x

Puljen havde til formål at styrke den klimamæssige bæredygtighed i kommunale byggeprojekter, der var en del af Sammen om bæredygtigt byggeri-indsatsen, som vi har lanceret i forbindelse med COVID-19-krisen. Der var to ansøgningsrunder i 2020.  

Kommunernes anlægsloft blev  i 2020 ophævet for at sætte gang i byggeaktiviteten og beskæftigelsen i byggeriet. Realdania vile gerne understøtte, at de kommunale byggeprojekter, som bliver igangsat i 2020 og 2021, også fremmede den grønne omstilling i byggeriet udover at holde gang i aktivitet og beskæftigelse.

I første omgang afsatte vi en pulje på 45 mio. kr. til to ansøgningsrunder. Puljen skulle medvirke til, at danske kommuner kunne indhente målrettet rådgivning om øget klimamæssig bæredygtighed i egne kommende byggeprojekter, samt hjælpe med at realisere konkrete byggeri med øgede bæredygtighedsambitioner.

Bæredygtighed skal i denne sammenhæng forstås klimamæssigt, dvs. der var fokus på reduktion af drivhusgasser gennem energiløsninger, materialevalg, genanvendelse af byggematerialer mv. Som en del af rådgivningen om at reducere drivhusgasser i byggeprojektet var det også muligt at afdække afledte bredere bæredygtige gevinster, hvor f.eks. bygningens indeklima samtidig forbedres.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af danske kommuner, og den er målrettet fuldfinansierede kommunale nybyggeri- eller renoveringsprojekter, beliggende i Danmark, som bliver igangsat i 2020 eller 2021.

Målgruppen

Puljen var målrettet kommunale nybyggeri- og renoveringsprojekter med en vis størrelse (over 10 mio. kr. i entreprisebudget), hvor man som kommune havde et ønske om at reducere projektets drivhusgasudledning og demonstrere måder at løfte projektets klimamæssige bæredygtighed på.

Puljen var ikke målrettet almindeligt vedligehold af kommunale ejendomme og infrastruktur, eller mindre projekter med entreprisebudgetter under 10 mio. kr.

Vi prioriterede offentlige bygninger, som kunne forbedre rammerne for borgernes hverdag (f.eks. kultur- og fritidsfaciliteter eller genbrugsstationer) og velfærdsbyggeri (f.eks. plejehjem/ældrecentre, kommunale boliger for særligt udsatte grupper, skoler og institutioner).

Vores udvælgelse af projekter til denne pulje baserede sig på, at de konkrete byggeprojekter hvilede på et robust grundlag i forhold til økonomi, drift, funktionalitet, beliggenhed og arkitektonisk kvalitet både med og uden de tilførte klimamæssige justeringer. Endeligt lagde vi  vægt på rådgiverkompetencerne på projektet. Både rådgiverteamet på byggeprojektet generelt, men også valget af rådgiver knyttet til bæredygtighedsdelen.

Hvad kunne der søges støtte til?

Med fokus på det konkrete nybyggeri- eller renoveringsprojekt kunne der søges støtte til både rådgivning og efterfølgende realisering:

1. Rådgivning
Støttebeløbet kunne anvendes til at dække udgifter til eksternt indkøb af rådgivningsydelser i forhold til, hvordan man sikrer styrket klimamæssig bæredygtighed i projektet. Det kunne for eksempel være analyser, certificeringer eller specifik rådgivning om fx alternative materialer med lavere drivhusudledning.

2. Realisering
Støttebeløbet kunne også anvendes til at løfte et  byggeprojektets entrepriseøkonomi for at sikre, at den øgede bæredygtighed blev realiseret i byggeprojektet. Der kunne søges til justerede projekter - specifikt til de elementer i byggeriet, som var resultat af rådgivningsdelen. Det kunne for eksempel være genbrug/genanvendelse af materialer eller løsninger, der sikrede lavere energiforbrug i driftsfasen.