Mad og kunst på Lolland

"På Lolland har vi den fede jord, et godt klima og nogle af Danmarks bedste fødevareproducenter. Det, vi skal have styrket er det fælles netværk, der knytter producenterne sammen. Ligesom man kender det fra Skåne og Bornholm, som vi længe har været vant til at forbinde med kvalitetsfødevarer," siger Ulrik Theophil Jørgensen, ejer af den lollandske herregård Søllestedgaard. Herregården har netop indgået en aftale med Realdania om at udvikle konceptet for et projekt, der som en del af Fremtidens Herregård, vil omdanne en gammel hestestald til mødested for lokalbefolkningen, kunstnere, kokke og fødevareproducenter.

Søllestedgaards ejer har længe været frustreret over, at Lolland primært forbindes med historier om lukkede arbejdspladser, nedslidt industri og sociale problemer. Nu skal der gøres noget. For der findes også et andet Lolland. Et smukt og uspoleret Lolland med store kulturværdier, et blomstrende kunstliv og nogle af Danmarks ypperste fødevarer. Selvom øen mest er kendt for sukkerroer, findes der også en underskov af små og store fødevareproducenter, der producer virkelig kvalitetsmad. Èn laver kirsebærvin direkte til Michelin-restauranten NOMA, en anden – Hvidkildegaard – producerer limousinekød og på herregården Knuthenlund, bliver der lavet oste, hvor dyrene har spist krydderurter. Ser man sig om, vil man også finde koldpresset æblemost, honning, pølser, saft og gode grøntsager på Lolland.
 

Fra grød til gourmet

Projektets ambition er at sætte øen på Danmarks kulinariske og kunstneriske landkort og bidrage til at forbedre folkesundheden i området, der sammen med København har den laveste gennemsnitslevealder i landet. Ideen er at indrette herregårdens gamle hestestald til storkøkken, hvor der kan holdes kokkekonkurrencer, konferencer, kurser og fødevaremarkeder. Og hvor der kan laves uddannelsesforløb for lollandske familier, som kan besøge herregården for at lære at lave sundere, sjovere mad og få indblik i det traditionelle herregårdskøkken. Et køkken som langt fra kun er fois gras eller stegt duebryst i aspic.

"Herregårdskøkkenet spænder vidt og repræsenterer alt fra grød til det fineste af det fine. Herregårdsmaden afspejler samfundets bredde, og derudover er det kendetegnet ved, at man især bruger egne og lokale fødevarer. Den tradition vil jeg gerne være med til at formidle", siger Ulrik Theophil Jørgensen.

I hestestaldens storkøkken vil eksempelvis fødevareproducenter og kokke kunne mødes for at udveksle ideer og lave mad, der åbner folks øjne for Lollands potentiale for sund kvalitetsmad. Køkkenet skal fungere som et kreativt værksted for lokalt producerede fødevarer, og samtidig kan stedet bruges til undervisning for lokale elever fra folkeskoler og tekniske skoler, der får en samlet oplevelse af herregårdens kulturhistorie og arbejdet i et professionelt køkken. Søllestedgaards ejer er også i dialog med kommunen og potentielle samarbejdspartnere i Skåne og Nordtyskland om at danne en rute for kunst og mad og skabe grobund for udveksling via den linje, man kan tegne mellem Sverige, Danmark og Tyskland.  Derudover indgår projektet i et samarbejde med Lolland Kommune og Realdanias udviklingsprojekt Mulighedernes Land om at indgå i en oplevelsesrute for lollandske herregårde.

Kunst og refugium

Fremtidens Søllestedgaard skal desuden være mødested og rumme værksteder for lokale, regionale og internationale kunstnere, som traditionelt har haft deres gang på den lollandske herregård. Også i dag, hvor stort set alle udlejningshuse bliver lejet ud til kunstnere. Susanne Grue Jørgensen, der er Ulrik Theophil Jørgensens mor, har desuden været en drivkræfterne bag den professionelle kunst- og kulturfestival Lys over Lolland, som med tiden er blevet en international manifestation med billedkunst, teater, film, musik og mode.

Med det aktuelle konceptudviklingsprojekt er tanken at indrette dele af den tidligere hestestald til refugium med atelierlejligheder i to plan og et fælles værksted med eksempelvis trykpresse, keramikovn, staffelier – står man i dag og skal bruge en trykpresse, koster det en tur til Næstved. Visionen er, at skabe en ramme for at værkstedet kan udvikle sig til et sted, hvor kunstnere fra hele verden kan inspirere og inspireres af regionens fastboende kunstnere og det lollandske landskab. Atelierlejlighederne skal lejes billigt til kunstnere uden for højsæsonen, mens turister om sommeren kan leje lejlighederne til fuld pris. På den måde skabes der omsætning, der kan sikre en økonomisk bæredygtig drift. Måske skal der også være galleri i hestestalden, hvor der kan sælges lokal kunst af høj kvalitet. Og endelig har projektet en ambition om at aktivere herregården på børnekulturområdet og bidrage til at skabe en kunstinteresse hos børn og unge.

Hestestalden - ej blot til pynt

Stor i både højde, længde og bredde er hestestalden en uundværlig del af herregårdsmiljøet på Søllestedgaard. En klassisk avlsbygning, som er rig på detaljer og vidner om tidligere ejeres landbrugsambitioner. I dag kan den ikke længere bruges til moderne landbrugsdrift, og bygningen står derfor ubrugt hen og forfalder. Finder Ulrik Theophil Jørgensen ikke en ny funktion til den historiske hestestald vil der ikke være penge til at vedligeholde den, og det kan blive nødvendigt at rive den ned.

