x

Med den forventede lovændring på baggrund af Ghettoplanen bliver det pålagt boligselskaber og kommuner i samarbejde at udarbejde udviklingsplaner for de såkaldt hårdeste ghettoområder i Danmark. Centralt i udviklingsplanerne er et lovkrav om, at antallet af almennyttige familieboliger i områderne reduceres til maksimalt 40 % inden 2030. 
 
Det er en markant forandring. Flere af områderne omfatter flere hundrede boliger, og mange steder er andelen af almene familieboliger i dag på op imod 100 %. For at imødekomme disse krav kan det derfor blive nødvendigt at rive ned, ommærke til ældre- og ungdomsboliger, sælge og bygge nye boligtyper, for eksempel ejerboliger i de udsatte boligområder.

En markant forandring - ikke bare af boligområdet, men af hele byen

Når der forsvinder eller omdannes flere tusinde almene familieboliger, påvirker det ikke bare det enkelte boligområde; det påvirker boligudbuddet i hele byen og kommunen. For hvor skal beboerne flytte hen? Er der boliger til samme pris og størrelse andre steder i byen, eller skal der bygges nyt? Hvor er der ledige arealer med mulighed for at bygge? Er der et marked for nye boligtyper inde i de udsatte boligområder? Og er investorerne klar til at investere? Alle de her spørgsmål og mange flere er en del af arbejdet med udviklingsplanerne – og de viser, at der er behov for helhedstænkning på tværs af matrikler og behov for samarbejde mellem boligorganisation og kommune for at sikre en bæredygtig udvikling i byerne. 

Realdanias støtte til arbejdet skal give kommuner og boligorganisationer mulighed for at tilføre udviklingsplanerne en ekstra dimension. En dimension, som går ud over den bundne opgave med at nedbringe de almene familieboliger til 40 % og kan kvalificere arbejdet med udviklingsplanen ved at se på, hvordan vi sikrer en sammenhængende by, som også fremover kan tilbyde en god bolig til alle. Det er ikke en ny tanke – danske kommuner og boligorganisationer har lang erfaring med helhedstænkning og at sikre gode boliger til alle. Men der venter kommuner og boligorganisationer et meget omfattende og komplekst arbejde, og tiden til opgaven er begrænset. Vi håber, at vores midler kan gøre en forskel ved at give kommuner og boligorganisationer mulighed for at tilføre ekstra viden og ressourcer til arbejdet.    

Støtte til samarbejde og helhedstænkning

Vores støtte er øremærket ét formål: At styrke helhedstænkningen om at tænke ud over de enkelte boligområders matrikler og sikre en sammenhængende by, som også fremover kan tilbyde en god bolig til alle. Hvordan kommuner og boligorganisationer kan gøre det i praksis – det ved de bedst selv.

Nogle vil måske vælge at bruge pengene til at få udarbejdet en markedsanalyse, som afdækker byggeretter, investeringslyst og efterspørgslen på bestemte boligtyper i området. Andre kan have behov for at kortlægge kommende offentlige og private investeringer for at se på, hvor man kan placere nye funktioner og boliger, så forandringerne spiller positivt sammen. Og andre igen vælger måske at analysere på byens infrastruktur og mobilitet, eller på organiseringen og samarbejdet om at realisere udviklingsplanerne. Kommuner og boligorganisationer kan selv definere, hvordan de vil bruge de ekstra midler fra Realdania, så længe der er tale om eksterne ydelser, som bidrager til det overordnede formål med puljen. 

Støttemidlerne skal som udgangspunkt fungere som supplement til de midler, der allerede er afsat til udarbejdelse af udviklingsplanerne, men skal i særlig grad bruges til at sikre at udviklingsplanerne bliver så robuste og fremtidssikrede som muligt, fx ved at: 

  • Understøtte at udviklingsplanerne tager udgangspunkt i en bystrategisk analyse, hvor der kigges ud over det berørte boligområdes matrikler 
  • Understøtte, at de kumulative effekter af udviklingsplanens gennemførelse, fx i forhold til genhusning, anskueliggøres - og at der redegøres for mulige løsninger på kort og lang sigt  
  • Vurdere den effekt, implementeringen af udviklingsplanen vil have på de omkringliggende almene boligområder 
  • Understøtte, at udviklingsplanens indhold tager udgangspunkt i relevante analyser af fx det lokale investeringsklima, boligbehov mv. 
  • Understøtte, at udviklingsplanerne indeholder en rumlig analyse af det berørte boligområde og dets omgivelser. Den rumlige analyse kan fx pege på potentialer for fortætning, nye forbindelser og nedrivning 
  • Understøtte, at tilblivelsen og den efterfølgende implementering af udviklingsplanerne foregår i en stærk og smidig projektorganisering. 

Det vigtigste vil være, at kommunen og boligorganisationerne anskueliggør, hvilken forskel de ansøgte støttemidler kan gøre for arbejdet med udviklingsplanen og dermed forandringsprocessen i det berørte område. Ansøgningen skal derfor tage udgangspunkt i det, der udgør det mest presserende problem for det enkelte område, som den eksisterende proces, projektorganisation og/eller -økonomi ikke kan løfte uden støtte.   

Sådan søger du puljen

Det bliver ikke nogen lang og kompliceret ansøgningsproces – vi ved, at alle har travlt for at nå at blive færdige med planerne. Men det er et krav, at kommuner og boligorganisationer søger sammen, og det skal ske senest 10. december.

Der er reserveret op til en halv mio. kr. pr. område inkl. moms til at kvalificere arbejdet med udviklingsplanen og/eller til den efterfølgende implementering. Når vi vurderer ansøgningerne, ser vi på, hvordan kommuner og boligorganisationer forestiller sig, at det ansøgte beløb kan bidrage til ambitionen om at styrke samarbejdet, tænke på tværs af matrikler og sikre en by, der hænger sammen, og som også fremover kan tilbyde en god bolig til alle. Der skal altså være en klar sammenhæng mellem dén overordnede ambition og så det produkt – i form af en analyse, kortlægning, ekstra ressourcer eller lignende – der søges penge til.

Vi giver løbende tilsagn om støtte. Vi planlægger desuden at invitere alle de kommuner og boligorganisationer, der får tildelt støtte, til et seminar i januar for at give mulighed for erfaringsudveksling og inspiration på tværs af områder og kommuner; og igen efter sommerferien, når udviklingsplanerne ligger klar, og vi kan begynde at samle op på erfaringerne.      

Vejledning til ansøgere (PDF)
Ansøgningsskema (PDF)

Kontakt sekretariatschef Ditte Marquard Jessen på dmj@urland.dk for at få tilsendt ansøgningsskemaet i Word-format.

Det udfyldte ansøgningsskema skal sendes til sekretariatschef Ditte Marquard Jessen på dmj@urland.dk senest mandag 10. december kl. 16:00. 

{[{ label.title }]}

{[{ item.title }]}{[{ item.title }]}, {[{ item.subtitle }]}

Billeder

{[{ currentImage.meta.title }]}

{[{ currentImage.meta.description }]}

{[{ counter() }]}

Relaterede projekter Se alle projekter

Vis flere

{{ title }}

{{ description }}