Hele 40 procent af Danmarks energiforbrug sker i bygninger. Heraf udgør boliger mere end halvdelen.
Der har gennem tiden været adskillige udviklingsprojekter, som har været rettet mod nybyggeriet med det formål at udvikle løsninger og metoder, der kan reducere det samlede energiforbrug.
Nybyggeriet udgør imidlertid kun cirka én procent af det samlede boligbyggeri, og det er derfor afgørende også at sætte ind overfor den eksisterende boligmasse for at opnå mærkbare resultater.
Parcelhuset: Danskernes foretrukne
Den eksisterende boligmasse udgøres i Danmark i høj grad af parcelhuset, som er den mest udbredte og mest populære boligform med 1.1 millioner parcelhuse. Heraf er halvdelen af parcelhuse opført i 60'erne og 70'erne, og netop disse huse er derfor oplagte mål for en eksempel-orienteret energibesparende indsats.
Hertil kommer, at Danmark står overfor at skulle effektivisere det samlede energiforbrug, og at en dansk klimaaftale sigter på dels at begrænse forbruget, dels at flytte en del af energiproduktionen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder.
Projekt "Energiparcel"
Det var på denne baggrund, at Realdania By & Byg i 2007 indledte projektet "Energiparcel". Projektet begyndte i september 2008 med købet af fire parcelhuse i Tilst, udlejning til fire testfamilier for en periode på tre år samt afholdelse af en arkitektkonkurrence.
Umiddelbart efter familiernes indflytning i november 2008 - og før der blev taget fat på at energirenovere de fire huse - blev en måling af energiforbrug og indeklima sat i gang af Aalborg Universitet. Målingen strakte sig gennem hele fyringssæsonen 2008-2009.
Renoveringerne, der havde forskellige budgetter og indsatsområder, fandt sted fra august til december 2009, og efter-målingerne blev udført i fyringssæsonen 2009-2010. Målingerne blev foretaget for at vise, om de gennemførte forbedringer havde haft den effekt, som udregningerne lovede.
Mejløvænget 9
Mejløvænget 9 havde det mindste budget på 200.000 kr. inkl. moms.
Renoveringerne medførte isolering af loftet, så der nu ligger i alt 400mm isolering, og derudover er den rem, som ligger oven på muren og bærer taget, ligeledes pakket ind i isolering. Derudover er det gamle, tunge vinduesparti mod haven skiftet ud med et højisoleret panoramavindue med skydedør. Også vinkelstuens to almindelige vinduer er skiftet ud med superlavenergi-vinduer, mens husets øvrige vinduer er bevaret, som de er.
De nye tre-lags lavenergivinduer i stuen har medført, at en stor klodset brændeovn er blevet overflødig og derfor kasseret. Herved er der opnået endnu en fordel, da brændeovnen virkede stik imod hensigten, når den blev anvendt, idet den sugede kold luft ind gennem alle revner og sprækker. Et andet aspekt ved de nye superlavenergivinduer er, at en lav radiator foran det store panoramavindue, som før energirenoveringen skulle forhindre træk fra kuldenedfaldet, er blevet overflødig.
Tal og fakta
Budget: 200.000 kr. inkl. momsberegnet energiforbrug
Årlig besparelse i procent: 32%
Forventet årlig besparelse, DKK: DKK 5.600
Årlig besparelse i procent, rå data: 3%
Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 30%
Forventelig årlig besparelse, DKK: DKK 3.700
Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug 2010): DKK 2.800
Farøvænget 4
På Farøvænget 4 har budgettet været på 400.000 kroner inkl. moms.
Energirenoveringen tog udgangspunkt i tilstandsrapporten, som afslørede en K3'er - en utæthed omkring skorstenen. I stedet for at reparere taget blev skorstenen fjernet, hvilket betød, at K3'eren og dermed en markant kuldebro forsvandt. Skorstenen blev erstattet med et stort vinduesparti, der tilmed gav meget mere dagslys.
Husets østside var forsynet med en lidt speciel, indeliggende terrasse, og vinduespartiet ud til terrassen trængte til at blive skiftet. Men i stedet for at bruge pengene på et standardparti, kunne lidt flere penge skaffe huset et superlavenergiparti samt flytte partiet helt ud i facaden, hvilket har givet en række fordele bl.a. i form af mere plads.
Ud over de to store reparationer har også resten af sydfacaden fået nye vinduer. Det var dog ikke muligt at nå hele vejen rundt inden for budgettet uden at gå på kompromis med kvaliteten. En loftisoleringen på 400 mm har ligeledes haft en stor effekt, og på den sydvendte del af taget er der opsat omkring fem kvadratmeter solceller, så huset selv aktivt producerer elektricitet. Den sidste indsats, der er lagt i huset, er isættelsen af et nyt ovenlysvindue.
