Hjemsted for Børnelejren på Langeland
I 2002 blev Søgård Hovedgård solgt til ildsjæle i den velgørende organisation Foreningen Børnelejren på Langeland. Børnelejren på Langeland er en forening, der har til formål at sende dårligt stillede børn sammen med deres pædagoger på et ophold i naturskønne omgivelser. Målet med projektet er at skabe håb, glæde og kontinuitet i børnenes liv - både ved at give mulighed for at skabe varige og solide relationer til andre børn og til professionelle voksne og oplevelser i naturen.
Sikrer bevaring af bygningsarven
Samtidig sigter projektet også på at bevare Søgårds bygningsmæssige kvaliteter for eftertiden i form af et levende forsamlingssted. Godkendte børneinstitutioner tilbydes ophold uden brugerbetaling, og driften baserer sig på salg af firmasponsorater, medlemskontingenter og støtte fra offentlige og private fonde, herunder os.