Arkitekt med stor international anerkendelse
Henning Larsen tilhører den generation af danske arkitekter, der - som Jørn Utzon og Johan von Spreckelsen - har vakt stor international opmærksomhed. Han er blandt andet kendt for bygningsværker verden over fra Udenrigsministeriet i Saudi-Arabien til Stadsbiblioteket i Malmø. I Danmark er Henning Larsen i sær kendt for Operaen i København.
I filmen kigger Henning Larsen tilbage på sit liv og fortæller blandt andet, hvordan han har fundet inspiration til sine projekter, og hvordan han har arbejdet med de vigtigste arkitektoniske virkemidler. Han sammenfatter sin arkitektur som "en spiralbevægelse, der bevæger sig op ad imod lyset". I filmen hylder han også sine inspirationskilder som Le Corbusier og C. F. Hansens klassicisme.
Filmen er instrueret af Jytte Rex, som også har lavet portrætfilm af forfatter Inger Christensen, grafikeren Palle Nielsen og komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgren.
Filmen havde biografpremiere den 3. maj 2012