Musholm, Ferie - Sport - Konference

Verdens første supertilgængelige ferie, sport og konferencecenter er åbnet i Korsør. Her har Muskelsvindfonden bygget et specialdesignet ferie-, sports- og konferencecenter med det ypperste inden for handicaptilgængelighed.

Design og funktionalitet forenes

På det ny Musholm er der fra starten tænkt på mennesker med handicap, uden at bygninger og indretning minder om en institution. Design og funktionalitet smelter sammen, så gæster – uanset om de har et handicap eller ej – kan få et godt og oplevelsesrigt ophold på ferie- og konferencecentret.

Fyrtårnet i byggeriet er en rund multihal. Her udfordres gæsterne med nye former for motion, da Musholm ønsker at skabe sundhedsfremme blandt mennesker med handicap. Hallen byder desuden på klatrevæg, biograf, særligt afslapningsrum for mennesker med koncentrationsbesvær, fitnessrum og en særlig skylounge. Til nybyggeriet hører desuden 24 nye supertilgængelige boliger, der er testet af Bexcom.dk og handicap-testere. Hele projektet er tegnet af arkitektfirmaet Aart Aarchitechs, der selv måtte i kørestolen, før de satte sig til tegnebrættet og vandt arkitektkonkurrencen.

Idræt for alle

Vi ser dette byggeri som et godt eksempel på udvikling af et idrætsbyggeri, der er målrettet de bevægelseshæmmede og deres pårørende, hvor flest muligt kan dyrke idræt på lige fod i hallen. Multihallen skal vise vejen for handicapoptimering i udformning af fremtidige idrætshaller. Derudover skal bæredygtighedselementet i projektet styrke Musholm Bugt Feriecenter som helhed og får i sig selv demonstrationsværdi.

Musholm Bugt Feriecenter er opført i 1998 med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond, med et ønske om at skabe tilgængelige ferieoplevelser for mennesker med handicap og deres pårørende. Feriecenteret rummer i dag 32 ferieboliger og mindre konferencefaciliteter. Feriecentret ligger smukt og fint indpasset i det bakkede morænelandskab med ferieboligernes lette, græsbeklædte tage og med en storslået udsigt ud over Storebælt kun 100 meter fra stranden. Ved stranden er der anlagt handicapegnede stier og omklædningsfaciliteter.

Rum for alle

Projektet er støttet gennem vores programserie rum for alle, hvor vi arbejder for at indrette vores bygninger og byer, så de tilgodeser sårbare menneskers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2009
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2015
  • Støttebeløb
  • 10 mio. kr.
  • Websites
  • Musholm.dk

Kontakt

Lars Autrup Projektchef

  • Kort

  • Nyheder

  • Relaterede projekter

Kort

Musholmvej 100, 4220 Korsør

Relaterede projekter Se alle projekter

Vandhalla

Tilgængelighed i Tivoli

Kørestolstennisbaner i Allerød

Krabbes Grønne Ring

{{ title }}

{{ description }}