed også kunne have større og tungere kværne.

Dyrehave Mølle er en sådan hollandsk gallerimølle. Galleriet er et udendørs gangareal udført i træ, der omkranser hele møllen. Herfra kunne mølleren betjene de store vinger. Der findes også hollandske møller uden galleri. Disse er dog således lavere, fordi mølleren skulle betjene vingerne fra jorden. Med galleriet kunne møllen bygges højere og dermed nemmere fange vinden. 

Møllen er gennem tiden blevet moderniseret med tidens nyeste teknik. Oprindeligt havde den manuelt krøjeværk, dvs. at den skulle drejes op i vinden manuelt, og vingerne havde simple sejl. I slutningen af 1800-tallet fik den automatisk krøjeværk, dvs. at den blev udstyret med en vindrose bag på møllehatten, så den selv drejede op i vinden. Vingerne blev endvidere udstyret med klapper eller jalousier, såkaldte La Cour-vinger, der selv regulerer vinklen og dermed vingernes hastighed. I slutningen af 1920’erne kom endvidere en dieselgenerator til, så møllen også kunne male mel, når det var vindstille.


Nyt liv i den hollandsk gallerimølle 

Dyrehave Mølle er opført i 1858 som en hollandsk gallerimølle. Ejendommen indeholder i dag både møllen, stuehuset, udbygninger med bageovn samt løbende tilføjelser som dieselgenerator, automatisk krøjeværk og bageriudsalg. Dertil rummer selve møllen interessante detaljer som vogngennemkørsel, syv lofter samt et intakt funktionsbestemt inventar. 

Dyrehave Mølle står samlet som ét helt kulturmiljø og vidner stadig om stedets historie og funktion. Som noget helt enestående er møllen bevaret intakt både i indretning og inventar med de originale materialer fra 1858 samt de løbende tilføjelser. Møllen er desuden fuldt funktionsdygtig og rummer derfor et stort formidlingspotentiale om Danmark fra et landbrugssamfund til videnssamfund. 

Møllens funktion

Møllen er opført i 1858 som en vindmølle med manuelt krøjeværk med det formål at producere mel. Møllens teknologi er løbende forbedret, således får møllen en dieselgenerator til de vindfrie dage, et automatisk krøjeværk med vindrosét og endelig udstyres den med la Cour vinger. Tiltag der både har lettet det hårde fysiske slid for mølleren og hans svend samt sikret et større udbytte af arbejdet. 

Møllen blev fra start lidt usædvanligt indrettet med hele syv lofter: Øverst selve møllehatten, hvorpå vingerne er fæstnet. Under dette sad støvloftet, så fulgte lorrisloftet, hvor hejseværket sad. Så kværnloftet ovenikøbet i to etager med tre kværne til melproduktion samt en valse. Det er ud for kværnloftet, at galleriet sad udvendigt på møllen, og gav mølleren mulighed for at betjene vingerne. Endelig kommer broloftet, magasinloftet og til slut halvloftet, hvorfra melsækkene blev hejset ned på vogne, der kunne køre ind og ud via vognporten.

{[{ label.title }]}

{[{ item.title }]}{[{ item.title }]}, {[{ item.subtitle }]}

Billeder

{[{ currentImage.meta.title }]}

{[{ currentImage.meta.description }]}

{[{ counter() }]}

Galleri

{[{ printCounter($index) }]}

{[{ gallery.title }]}

Vis flere

Restaurering

Realdania By & Byg iværksætter i løbet af 2019 og 2020 en gennemgribende restaurering, der skal sikre, at bygningernes arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes, og at vindmøllen fortsat vil være funktionsdygtig.
Målet er at sikre både det endnu fuldt funktionsdygtige inventar og selve møllen som en nærværende og konkret fortælling om en teknologi, der i et landbrugsland som Danmark har været af afgørende betydning. 
De øvrige bygninger bringes såvel arkitektonisk som energi- og indeklimamæssigt på fode. Stuehuset skal som i dag anvendes til to boliger, og garagebygningen ombygges ligeledes til to lejeboliger, og det samlede anlæg lejes ud efter endt restaurering, således at der skabes økonomisk bæredygtighed og drift i ejendommen som helhed.

Nyheder Se alle nyheder

Vis flere

Relaterede projekter Se alle projekter

Vis flere

{{ title }}

{{ description }}