Fremtidens kontorer på Hørbygaard

Tæt ved Holbæk ligger Hørbygaard. Den maleriske herregård har direkte adgang til fjorden, og fra bygningerne kan man se udover det ubebyggede landskab med skov, alléer og store marker. Rå, karakterfulde kampestenslænger flankerer den fornemme hvidkalkede hovedbygning med sortglaseret tegltag og et mindre tårn og kviste i kobber. Siden sidste generationsskift har kampestenslængerne stået tomme, men selvom bygningerne ikke længere kan bruges i landbrugsdriften, er de alligevel en vigtig del af helheden på den vestsjællandske herregård. Nu har Hørbygaards ejer, Christian Castenskiold, indgået en aftale med Realdania om at udvikle fremtidens kontorer i de gamle landbrugsbygninger.
Pilotprojekt står færdigt

"Jeg har længe tænkt over, hvordan vi kan bruge de tomme kampestenslænger, så jeg forpligter mig selv til at holde dem ved lige, samtidig med at herregårdens drift får et ekstra økonomisk ben at stå på. Vi følte, at det ville være sjovt at åbne for erhvervsudlejning, så mennesker igen kan få deres daglige gang og virke på stedet. Min drøm er at genopfinde det liv, der altid har været en del af Hørbygaard," siger Christian Castenskiold.
 
Han blev bekræftet i projektet efter at have læst om den engelske herregård Broughton Hall, der i dag er omdannet til stemningsfuld erhvervspark for mere end 50 virksomheder og over 600 medarbejdere. Og det var et besøg hos Broughton Halls ejer, Roger Tempest, der, sammen med økonomisk støtte fra landdistriktsmidlerne, fik Hørbygaards ejer til at vove det ene øje. I første omgang blev det til et pilotprojekt, som nu står færdigt. I 'mellembygningen' er der - med rådgivning fra arkitekt Merete Lind Mikkelsen - udviklet kontorer, som med genbrug af materialer og nytænkende arkitektoniske løsninger lader gammelt møde nyt.
 
Pilotprojektet er blevet afsæt for projektet i Fremtidens Herregård, og nu skal herskabsstalden og en garagebygning også laves til kontormiljø. De bevaringsværdige bygninger stammer fra midten af 1800-tallet og er begge opført i kampesten.
 
Kulturmiljø møder vidensøkonomi
Projektets bærende idé er mødet mellem den moderne virksomhed i videns- og oplevelsesøkonomien og den eksklusive og forfinede kultur, der i bredeste forstand er herregårdens. På Hørbygaard skal historien og et helt særligt kulturmiljø mødes med fremtidens arbejdskultur.
 
Christian Castenskiold: "Min vision var at skabe et kontormiljø, som adskiller sig fra de fleste andre kontorer, der har gipsvægge, gulvtæpper og et halvdårligt indeklima. Samtidig giver herregårdsmiljøet, haven og naturen arbejdsdagen en ekstra dimension. Der er noget trygt, sikkert og ordentligt over stedet; kulturmiljøet og historien tilfører noget ekstra til oplevelsen af at gå på arbejde og kan blive et kvalitetsstempel for virksomhederne. På Broughton Hall siger lejerne, at ordren er halvt i hus, så snart deres kunder går gennem porten til erhvervsparken. Det tror jeg, der er noget om."
 
Hørbygaard har også fordel af en beliggenhed i hjertet af Vestsjælland med Holbæk, Roskilde og Kalundborg tæt på. Motorvejen er blot 4 kilometer væk, og der er gode muligheder for offentlig transport. Lejerne efterspørger også gode IT-faciliteter og fleksibilitet, og Hørbygaard tilbyder derfor ubegrænset bredbånd, IP-telefoni og muligheden for, at virksomhederne kan flytte rundt i lokalerne efter behov. Med tiden skal der også etableres en frokostordning og mulighed for at holde videokonference.
 
Men selvom de potentielle lejere udtrykker begejstring for stedet og de nye kontorer, er der stadig en barriere at bryde, konstaterer Christian Castenskiold: "Den store udfordring bliver, at få virksomhederne til at turde rykke på landet - når først de er rykket ind, viser erfaringer fra udlandet, at de nok skal blive. Dette udtrykkes også af vores første lejere, som dagligt glæder sig over omgivelserne. Bygningerne og landskabet kan bidrage med mere end det, man kan finde i Holbæk - og derudover skal vi så kunne opfylde de praktiske behov, man er vant til andre steder. Forskellige typer rumfordeling, bredbånd, catering og et livligt miljø. Kombineret med kulturmiljøet på Hørbygaard, kvaliteterne i det åbne landskab og muligheden for at pendle mod den tunge myldretidstrafik, tror vi på, vi er et attraktivt sted at arbejde. Men de første lejere bliver nok de sværeste."
 