"Vi har valget mellem at rive hestestalden ned – det har min revisor rådet mig til i flere år – eller fjerne al 'indmaden' og fylde bygningen med halm. Nu undersøger vi en tredje mulighed, som handler om at finde en ny funktion, der er økonomisk bæredygtig, og som samtidig kan tilføre stedet noget mere liv", siger Ulrik Theophil Jørgensen, hvis slægt har boet på stedet siden 1810. Han synes, der er blevet for stille på Søllestedgaard, siden landbrugsdriften blev lagt sammen med naboen, Halsted Kloster, i 2005.

"Jeg vil helst bevare bygningen, fordi den er flot i sig selv, og fordi den indgår som en vigtig del af herregårdsmiljøet og indrammer det på en fin måde. Var hestestalden væk, ville hele oplevelsen af kulturmiljøet være en anden.  Og så lugter den af drift! Jeg synes, det er smukt, at man kan se, at der har været landbrug her; at herregården ikke bare har været til pynt, men at Søllestedgaard også har været et sted, hvor der er blevet arbejdet hårdt," uddyber Ulrik Theophil Jørgensen.

Henover vinter og forår har teamet bag projektet afholdt workshops, kontaktet lokale interessenter og videreudviklet konceptet. Nu er projektet så langt fremme, at det er blevet tid til at tænke det ind i hestestaldens fysiske rammer. Man har netop valgt at tilknytte den københavnske tegnestue Erik Møller Arkitekter til projektet. De får til opgave at omsætte ideerne til et konkret fysisk ændringsforslag. Et forslag, der skal bevare bygningens ydre udtryk og karakter som en massiv herregårdsstald.  "Men der skal også ske noget", som Ulrik Theophil Jørgensen siger. Det færdige resultat skal ikke alene ligne en nykalket hestestald.

Med Lolland som udgangspunkt

Fra starten har holdet fra Søllestedgaard haft en strategi om at identificere lokalbefolkningens, kommunernes og fødevareproducenternes behov for at kunne kombinere disse med ejerens egne sociale engagement og interesse for kunst og fødevarer. Derfor har konceptet udviklet sig siden starten, og det er netop, det der er kunsten, når man udvikler et nyt projekt, ifølge Søren Møller Christensen fra firmaet Hausenberg, der rådgiver projektet: "Man må ikke blive alt for fastlåst på sin egen første idé. I stedet bør man holde fokus på sin ambition, som i dette tilfælde handler om at skabe et udstillingsvindue for lollandsk kunst og fødevarer, bevare en historisk bygning, skabe grobund for mere liv på herregården og gøre en lokal forskel."

Invitation til at drømme med

Bliver projektet realiseret kan hestestalden på Søllestedgaard blive et sted, som er interessant at besøge for lokale og turister, der interesserer sig for mad og kunst. Men det må ikke blive som en vinbar, hvor man serverer italiensk vin og drømmer sig til Toscana. I stedet sætter projektet fokus på Lollands kvaliteter.

 

Søren Møller Christensen: "Vi inviterer lokalbefolkningen, kommunerne, kunstnere og fødevareproducenter til at tænke og drømme med på projektets ide. Herregårdsoplevelsen er en dejlig ramme, som potentielt kan tiltrække mange mennesker og bidrage med en følelse af noget ophøjet. Derfor er det også vigtigt, at selve projektet ikke bliver for fornemt, men at kulturmiljøet og bygningskulturen bliver et kvalitetsmæssigt afsæt, som kan gøre en forskel. På Søllestedgaard vil vi gerne lave noget, der er lækkert og udstråler god kvalitet, men som ikke er for de få – drømmen er at gøre Søllestedgaard til en dynamo for lokalmiljøet"

FAKTA

Om Fremtidens Herregård

Realdania iværksatte i foråret 2008 den 5-årige kampagne Fremtidens Herregård, der skal være med til at revitalisere de danske herregårde. Kampagnen skal i samarbejde med herregårdsejere udvikle bud på, hvordan de danske herregårde – i vores tid - kan genindtage en position som dynamoer for udviklingen på landet. Der er afsat 100 mio. kr. til kampagnen.

Det overordnede formål med initiativet er at skabe liv i herregårdenes gamle bygninger for derved at sikre, at herregårdenes bygningsarv og kulturmiljø bevares for fremtiden, samtidig med at der skabes arbejdspladser og dynamik lokalt.

Kampagnen Fremtidens Herregård omfatter to idékonkurrencer, hvor alle landets herregårde har mulighed for at deltage. Den første idékonkurrence er afholdt – her er i alt 20 konceptudviklings- og realiseringsprojekter udvalgt med henblik på etablering af et samarbejde mellem ejerne og Realdania.

Fremtidens Herregård er udviklet og gennemføres af Realdania. Dansk Bygningsarv er sekretariat for kampagnen.

Læs mere på www.fremtidensherregaard.dk og tilmeld dig kampagnens nyhedsbrev.

For yderligere information kontakt Ulrik Theophil Jørgensen på telefon 23 96 60 00 eller projektleder Peter Tom-Petersen, Dansk Bygningsarv, på telefon 20 10 44 57.