Borg og by fremstår i harmoni
Landskabsprojektet omfattede flere elementer og har skabt et nyt indtryk af både Helsingør og Kronborg – ikke mindst set fra søsiden. Borg og by er kommet til at fremstå i større harmoni. Samtidig er Kronborg som monument blevet fremhævet og kommet tættere på tidligere tiders pragtudtryk som søbefæstning, fordi der er blevet skabt et åbent rum om monumentet.
Blandt elementerne for landskabsprojektet i Kulturhavn Kronborg er:
- Ny ravelin og åbent Kronborg
I Kronborgs oprindelige fæstningsværk rakte en ravelin – Von Scholtens Ravelin – ud i havnebassinet og understregede kronværket, slottets ydre fæstningsværk. Ravelinen var omtrent magen til Württembergs Ravelin, som man i dag passerer på vej til Kronborg. Von Scholtens ravelin var gået tabt, men er blevet genskabt, ikke som en historisk rekonstruktion, men i en arkitektonisk nyfortolkning – dog med samme ydre afgrænsning som den oprindelige. På denne måde er den nye ravelin med til at understrege stedets historiske betydning og sætte det i en nutidig sammenhæng. Ravelinen er på 4.500 m² og bruges til rekreative formål. To gangbroer forbinder øen med den nye værftsplads mod nordvest og Nordre Mole mod sydøst.
En stor del af værftshalvøen imellem byen og slottet er fjernet, og der er skabt stor åben vandflade med frit udsyn til og fra slottet.
- Ny værftsplads
Midt mellem borg og by – på det gamle værftsareal – er der skabt en ny plads, som bidrager til en bedre sammenhæng og forbindelse mellem bykerne, værftsområde og Kronborg. Værftspladsen har fået et så stort areal, at den kan bruges til meget store arrangementer.
- Nye kajanlæg
For yderligere at åbne byen mod vandet er der blevet etableret nye kajanlæg mellem værft og by – hele vejen langs Havnegade samt foran Wiibroes Plads og den nye Værftsplads.
- Genskabt voldanlæg
Voldanlægget vest for Kronborg er blevet genskabt så der igen kommer vand op ad de gamle volde.
Landskabsprojektet er et af fire selvstændige projekter, der samlet har haft til formål at revitalisere området.
De øvrige projekter er:
- Kulturværftet i tre af skibsværftets bygninger (Helsingør kommune).
- En styrkelse af slottet som kulturelt kraftcentrum med flere aktiviteter og bedre faciliteter (Slots- og Ejendomsstyrelsen).
- Et nytsøfartsmuseum - M/S Museet for Søfart - under terræn i Dok 1.
Kronborg er blandt de syv danske attraktioner, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Blandt de andre er bl.a. Christiansfeldt, Vadehavet og Jelling-monumenterne.
Baggrund
Siden Helsingør Værft lukkede i 1983 har man diskuteret, hvad området skulle bruges til fremover. Et væld af planer, projekter og forslag har været i spil. Da Kronborg – som internationalt fortidsminde – måtte indgå i planerne, blev der i løbet af årene indgået en aftale mellem staten og kommunen: Af hensyn til Kronborg og voldanlæggets enestående betydning som verdensattraktion, må der ikke bygges boliger og erhverv i værftsområdet, men derimod anlæg til kulturelle og offentlige formål.
Samtidig var staten interesseret i, at det ikke særlig spændende stykke mellem Helsingør by over det øde værftsområde til Kronborg blev gjort til den oplevelse, som i højere grad var et verdensmonument og en driftig by værdig.
1998 bad Helsingør Kommune fire arkitektfirmaer om at komme med et forslag til en helhedsplan for området omkring havnen og Kronborg. I 2004 vedtog Helsingør Byråd en helhedsplan for området og lokalplanen for landskabsprojektet.