Tal og fakta
Budget: 400.000 kr. inkl. moms beregnet energiforbrug
Årlig besparelse i procent: 52%
Forventet årlig besparelse, DKK: DKK 9.900
Årlig besparelse i procent, rå data: 49%
Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 52%
Forventelig årlig besparelse, DKK: DKK 5.700
Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug 2010): DKK 5.600
Langøvænget 1
På Langøvænget 1 var budgettet 400.000 kroner inkl. moms.
Her er udelukkende fokuseret på passive varmebesparelser. Fremgangsmåden var - som i de øvrige huse - en bruttoliste over alle tænkelige tiltag og herefter en beregning af energibesparelse og pris for hvert tiltag.
På toppen af listen stod isolering som det absolut billigste og mest effektive indsatsområde.
Isolering indbefattede efterisolering af loftet samt isolering under gulvet. Normalt er efterisolering ned mod jorden bekosteligt, men da dette hus havde krybekælder, var det muligt at komme ned og binde ekstra isolering op under gulvet.
Alle opholds- og soverum vender mod vest og mod haven, så der kunne opnås størst komfort for familien og størst energibesparelse ved at sætte ind på vestfacaden. En nyere teglmur blev revet ned for at komme ind til kernen i huset og montere de store vinduer. Det lette og fint opdelte facademønster, som oprindeligt var spændt ud mellem de to tunge gavle i gul tegl, blev genskabt.
Oprindelig luftede beboerne ud ved at åbne blændpartierne, som bare var tynde plader i træ. Blændpartierne blev bibeholdt som idé, men er nu - ligesom vinduerne - tre-lags lavenergivinduer af højeste standard. Derudover blev en brændeovn fjernet, da den ikke længere var nødvendig, hvilket har givet både plads og bedre indeklima.
Tal og fakta
Budget: 400.000 kr. inkl. moms
Årlig besparelse i procent: 43%
Forventet årlig besparelse, DKK: DKK 7.950
Årlig besparelse i procent, rå data: 28%
Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 26%
Forventelig årlig besparelse, DKK: DKK 2.500
Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug 2010): DKK 5.600
Langøvænget 8
Langøvænget 8 havde et budget på 2 millioner kroner inkl. moms.
I kraft af det store budget blev huset anvendt som et prototypehus, der skulle vise, hvor store energibesparelser der kan opnås, når man går helt til grænsen for, hvad der kan betale sig. Grænsen er defineret som værende lige under udgiften til at nedrive det gamle hus og i stedet opføre et nyt lavenergihus.
I henhold til målingerne ligger Langøvænget 8 i lavenergiklasse 1, svarende til kravene for nye huse fra 2015.
I prototypehuset er der sket en total sammensmeltning mellem energi og arkitektur. Isolering er altafgørende for energibesparelse, og derfor blev den yderste mur - som hverken bar eller isolerede - fjernet for at undgå alt for tykke mure. Den nye facade blev bygget som træelementer monteret med dampspærre og herefter isoleret. Efterfølgende blev trelags superlavenergivinduer sat i.
Under taget er der isoleret yderligere med 350 mm isolering, hvilket betød, at det nødvendigt at gøre spærene højere for at få plads til isoleringen. Husets facader er som oprindeligt blevet beklædt med tegl i form af en tynd plade, kaldet skærmtegl. Samlet har huset fået en totalrenoveret klimaskærm - undtagen mod terræn, hvilket budgettet ikke rakte til. Soklen er dog isoleret med en kraftig polystyren, og på taget er monteret en række solceller, som producerer strøm bl.a. til dækning af de nye pumper og styring.
Som det tredje store element er huset forsynet med et automatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget sikrer dels en stabil udskiftning af luften, dels at den varme, som husets beboere producerer, bliver inde i huset. Derudover er interiøret fuldstændig fornyet, og der er sket en anden fordeling af rum og bl.a. skabt et dobbelthøjt køkkenalrum.
Tal og fakta
Budget: 2.000.000 kr. inkl. moms
Årlig besparelse i procent: 78%
Forventet årlig besparelse, DKK: DKK 16.000
Årlig besparelse i procent, rå data: 69%
Årlig besparelse i procent, korrigeret for adfærd, fejl mv.: 69%
Forventelig årlig besparelse, DKK: DKK 10.500
Udgift til F1-afdragsfrit lån efter skat (aug 2010): DKK 27.800
