Bornholm skal udvikles i fællesskab
Bornholms Regionskommune inviterer nu en række lokale aktører på øen, der skal skabe et fælles udgangspunkt for den fremtidige strategiske udvikling af det bornholmske samfund. Arbejdet er inspireret af samarbejdsformen Collective Impact.
Hvis du tager udgangspunkt i fremskrivningerne for befolkningstallet eller sammenligner prisudvikling, liggetider på huse, produktivitet eller indkomst med landsgennemsnittet, er det ikke Bornholm, der løber med førstepladser eller hædrende omtale. Det har en tendens til at smitte af, når der tales om udvikling af Bornholm. Men det behøver ikke at være sådan.
"I Bornholms Regionskommune ønsker vi at vende blikket ud mod det bornholmske samfund, når vi taler om udviklingen af Bornholm. Jeg vil gerne, at vi på tværs af hele øen bliver bedre til at lytte til hinanden, og til at lade os inspirere af hinandens idéer og strategier for udvikling. Derfor skal vi i kommunen se os selv som en af mange aktører, der skal sørge for at Bornholm er et spændende, blomstrende og robust samfund, selv hvis vi bliver færre indbyggere fremover," fortæller borgmester Winni Grosbøll.
Initiativet er en del af kampagnen “Yderområder på forkant”, som Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter, Naturstyrelsen, KL og Realdania har iværksat. Kampagnen skal med baggrund i de lokale udfordringer, potentialer og drømme skabe grobund for, at kommuner i yderområderne udvikler langsigtede strategiplaner.
Handlinger skal koordineres
Det bornholmske strategiarbejde er inspireret af arbejdsmetoden Collective Impact og skal handle om, hvordan man på Bornholm kan finde et fælles udgangspunkt og sætte en retning for øens udvikling gennem konkrete handlinger. I midten af september mødes de ca. 25 personer, der i første omgang kommer til at udgøre “Fællesskabet Bornholm”. Ikke for som i en sprint at løse alle udfordringer på rekordtid, men snarere som i et marathon at sætte gang i et langsigtet arbejde.
"Vi har store forventninger til det arbejde, som Bornholm går i gang med nu. Vi har erfaring for, at det giver gode resultater, hvis man over en længere periode i fællesskab - og nogle gange på tværs af modstridende interesser - håndterer komplekse problemstillinger," siger Karen Skou, projektchef i Realdania.
Et fælles udgangspunkt
Baggrunden for møderne i “Fællesskabet Bornholm” bliver et fælles vidensgrundlag, som er ved at blive udarbejdet. Det bygger på en række konkrete data, men kommer også til at bestå af den viden, projektets rådgivere samler ind via interviews med bornholmerne - tilflyttere, tilbageflyttere, fraflyttere og de, der har boet på Bornholm igennem flere år.
- Det er med store ører, vi nu inviterer bornholmerne til at bidrage med at skabe det udgangspunkt, udviklingen skal bygge på. Her handler det om at få en mere nuanceret forståelse af, hvad der betyder noget for bornholmerne, når der tales om udviklingen af det bornholmske samfund. Og det er vigtigt, fordi det blandt andet også er denne fortælling, der skal være afsættet for de konkrete handlinger, fortæller Søren Houen Schmidt fra Rekommanderet, der i samarbejde med Kristian Pihl fra Bornholms. Regionskommune udgør projektledelsen.
De første pilotinterviews er allerede gennemført, og i de kommende uger rekrutteres deltagere til de interviews, der bliver gennemført i uge 34. Her handler det om at finde ud af, hvad der betyder noget, når vi taler udvikling af Bornholm. Alle, der har lyst til at bidrage, er velkomne til at sende en mail til bornholm@rekommanderet.dk
