x

Vilhelm Lauritzens eget hus er opført i Hellerup i 1958 som bolig for arkitekten og hans hustru. Huset er et halvt dobbelthus tegnet i sin helhed af Vilhelm Lauritzen, hvis datter, svigersøn og børnebørn boede i den anden halvdel. Realdania By & Byg har købt huset, fordi det repræsenterer en arkitekt, der var en af de væsentligste skikkelser i moderne dansk arkitektur, og er et personligt bud på et parcelhus fra efterkrigstiden, der afspejler arkitektens sans for at forene form og funktion med udsøgt smag og materialebrug. Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af store danske arkitekters egne huse, som udgør et særligt aspekt i fortællingen om dansk arkitekturhistorie.

 

Vilhelm Lauritzens eget hus er en sublim æstetisk oplevelse; skyggekanten ved dørkarmene, som lader partiet træde frem og skaber en reliefvirkning. Listeloftet, som ikke når helt ud til væggen og dermed for loftet til at fremtræde som en selvstændig flade, og de raffinerede overgange mellem trægulve og flisebelægninger. Huset er gennemgående præget af kontraster; En lukket, distancerende facade mod vejen og en åben og inviterende facade med store glaspartier mod den private have. Grå, kølige og industrielle materialer som eternitskiffer og gasbeton, der dog er hvidmalet indenfor, kontra varme og levende materialer som træ, marmor samt gule og brune klinker.

Vilhelm Lauritzen var en af de ledende parter i udviklingen af modernismen i Danmark ikke blot som arkitekt men også designer. Lauritzen omsatte den internationale stil til en nordisk kontekst med et særligt blik for den humanisme, der lå i ønsket om at frisætte mennesket ved at lade form følge funktion. Hans eget hus er skabt præcis til hans og hustruens livssituation midt i 1950’erne med et lille, funktionelt køkken, plads til gæster og familien i huset ved siden af.

Som type tilhører Vilhelm Lauritzens eget hus den gruppe af parcelhuse, som store danske arkitekter tegnede til sig selv efter krigen, og som kom til at danne skole for det byggeboom, der fulgte i 1960’erne og 70’erne. En hustype, hvor brug kom før borgerlighed, hvor det private var i centrum, hvor hushjælpen var flyttet ud og bilen flyttet ind. Det var en tid præget af nye prisbillige materialer som gasbeton og eternit, og hvor arkitekturen var præget af sammensatte flader med store vinduespartier. Vilhelm Lauritzens hus er alt dette, og dertil Vilhelm Lauritzens sans for ’gesamtkunstværket’.

Arkitekten

"Der er intet liv uden æstetik"
  - citat Vilhelm Lauritzen

1922 blev et afgørende år for Vilhelm Theodor Lauritzen, der blev født i Slagelse i 1894, og som blot året forinden havde taget afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole. Ikke alene var 1922 året, hvor han giftede sig med sin hustru livet igennem, Ingeborg Ziegler, det var også året, hvor han startede egen tegnestue og tilmed vandt konkurrencen om at tegne et nyt domicil for Daells Varehus sammen med kollegaen Frits Schlegel.

Lauritzen fik flere gange til opgave at tegne for Daells, og godt 10 år senere tegnede han det funktionalistiske varehus, som er et af hans mest fremtrædende værker. Bygningen var præget af den internationale funktionalisme, som Lauritsen i løbet af 1920'erne var blevet introduceret for på rejser i Europa, og som han videreførte i Danmark. 



Vilhelm Lauritzen blev en af modernismens ledende skikkelser i Danmark. Blandt han hovedværker finder vi: 

  • Radiohuset, Frederiksberg, 1937-49.
  • Shell-huset, København, 1950-51.
  • Folkets Hus, København, 1953-56.
  • TV-byen, Gladsaxe, 1959.
  • Danmarks ambassade, Washington D.C., 1960. 

Men hovedværket må være hovedbygningen for Københavns Lufthavn fra 1937-39, hvor han ikke alene tegnede en bygning men en bygningstype, hvis funktion var indbegrebet af funktionalismens tro på fremskridt, det strømlinede og maskinen. Værket bærer i dag navnet: Vilhelm Lauritzen Terminalen. 

Udover sine bygningsværker er Vilhelm Lauritzen også af mange kendt for sine designs bl.a. lamper, skabt til de mest berømte af hans gesamtkuntværker som Radiohuset og Folkets Hus. 

Vilhelm Lauritzen døde i 1984.