En vigtig del af VLAK-regeringens parallelsamfundsplan, er at boligselskaber og kommuner i samarbejde skal udarbejde udviklingsplaner for de såkaldt hårdeste ghettoområder i Danmark. Centralt i udviklingsplanerne er et lovkrav om, at antallet af almennyttige familieboliger i områderne reduceres til maksimalt 40 % inden 2030.
Flere af områderne omfatter flere hundrede boliger, og mange steder er andelen af almene familieboliger i dag på op imod 100 %. For at imødekomme disse krav kan det derfor blive nødvendigt at rive ned, ommærke til ældre- og ungdomsboliger, sælge og bygge nye boligtyper, for eksempel ejerboliger i de udsatte boligområder.
En markant forandring - ikke bare af boligområdet, men af hele byen
Når der forsvinder eller omdannes flere tusinde almene familieboliger, påvirker det ikke bare det enkelte boligområde; det påvirker boligudbuddet i hele byen og kommunen. For hvor skal beboerne flytte hen? Er der boliger til samme pris og størrelse andre steder i byen, eller skal der bygges nyt? Hvor er der ledige arealer med mulighed for at bygge? Er der et marked for nye boligtyper inde i de udsatte boligområder? Og er investorerne klar til at investere? Alle de her spørgsmål og mange flere er en del af arbejdet med udviklingsplanerne – og de viser, at der er behov for helhedstænkning på tværs af matrikler og behov for samarbejde mellem boligorganisation og kommune for at sikre en bæredygtig udvikling i byerne.
Derfor har vi stillet en pulje til rådighed, for at give kommuner og boligorganisationer mulighed for at tilføre udviklingsplanerne en ekstra dimension. En dimension, som går ud over den bundne opgave med at nedbringe de almene familieboliger til 40 % og kan kvalificere arbejdet med udviklingsplanen ved at se på, hvordan vi sikrer en sammenhængende by, som også fremover kan tilbyde en god bolig til alle. Det er ikke en ny tanke – danske kommuner og boligorganisationer har lang erfaring med helhedstænkning og at sikre gode boliger til alle.
Støtte til samarbejde og helhedstænkning
Vores støtte er øremærket ét formål: At styrke helhedstænkningen om at tænke ud over de enkelte boligområders matrikler og sikre en sammenhængende by, som også fremover kan tilbyde en god bolig til alle.
Støttemidlerne er et supplement til de midler, der allerede er afsat til udarbejdelse af udviklingsplanerne, men skal i særlig grad bruges til at sikre at udviklingsplanerne bliver så robuste og fremtidssikrede som muligt, fx ved at:
- Understøtte at udviklingsplanerne tager udgangspunkt i en bystrategisk analyse, hvor der kigges ud over det berørte boligområdes matrikler
- Understøtte, at de kumulative effekter af udviklingsplanens gennemførelse, fx i forhold til genhusning, anskueliggøres - og at der redegøres for mulige løsninger på kort og lang sigt
- Vurdere den effekt, implementeringen af udviklingsplanen vil have på de omkringliggende almene boligområder
- Understøtte, at udviklingsplanens indhold tager udgangspunkt i relevante analyser af fx det lokale investeringsklima, boligbehov mv.
- Understøtte, at udviklingsplanerne indeholder en rumlig analyse af det berørte boligområde og dets omgivelser. Den rumlige analyse kan fx pege på potentialer for fortætning, nye forbindelser og nedrivning
- Understøtte, at tilblivelsen og den efterfølgende implementering af udviklingsplanerne foregår i en stærk og smidig projektorganisering.
Det vigtigste vil være, at kommunen og boligorganisationerne anskueliggør, hvilken forskel de ansøgte støttemidler kan gøre for arbejdet med udviklingsplanen og dermed forandringsprocessen i det berørte område.
Hvem har fået støtte?
Der var frist for at søge støtte i puljen i december 2018. De boligområder der har fået tildelt støtte er:
- Agervang, Holbæk
- Finlandsparken, Vejle
- Ringparken, Slagelse
- Skovvejen/Skovparken, Kolding
- Munkebo, Kolding
- Sundparken, Horsens
- Bispehaven, Aarhus
- Gadegavegård, Høje Taastrup
- Tingbjerg, København
- Vollsmose, Odense
- Stengårdsvej, Esbjerg