x

Ny oversigt over 50 gratis attraktioner

Danmark er dækket af 23 procent natur og mere end 7.300 km kyststrækning. Rundt omkring i den danske natur findes en lang række attraktioner, der er gratis at besøge. En ny oversigt med navnet Smutturen skal gøre opmærksom på i første omgang 50 af disse offentligt tilgængelige steder og få flere mennesker til at besøge dem. Fælles for stederne på Smuttur-listen er, at de byder på særlige oplevelser.

Synliggørelse og styrkelse af steder i den danske natur bidrager til at tiltrække flere besøgende og skabe en stærkere lokal identitet. Derfor støtter vi i Realdania Smutturen. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Kyst- og Naturturisme, Naturstyrelsen og VisitDenmark og os. 

Ny hjemmeside formidler de unikke steder

Smutturen har sin egen hjemmeside, Smutturen.dk, hvor du ved hjælp af et danmarkskort kan finde steder i nærheden med unikke – og helt gratis – naturoplevelser. 

Blandt naturattraktionerne i guiden er bl.a. Opalsøen på Bornholm og Grenen i det nordligste Jylland, som begge byder på smuk natur og masser af oplevelser for børn og voksne. Ligesom de øvrige 48 steder er de nøje udvalgt blandt i alt 580 indstillede naturattraktioner. På hjemmesiden kan du både læse om stederne, se flotte billeder derfra, lave en rejseplan og se en liste over alle stederne. Hjemmesiden kan altså både bruges som inspiration, når man sidder derhjemme eller er i sommerhuset, men også som en praktisk rutevejledning til at finde vej til stederne.

Det vil vi med Smutture

Formålet med Smutturen er, at:

  • øge synligheden af og interessen for offentligt tilgængelige og måske oversete naturgivne steder i Danmark - for at tiltrække flere besøgende
  • fremme investeringer ift. de specifikke steder i kommunerne
  • samle viden og fakta om lokale, stedbundne potentialer. 

 

Et ekspertpanelet har grundigt vurderet 580 indstillinger fra hele landet og udvalgt 50 steder, der både byder på smuk natur og har en masse gratis oplevelser for både børn og voksne.

Ekspertpanelet bestod af fagdommere fra Realdania, VisitDenmark, Naturstyrelsen og Dansk Kyst- og Naturturisme.