Søndermark Natur- og fritidshytte

Med den nye natur- og fritidshytte har man skabt et forsamlingsted for byens borgere, hvor fællesaktiviteter som foredrag og løbetræning er blandt aktiviterne. Byggeriet har samtidig givet et løft til området bagved Søndermarken.

At skabe en bygning der via hovedgrebet indkapsler de væsentligste fordringer for menneskelig udvikling. At skabe et nyt og moderne spejderhus til DDS Søndermarken, samt give flere borgere fra Frederiksberg mulighed for at udfolde sig.

Søndermark Gruppe havde to meget nedslidte hytter, som krævede mange både fysiske og økonomiske kræfter at vedligeholde. Kræfter, som burde gå til kerneaktiviteterne for bl.a. byens borgere som fx samværet i naturen.

I det daglige er hytten tiltænkt spejderne, som også havde til huse i de gamle bygninger. Men med opførelsen af de nye bygninger har man ønsket at give 
mulighed for at hytten også kan rumme en række andre aktiviteter i naturområderne de dage og aftener, hvor spejderne ikke bruger stedet. Arealerne uden om bygningerne vil derfor være offentligt tilgængelige og inviterende for alle, der har lyst.

Flerfunktionel hytte

Den flerfunktionelle hytte er opført i beton, træ og glas. Hytten består af to bygninger, der er sammenkoblet af en overdækket terrasse i 1. sals højde. Den ene bygning, er opført med store glaspartier og udsigt til Søndermarken, og har bl.a. køkken, caféområde og forsamlingsrum og aktivitetsrum. Den anden bygning indeholder værksted og omklædningsrum. Bygningen har fået en række mindre rum samt et loungeområde og overnatningsmuligheder. Omkring bygningen er der blevet etableret udeværksted. Mellem de to bygninger har man etableret en stor aflukket terrasse kaldet basecampen, hvor dele vil være overdækket.

 

Alle er velkomne på lege- og aktivitetspladsen

Omkring hytten er der anlagt en lege- og aktivitetsplads, der er åben mod gaden, og hvor forbipasserende er velkomne til at komme ind og benytte aktivitetsmulighederne eller tage en pause i naturlige omgivelser. Hytten ligger samtidig tæt op af de mange nye aktivitetsområder, som projektet "Liv & Lys i Søndermarken" byder på.

Det er et projekt, hvor spejderne fra DDS Søndermark Gruppe har valgt at henvende sig til og inkludere en lang række andre brugere i stedet for, som mange foreninger, at lukke sig om sig selv og deres bygning. Den nye hytte bliver således et aktiv, som kommer hele lokalområdet til gode.


Projektfakta

Kontakt

  • Kort

  • Nyheder

Kort

Bag Søndermarken 20

{{ title }}

{{ description }}