Vores Mål - en dansk baseline for FN's verdensmål

FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling på hele kloden. Målene spænder over afskaffelse af fattigdom og ligestilling mellem kønnene til bæredygtige byer og bedre klima - nationalt såvel som globalt.

Alle FN's medlemslande har forpligtet sig til at arbejde for at indfri verdensmålene inden 2030, og Danmark har valgt at gå forrest i arbejdet med at finde ud af, hvordan man kan måle på FN's verdensmål inden for en landegrænse. I løbet af 2020 er der derfor blevet identificeret 197 danske målepunkter gennem projektet 'Vores Mål', der kan give os en indikation af, om Danmark flytter sig tættere på eller længere væk fra verdensmålene.

Podcast: De utålmodige

Connie Hedegaard og Katherine Richardson er utålmodige i ny podcast, der leder efter svarene på, hvordan vi når Verdensmålene inden deadline i 2030.

Lyt til podcasten her, eller find podcasten "De utålmodige" der hvor du lytter podcast

Lyt til podcasten

Der er behov for handling også i Danmark

De 197 nationale målepunkter viser, at selv et ressourcestærkt land som Danmark har lang vej igen, før vi kan krydse målstregen i 2030. Det gælder både i forhold til datadelen og i forhold til konkrete problemstillinger som klima og kulturarv.

Målepunkterne viser eksempelvis, at vi står overfor en kæmpe opgave med klimatilpasning. Hele 65 kommuner kan forvente omkostninger for mere end 250 mio. kr. i 2065 pga. oversvømmelse. 

Et andet dansk målpunkt viser, at vi som samfund har en særlig opgave i de udsatte boligområder, når det kommer til at give alle adgang til det offentlig rum. For borgere, der bor i særlig udsatte boligområder, er langt mindre trygge i det offentlige rum, end borgerne i Danmark generelt, og det kan gå ud over brugen af rummet. Et tredje målepunkt vedrører FNs delmål om at beskytte verdens kulturarv og det viser, at vi har et begrænset overblik over kulturarven i Danmark, samt at der i øvrigt er store regionale forskelle på, hvor mange bygninger, der er fredet. 

Overordnet viser data, at 47% af de i alt 197 målepunkter har haft en positiv udvikling siden 2015. 33% har haft en neutral udvikling mens 20% har haft en negativ udvikling. De enkelte målpunkter kan selvfølgelig ikke indfange verdens kompleksitet, men de giver et vigtige praj om, hvorvidt der er behov for handling.

Hele rapporten med de 197 målepunkter kan hentes på hjemmesiden for Vores Mål:

Vores Mål

Målepunkterne er udviklet i fællesskab

Vores mål projektet er udviklet i et fællesskab mellem mange parter. 

Projektet er startet op af det uafhængige 2030-panel, som er nedsat af Folketinget og rådgiver dette om Danmarks arbejde med FN’s Verdensmål. Medlemmerne af panelet tæller blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Forbrugerrådet TÆNK, Verdens Bedste Nyheder og Realdania. 

Danmarks statistik har drevet projektet og sikret målepunkterne kvalitet og validitet. Målepunkterne er desuden identificeret gennem inddragelse af virksomheder, interesseorganisationer, forskere og helt almindelige danskere over hele landet. Projektet har fået mere end 6000 konkrete input til de danske målepunkter.

Realdania har støttet arbejdet sammen med Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden, fordi vi mener, at det kan danne et solidt fundament for Danmarks videre arbejde med at nå verdensmålene senest i 2030.

Del af Danmarks officielle målepunkter

2030-panelet og Danmarks Statistik anbefaler, at de 197 danske målepunkter bliver en del af Danmarks officielle målepunkter for bæredygtig udvikling. Rapporten bliver overrakt til Finansministeren den 9. i september 2020. Den skal give danske beslutningstagere en række pejlemærker for udviklingen og kan blive til et redskab, der gør det muligt at prioritere indsatsen herhjemme.

Den hurtige fortælling

Pixibogen 'På vej mod Verdensmålene', tager pulsen på Verdensmålene i Danmark og internationalt. Du kan downloade bogen eller læse med  her.