Man må forstå bygningens idé
Kampestenslængerne er en vigtig del af Hørbygaards bevaringsværdige kulturmiljø, og det skal respekteres. Udfordringen er derfor at udvikle de historiske bygninger til ny brug uden at udradere stedets ånd. Den største udfordring er at bringe dagslyset ind, for i dag har bygningerne kun mindre vinduer og næsten intet ovenlys. I pilot-projektet løste arkitekt Merete Lind Mikkelsen udfordringen ved at bevare facaden mod gården, så den fortsat står næsten uændret. Mod haven har man til gengæld valgt at fjerne hele væggen og erstatte den med en bærende jernkonstruktion og glas, så man kan sidde ved sit skrivebord og næsten have græs under fødderne. Første sal har fået tilført et 'lysbånd' i taget på den ene side af kippen. Lysindfaldet skifter karakter i løbet af dagen, og gennem mindre 'fredningsvinduer' er der kig til landskabet. Det betyder, at man kan orientere sig ud mod omgivelserne, samtidig med at man mærker, at man er på et loft i en gammel bygning.
 
"I de her bygninger har man tidligere lavet små og store vinduer alt efter, hvad man havde behov for. Nu havde vi brug for lys, og derfor lavede vi flere vinduer. For mig handler troværdighed og autenticitet ikke om at spørge, hvordan gjorde de, der kom før os? I stedet spørger vi, hvorfor de gjorde, som de gjorde? Vi viderefører bygningens grundlæggende idé: at den skal kunne bruges, og vi siger: ja, vi laver kontorer, derfor har vi brug for vinduer, og de skal være store!" siger Merete Lind Mikkelsen og uddyber: "Der har aldrig været en arkitekt i nærheden af de her bygninger før nu, og derfor har vi udført løsningerne så simpelt som muligt. Det må ikke blive for overdesignet. Selvfølgelig skal vi udføre ændringerne med respekt for bygningernes bevaringsværdier."
 
Ifølge Hørbygaards arkitekt skal der være en grund til, at man gør, som man gør. Man skal først og fremmest forstå bygningens idé, og resultatet må aldrig blive æstetisk fortænkt. Derfor skal man sørge for at gøre sit forarbejde og overveje, hvad bygningen kan. Af samme grund kan de løsninger, der er valgt i pilotprojektet ikke nødvendigvis overføres til det kommende projekt i herskabsstalden og garagen. Men tilgangen bliver den samme:
 
"Når man arbejder med landbrugsbygninger, skal man turde udvise samme pragmatik, som dem, der kom før os. I herskabsstalden ligger fx det fineste pigstensgulv, men skal vi bevare det, kommer folk enten til at fryse om fødderne, eller også skal gulvet tages op, der skal lægges gulvvarme, og derefter skal gulvet lægges igen. Men vælger vi den sidste løsning, bliver det ren æstetik. Et opvarmet pigstensgulv! Det går ikke!", siger Merete Lind Mikkelsen med eftertryk. I stedet bliver løsningen måske at genbruge stenene på en ny måde, når der skal etableres nye funktioner i bygningerne. Ligesom man altid har genbrugt de materialer, der nu engang var til stede.
 
Sundt indeklima
Nu er Merete Lind Mikkelsen i gang med foranalyserne til de to bygninger, der skal omdannes som del af Fremtidens Herregård. En del af garagebygningens interiør er ret originalt, mens herskabsstalden har rester af den oprindelige rumstruktur. Så vidt muligt skal rumstrukturen - der er en blanding af små og store rum - bevares. Og ligesom i pilotprojektet skal ombygningen foretages i respekt for det gamle håndværk, med genbrug af materialer og brug af gamle produkter som kalkmørtler, linoliemaling og limfarver. Både i respekt for bygningerne, men også på grund af indeklimaet. Her er jern, kalk, puds, kampesten og træ, der er naturlig ventilation, og husene er sunde at være i. Byggeriet går i gang efter sommerferien 2010 og tager ca. 1½ år.
 
Og arkitektens succeskriterier?
Mit håb er, at vi står tilbage med bygninger, der både respekterer det gamle, men også tør gå nye veje. Huse, der stadig står sig om 500 år." 

FAKTA

Om Fremtidens Herregård
Realdania iværksatte i foråret 2008 den 5-årige kampagne Fremtidens Herregård, der skal være med til at revitalisere de danske herregårde. Kampagnen skal i samarbejde med herregårdsejere udvikle bud på, hvordan de danske herregårde - i vores tid - kan genindtage en position som dynamoer for udviklingen på landet. Der er afsat 100 mio. kr. til kampagnen. Det overordnede formål med initiativet er at skabe liv i herregårdenes gamle bygninger for derved at sikre, at herregårdenes bygningsarv og kulturmiljø bevares for fremtiden, samtidig med at der skabes arbejdspladser og dynamik lokalt. Kampagnen Fremtidens Herregård omfatter to idékonkurrencer, hvor alle landets herregårde har mulighed for at deltage. Den første idé-konkurrence er afholdt - her er i alt 20 konceptudviklings- og realiseringsprojekter udvalgt med henblik på etablering af et samarbejde mellem ejerne og Realdania. Fremtidens Herregård er udviklet og gennemføres af Realdania. Dansk Bygningsarv er sekretariat for kampagnen.