Fjerritslev Tinghus er både kulturhistorisk og arkitektonisk set spændende og bevaringsværdigt. Bygningen er tegnet af Victor Nyebølle og opført i 1909 og var i funktion som ting- og arresthus indtil 2007, hvor domstolen blev nedlagt i forbindelse med retsreformen. Samme år blev huset fredet af Kulturstyrelsen med begrundelse i husets detaljerigdom og som et fremragende eksempel på nationalromantikkens blandede stilarter.
I 2009 købte Jammerbugt kommune bygningerne, og siden har Kulturforeningen Tinghuset drevet huset med kulturelle aktiviteter samt musikundervisning ved Jammerbugt Kulturskole. Det er da også i særlig grad de mange ildsjæle, der sammen med Jammerbugt kommune skal have æren for restaureringsprojektet.
Restaureringen er foregået under ledelse af arkitekt Søren Kibsgaard og udført af lokale håndværkere, mens Bevaringscenter Nordjylland har stået for en række særligt bevaringsværdige detaljer, herunder husets meget fine kalkmalerier. Det fredede tinghus er nu tilbageført til fordums pragt, samtidig med at det er blevet forsynet med moderne bekvemmeligheder, bedre isolering og fornyelse af alle installationer, så det i mange år fremover kan fungere som et moderne kulturhus.
Ting- og arresthuset er et fremragende eksempel på nationalromantikkens arkitektur. Den mest kendte bygning i samme stil fra perioden er Rådhuset i København, som er tegnet af Martin Nyrop og står som en af nationalromantikkens ikoniske bygninger.
Nationalromantikken overlapper med den danske version af Jugendstil, kaldt Skønvirke efter det tidsskrift, som blev udgivet af bevægelsens medlemmer. Tendenserne i skønvirke-bevægelsen, som for eksempel brug af folkloristiske elementer, materialeægthed, vægtning af håndværk og funktionalitet, går op i en højere enhed med nationalromantisk arkitektur.
I Tinghuset kommer skønvirke blandt andet til udtryk i to pragtfulde lysekroner og i maleriet i krydshvælvet mod øst, som viser en hane (symbolet for Han Herred). Hanen står foran den rejsende sol på en sløjfe, hvor der står Øster Vestre Han Herreder. Skriften er en (forenklet) version af skønvirkes typiske typografi.
Der findes flere dekorative udsmykninger i salen på væggene under de korte pilastre i samme stil og farver, som hanen. På den modsatte væg findes to mindre malerier af symboliserede blomster hhv. i hvælvingen over et vindue og i et blindt hvælv. Disse adskiller sig i stil og farve fra de andre udsmykninger.
Salens udsøgte panelering er også bemærkelsesværdig, selvom en del af det gik tabt i løbet af moderniseringer i det sidste århundrede.
