x

Behov for bedre infrastruktur og sammenhæng

Thyborøns infrastruktur er i dag ikke optimal i forhold til at håndtere stigende turisme, og der har manglet sammenhæng mellem attraktioner, havnen og handelsgaden. Derudover er der behov for bedre stormflodssikring for at beskytte byen mod klimaforandringer og skabe rekreative muligheder. Dette hæmmer byens vækst og lokale erhvervsliv.

Strategisk udvikling for turisme, infrastruktur og klimasikring

Projektet Thyborøn 2.0: Den Maritime Kraft er udviklet som en strategisk løsning til at fremme byens turisme, forbedre forbindelser og beskytte mod klimaforandringer. Med en samlet investering på 34 millioner kroner gennemføres projektet i tre etaper fra 2023 til 2027. Første etape, der blev afsluttet i oktober 2025, fokuserer på at skabe attraktive udearealer, forbedre sammenhængen mellem havnen, handelsgaden og stranden samt sikre stormflodssikring. Ved at styrke den naturlige wayfinding mellem byens oplevelser og attraktioner samt forbedre infrastrukturen med nye stier, parkeringspladser og opholdsrum, bliver det lettere for både lokale og turister at navigere i Thyborøn. Projektet er designet af landskabsarkitektfirmaet SLA i samarbejde med Niras A/S og udføres af entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S.

En styrket og bæredygtig fremtid for Thyborøn

Projektet vil forbedre Thyborøns turist- og handelsinfrastruktur, hvilket vil tiltrække flere besøgende og styrke det lokale erhvervsliv. Den forbedrede wayfinding og sammenhæng mellem byens centrale områder vil skabe en mere sammenhængende og tilgængelig destination. Derudover vil de nye rekreative områder og stormflodssikringen øge byens attraktivitet både som turistmål og som en bæredygtig by i fremtiden. Ved at skabe bedre rammer for både turisme og lokale aktiviteter vil Thyborøn 2.0 blive et levende eksempel på, hvordan man kombinerer byudvikling med klimatilpasning, til glæde for både borgere og gæster. 

Vestkysten Viser Vejen

Thyborøn 2.0 bygger oven på indsatsen Vestkysten Viser Vejen, som bidrager til at løfte flere af de centrale kystbyer og styrke attraktioner langs den danske vestkyst til gavn for alle, der bor ved og besøger Vestkysten. Derudover har vi tidligere støttet renoveringen og transformationen af De Røde Barakker i Thyborøn, som i dag huser Sea War Museum.

Kontakt

Kontaktperson i Fonden Thyborøn er: Direktør Karen Marie Pedersen, mail@fondenthyboron.dk, tlf. 2030793.